Ikea udsætter atter smart rullegardiner

Ikea har netop haft salgsstart på deres nye smarthøjttalere, som er lavet i samarbejde med Sonos. Mens deres smart gardiner fortsat lader vente på sig.

Ikea smartrullegardiner
Smartrullegardiner (Foto: Ikea)

De trådløse, motoriserede og app-styrede rullegardiner Kadrilj og Fyrtur skulle til at starte med være lanceret i februar, men i februar var meldingen at de blev udskudt. Ikea havde fundet en bedre måde, at få det til at virke på og derfor blev lanceringen udsat.

Efterfølgende var forventningen, at smart-rullegardinerne ville blive lanceret samtidig med Ikea og Sonos Symfonisk-højttalerne, der blev lanceret 1. august.

TEST: Ikea Symfonisk – test af Sonos og Ikeas højttalere

Meldingen er fortsat, at der arbejdes på en bedre løsning.

-”Vi arbejder på at forbedre funktionaliteten i applikationen og vil implementere det i produktets firmware før salgsstarten. Det var det, som forårsagede forsinkelsen. I øjeblikket har vi ikke en eksakt dato for, hvornår salgsstarten vil være, men det vil uanset hvad være i løbet af 2019,” udtaler Gudrun Lægreid, kommunikationskonsulent ved Ikea Norge, til Tek.no.

Podcast #51: Mit (u)smarte smarthome

Gudrun Lægreid uddyber, at det helt sikkert ikke bliver i august, at de får salgsstart. Mens oktober nævnes som ”sandsynlig”.

Ikea arbejder på robotmøbler der skal styres fra mobilen

Ikea’s smart gardiner bliver billigere end mange af de konkurrerende produkter. Gardinerne vil kunne styres via Ikeas Trådfri-applikation, samt med stemmen via Apple HomeKit, Amazon Alexa og Google Assistant.

Mere til historien

For nogle år siden kom Ikea også på markedet med smartpærer, der er en konkurrent til blandt andet Philips Hue.

Tags: ,

Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.