Nu er kineserne bekymrede for ansigtsgenkendelse

OVERVÅGNING: Brugen af systemer til tracking af borgerne, bekymrer folk på gaden i Kina. Hovedparten ønsker adgang til at få deres data slettet.

Kineserne er langt fremme, når det kommer til brugen af teknologier som ansigtsgenkendelse og andre biometriske data. I mange kinesiske byer kan borgerne ikke forlade deres bolig, uden myndighederne kan se hvor de befinder sig.

Det er sjældent vi hører kineserne udtale sig kritisk om systemerne de lever under, eller om regeringen, men en ny opsigtsvækkende undersøgelse afslører en meget stor bekymring fra borgerne i Kina.

Omkring 80 procent af respondenterne svarede i en undersøgelse, at de var bekymret for om systemerne til ansigtsgenkendelse havde for dårlig sikkerhed – altså om deres personlige data var godt nok beskyttet.

Borgerne ønsker ikke nødvendigvis den automatiske genkendelse, der kan autorisere eksempelvis betalinger, fremfor brugen af en QR-kode på telefonen.

Kineserne ønsker at kunne anvende traditionelle ID-metoder, til at bekræfte deres identitet fremfor at lade teknologien udføre opgaven. Cirka 74 procent svarede dette i undersøgelsen.

Undersøgelsen indeholder svar fra 6.152 respondenter. Det er Nandu Personal Information Protection Research Centre, som står bag. Undersøgelsen, der er foretaget i oktober og november 2019, angives af Financial Times som den første store undersøgelse, der kigger på befolkningens holdning til systemerne.

Ansigtsgenkendelse rulles ud på kinesiske skoler, på bus- og togstationer og i butikscentre.

Bekymringen er reel

Shanghai Kina
Når du besøger Kina fornemmer du straks overvågningen. Ikke nok med du kan se de usynlige øjne overalt, så kan har din computer og telefon stærkt begrænset adgang til nettet – naturligvis alt efter hvad du søger på (Foto: MereMobil.dk)

Bekymringen blandt kineserne er bestemt ikke ubegrundet.

Kina rangerer nemlig som det værste af 50 undersøgte lande, hvor der ses på hvor omfattede og invasivt overvågningssystemer implementeres. Denne opgørelse kommer fra sikkerhedsfirmaet Comparitech. I undersøgelsen beskrives det blandt andet, at Kina ingen love har, der skal beskytte borgernes biometriske data.

De fem værste lande er:

  1. Kina
  2. Malaysia
  3. Pakistan
  4. USA
  5. Indien, Indonesien, Filippinerne og Taiwan

Udover biometriske data i pas, ID-kort og på bankkonti så udvides den nationale biometriske database også til at indeholder DNA-oplysninger

Undersøgelsen fra Nandu viser videre, at 57 procent af respondenterne er bekymrede over myndighedernes kortlæggelse af hvor de befinder sig.

Desuden vil 84 procent gerne have adgang til at gennemse de data, der indsamles fra ansigtsgenkendelsessystemerne samt have mulighed for at få dem slettet.

Selvom kineserne bliver tracket nærmest overalt, og er bekymrede, så mener 60-70 procent dog, at systemerne gør det offentlige rum mere sikkert.

Lyt til nedenstående episode af min tech-podcast, hvis du vil høre om sikkerhed. Jeg har interviewet sikkerhedsekspert Michael Dahl, der fortæller, at du også i køen i supermarkedet kan udsættes for IT-kriminelle.

Svært at undgå overvågning

Kina har flere kameraer med ansigtsgenkendelse end noget andet land i verden, og de er svære at undgå.

I december 2007 besøgte BBCs korrespondent, John Sudworth, Kina, og testede deres system. Han satte overvågningscentralen på en prøve; fik lagt sit ansigt ind i systemet, hvorefter han begav sig ud på en gåtur. Billede blev markeret som en ”mulig mistænkelig person”. Det tog syv minutter inden officials passede ham op og ”anholdte” ham.

Han dokumenterede det hele på kamera. Du kan se indslaget herunder.

Selvom det er flere år siden BBC producerede indslaget, så er overvågningen siden da intensiveret.

For nyligt blev det et krav, at kineserne skal have scannet deres ansigt, når de køber et SIM-kort til smartphonen. Angiveligt for at bekæmpe svindel.

Spændende læsning? Deltag i debatten herunder i kommentarfeltet. Du kan også modtage flere interessante artikler på mail to gange om ugen.

Mere til historien

Kina og deres brug af overvågningsteknologier er noget den vestlige verden lægger meget mærke til. Dette har her i 2019 manifisteret sig i blandt andet amerikanernes mistanke mod om Huawei, der flere gange er nævnt som en ”sikkerhedstrussel”.

Cybersikkerhed: 6 forudsigelser for 2025

AI bliver vigtigt i både forsvar og angreb, når det handler om cybersikkerhed.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Lenovo giver computere ekstra sikkerhed

Brugerne beskyttes bedre ved dette system, mener Lenovo.

(mere…)
Over 200 virksomheder understøtter nu passkeys

KORT NYT: Ifølge tal fra 1Password understøttes passkeys nu af over 200 virksomheder.

(mere…)
Online med Anders And – god viden til børn

Danske børns digitale kompetencer er nedadgående - måske "Online med Anders And" kan rette op på det?

(mere…)
Det bliver sværere for politiet at få adgang til din iPhone

Med iOS 18 kommer en masse nyheder – også for myndighederne som politiet, der nu får sværere ved at åbne iPhones.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
38 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram