Din favoritapp er ikke længere Facebook
Sociale medier fylder mindre end tidligere. Derfor er Facebook ikke længere i top. Hvilken app er din ‘number-one’?
I en ny undersøgelse fra Audiance Project har 24 procent af de danske mobilbrugere svaret, at Facebook er en af de mest uundværlige apps. Det skriver Computerworld.
Sociale netværk er kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om. Danskerne er de mobilbrugere i Norden, som mindst kan undvære Facebook. Men trods danskernes begejstring over Facebook er den ikke danskernes foretrukne app på smartphonen.
Over 1.000 Android-apps indsamler data om dig uden tilladelse
Facebook har tidligere været danskernes mest foretrukne app, men interessen er faldende og hver 10. danske bruger har overvejet at stoppe med at benytte Facebook. Grunden til dette er, ifølge undersøgelsen, at 12 procent mener sociale medier har en dårlig indflydelse på deres liv.
I stedet er danskernes favoritapp nu mobilbetalings appen MobilePay, som flest danske mobilbrugere mener er mest uundværlig, ifølge undersøgelsen.
Advarsel: Apps narrer dig ind i dyre abonnementsfælder
Ved årsskiftet 2018/2019 kunne MobilePay oplyse, at de nu havde mere end 4 millioner private brugere.
Nordea vil angiveligt købe sig ind i MobilePay
Foruden MobilePay er vi også glade for at læse nyheder på mobilen.
Audiance Projects undersøgelse viser, at danske mobilbrugere mindst har én nyhedsapp blandt deres 20 mest benyttede apps. Det oplyses ikke om det er reelle apps eller om det også er fordi, at mobilbrugerne benytter mobile websites.
Hvilken app er din mest benyttede og den du mindst vil undvære? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.
Besøg Facebook i Odense
Mere til historien
Facebook skal indtil videre ikke være nervøse for at miste brugerne, da de i stedet flytter over på andre sociale medier, som også er ejet af Facebook. Instagram har eksempelvis haft en tilgang af nye brugere på 38 procent de seneste to år.