Disse film og serier så danskerne på Netflix i 2019
Se hvilke Netflix film og serier, som hittede ved danskerne i 2019.
Netflix er generelt ikke meget for at afsløre deres seertal. Men de senere år er Netflix dog blevet mere ”åbne”, da de er offentliggør, hvilke film og serier, som hitter ved seerne.
2019 er slut, hvilket har gjort, at Netflix har afsløret hvilke serier, film og dokumentarer, at flest seere så i 2019.
Kan Apple true Netflix og HBO med Apple TV+?
Noget af det som for alvor har fanget de danske seere, er den relativt nye serie ”The Witcher”, som ellers først fik premiere få uger inden afslutningen på 2019.
Netflix oplyser, at seriens placering er baseret på både seertal, men også forventede seertal. Danske Lars Mikkelsen er i øvrigt med på rollelisten i “The Witcher”, hvor han spiller troldmanden Stregobor.
Top 10 listen over serier viser også, at den danske serie ”The Rain” havde stor succes hos de danske seere.
Listerne er udarbejdet ved, at det tæller, hvis en Netflix-konto har set mindst to minutter af en serie, film eller dokumentar indenfor de første 28 dage, at den har været tilgængelig på Netflix. De udsendelser, som har haft premiere i december, er som med ”The Witcher” også opgjort ud fra seertal og forventede seertal.
Top 10: Netflix Danmark i 2019
Top 10
- The Witcher (sæson 1)
- Murder Mystery
- Triple Frontier
- 6 Underground
- Polar
- The Irishman
- Isn’t it Romantic
- Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile
- Stranger Things (sæson 3)
- The Highwaymen
De mest populære serier, film og dokumentarudsendelser er herunder opdelt i de forskellige kategorier.
Top 10 – Serier
- The Witcher (sæson 1)
- Stranger Things (sæson 3)
- Sex Education (sæson 1)
- The Umbrella Academy (sæson 1)
- The Rain (sæson 2)
- Unbelievable (sæson 1)
- Rick and Morty (sæson 4)
- Du (sæson 4)
- 13 Reasons Why (sæson 3)
- Hjem til jul (sæson 1)
Top 10 – Film
- Murder Mystery
- Triple Frontier
- 6 Underground
- Polar
- The Irishman
- Isn’t It Romantic
- Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile
- The Highwaymen
- A Star is Born
- The Perfect Date
Top 10 – Dokumentarer
- Our Planet
- Madeleine McCann-sagen
- Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes
- Formula 1: Drive to Survive
- Travis Scott: Look Mom I Can Fly
- Fyre: The Greatest Party that Never Happened
- Homecoming: A film by Beyonce
- The Great Hack: Cambridge Analytica-skandalen
- Inside Bill’s Brain: Decoding Bill Gates
- The Devil Next Door
Vores mest populære tech-videoer i 2019 – se eller gense
Også et hit i USA
Det er ikke kun i Danmark, at den danske serie “The Rain” har været et hit. På listen over de mest sete internationale serier i USA for 2019 indtager “The Rain” en tiendeplads.
Netflix har haft premiere på mere end 45 internationale (ikke-engelsksprogede) serier i 2019, så der har været kamp om pladserne. Ifølge Netflix har mere end 30 millioner set “The Rain”.
2020 betyder også et gensyn med “The Rain”, da den tredje og sidste sæson får premiere i år. Sæsonen skulle være på seks episoder.
Apples Netflix-konkurrent følger gratis med en ny iPhone
Mere til historien
Netflix producerer en masse indhold selv og har en plan om, at der i 2019 skulle være cirka halvdelen af indholdet, som var egenproduktion. De omkring 150 millioner betalende abonnenter, der benytter Netflix, ser ud til at være glade for dette indhold. Ud af de serier på top 10-listen for serier er 9 ud af 10 egen produktioner.