Nu skal der styr på Android bloatware

Google skal tage ansvar overfor bloatware som er præinstalleret på telefonerne. Disse apps udgør en sikkerhedsrisiko, lyder det i et åbent brev til Googles topchef.

Du kender det garanteret… Den nye smartphone til mange tusinde kroner er pakket ud og klar til at køre – nu starter kampen mod de apps producenten har installeret fra fabrikken. I de bedste tilfælde kan disse apps afinstalleres. I de værste tilfælde kan du kun deaktivere dem.

Fælles for begge scenarier er, at, uøvede, eller ikke teknisk interesserede Android-ejere blot lever med bloatware-apps. Præcis dét ønsker producenten. De tjener jo (formodentligt) penge på at installere f.eks. Booking.com, Facebook, Tripadvisor osv.

Oven i hatten kommer så sikkerhedsaspektet. Bloatware (et udtryk for uønsket software) kan udgøre en sikkerhedsrisiko, da de ikke har været gennem Googles sikkerheds screening – den screening der sker via Google Play-butikken.

Nu må det være nok! 53 organisationer har sendt Googles topchef Sundar Pichai et åbent brev. Her opfordres chefen for internetgiganten til at gøre noget ved de præinstallerede apps. Det skriver Version2.

GUIDE: Sådan blokerer du svindelopkald på mobilen

Bloatware kan være farlige for sikkerheden

Netop fordi præinstallerede apps er lagt ind på telefonen uden om Google, er de uden for sikkerhedskontrollens lange arm. Det svarer til at tage en smutvej forbi sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Bloatware-apps kan være tildelt særlige rettigheder, der giver dem mulighed for at ”operere uden for Androids sikkerhedsmodel”, skriver organisationerne.

Det kan være rettigheder til at tilgå mikrofonen, placering eller kamera, vel at mærke uden brugeren har givet lov til det. Normalt når en app vil bruge eksempelvis mikrofonen, åbner det en boks hvor brugeren kan tillade eller afvise adgangen. Med en bloatware-app kan have disse rettigheder godkendt fra begyndelsen, uden brugeren ved noget som helst om det.

I brevet kommer organisationerne med tre regler, som de opfordrer Google til at implementere.

  • En præinstalleret app skal kunne afinstalleres permanent. Dette gælder også en eventuelt baggrundsservice. På Android kan en baggrundsservice for en app nemlig køre, selvom appen er deaktiveret.
  • Apps skal underlægges det samme kontroltjek som andre apps der kommer via Google Play. Her tænkes særligt på de rettigheder en app tildeles.
  • Præinstallerede apps skal kunne opdateres gennem Google Play – og uden en brugerkonto.

I marts 2018 udkom en forskningsartikel, som kaldte præinstallerede apps for ”et privatlivs- og sikkerhedsmæssigt rod”, skriver Version2.

GUIDE: Sådan laver du et sikkert password

Artiklen beskriver, at 91 procent af de præinstallerede apps, kendt som bloatware, der blev undersøgt, ikke kunne findes i Google Play Store – og derfor er sluppet uden om Googles sikkerhedstjek.

PODCAST: Hvem er de IT-kriminile og hvordan undgår du dem…

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Bloatware og ”mystiske” tjenester ses ikke kun på telefoner. I årevis har de været almindeligt bøvl på computere. De senere år er smart-TV også blevet en platform for apps, som brugerne ikke selv har valgt eller har kontrol over.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
105 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Din robotstøvsuger kan være en åben dør for hackere

Dine smarte enheder i hjemmet kan være en genvej for it-kriminelle. En sikkerhedsekspert peger på 4 råd, der gør hjemmets enheder mere sikre.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Svindlere udnytter MobilePays navneskift: Pas på denne besked

MobilePay skifter navn til Vipps den 12. januar 2027. Svindlere udsender nu falske beskeder om, at brugerne skal opdatere deres oplysninger.

(mere…)
Teleselskabet 3 ramt af cyberangreb: 400.000 navne og adresser kan være berørt

Uvedkommende har udnyttet en teknisk sårbarhed hos teleselskabet 3. Navne og adresser på op mod 400.000 nuværende og tidligere kunder kan være blevet tilgået.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Google afslører de første detaljer om Android 18

For første gang har Google officielt nævnt Android 18. Den næste store opdatering byder på nye, strømbesparende grafiske effekter.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram