Ikea arbejder på robotmøbler der skal styres fra mobilen

Teknologi skal i fremtiden ændre på, hvordan møbler fungerer. Og det bliver mere teknologisk end det er i dag. Ikea arbejder på nogle robotmøbler, som skal styres fra mobilen.

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker vægter beliggenheden over antallet af kvadratmeter. Særligt med stigende huspriser betyder det også, at danskerne får mindre fysisk plads, men til samme pris som tidligere.

Tager vi Frederiksberg er boligarealet per person faldet med 4,4 kvadratmeter i perioden 2007 til 2017. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening.

PODCAST: Mit (u)smarte smarthome

Og bor man på kollegieværelse, lille lejlighed eller andet, så vil man måske glæde sig over at Ikea arbejder på en løsning med ”robotmøbler”. For markedet er enormt. Faktisk har vi det godt herhjemme i Danmark. Ude i mange af verdens storbyer er det endnu mere ekstremt, hvor få kvadratmeter indbyggerne har per person. Eksempelvis kan indbyggere i Hong Kong være tvunget til at bo sammen tre generation på meget få kvadratmeter.

GUIDE: Sådan gør du udendørsbelysningen rigtig smart

Jo færre kvadratmeter jo sværere bliver det også, at få plads til alt. Ikeas ”robotmøbler” gør brug af teknologien, så møblerne kan ændre udseende, funktionalitet og flyttes rundt i lokalet. Dermed kan man måske sagtens have en stor seng, skab, skrivebord, hylder og en sofa på et værelse på 10-12 kvadratmeter. Du kan se en video, hvor det vises hvordan møblerne skal fungerer på DR.dk.

screenshot fra videoen, som viser hvordan Ikeas kommende robotmøbler fungerer (Kilde: DR)
Screenshot fra videoen, som viser hvordan Ikeas kommende robotmøbler fungerer (Kilde: DR)

Det er tanken, at robotmøblerne styres på smartphonen via en applikation og måske på knapper på de enkelte møbler.

WEB-TV: Smartcooking: Sådan gør en app maden perfekt

Du skal dog væbne dig lidt med tålmodighed, hvis disse robotmøbler tiltaler dig. Ikea har nemlig oplyst til DR, at de vil blive lanceret i Hong Kong og Japan i løbet af 2020. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår de lanceres i andre lande heriblandt Danmark.

Mere til historien

Fra august er det muligt, at købe smarthøjttalere i Ikeas varehuse. Disse højttalere er lavet i samarbejde med Sonos.

Tags: ,

Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.