iPad Mini 2019 test – en lille sværvægter

TEST: Motoren er voldsom men udsynet begrænset. Læs her hvad du skal overveje før du køber iPad Mini 2019 – 5. generation af Apples mini-tablet.

iPad Mini 2019
iPad Mini 2019 (Foto: Apple)

Tilbage i september 2015 landede iPad Mini (4. generation) på markedet. Jeg har flere gange tænkt, om ikke de små iPads, og små tablets generelt, efterhånden har overlevet sig selv. Naturligvis i lyset af, at flere og flere går rundt med større og større smartphones.

Apple har tilsyneladende analyseret sig frem til det modsatte; der ER et marked for tablets, som fylder mindre. Det blev til iPad Mini (5. generation).

Kort fortalt: Nyhederne i iPad Mini 5 (2019)

  • Kraftig processor
  • Betydeligt bedre skærmoplevelse
  • Understøttelse af Apple Pencil

Har power som en iPhone Xs Max

Du får et ret vildt powerhouse. Trods den lille formfaktor så er kræfterne voldsomme. A12 Bionic hedder processoren. Det er den samme processorserie som benyttes i iPad Pro (2018-udgaven) og præcis samme processor som i iPhone Xs Max.

ANMELDELSE: iPad Pro 2018 er en genopfindelse af iPad

Processoren i iPad Mini (og iPhone Xs Max) har dog kun to hovedkerner, mens iPad Pro har fire. Bare rolig. Det betyder ingenting i dagligt brug.

Målt med Antutu Benchmark scorer iPad Mini 376.607 point. Altså næsten på niveau med iPhone Xs Max – dog under iPad Pro 2018. Du kan se målingerne i skemaet herunder.

Efter min bedste overbevisning er det absolut ikke ydelsen, der i mange år frem bliver et argument for at skifte iPad Mini ud med en eventuelt nydere model.

 iPad Mini 2019iPad Pro 2018iPhone Xs Max
Antutu Benchmark376.607555.777362.252

Mere knald på skærmen

Skærmstørrelsen er forsat 7.9 tommer – svarende til skærmstørrelsen på tidligere iPad Mini modeller. Opløsningen er i forhold til iPad Mini 4 uændret.

Du vil alligevel se en stor forskel. Der er blevet optimeret på farvegengivelsen og tilføjet True Tone, der justerer skærmens hvidbalance efter lyset fra omgivelserne.

Lydstyrken er op til 25 procent kraftigere sammenlignet med 2015-generationen. Du får samtidigt en 25 procents større farveskala.

Skærmen i kombination med mere processor- og grafikpower gør den nye iPad Mini til meget bedre oplevelse.

Selvom skærmen blot er 7.9-tommer, så er den forsat i høj fare for brud, hvis du taber din iPad Mini 2019 eller støder ind i noget. Her kan du se nogle af de mange covers der findes til iPad Mini 2019 (Annoncelink).

Det er i øvrigt umiddelbart svært at se forskel på iPad generationerne, når du står med dem i hånden. Udtrykket er præcis det samme. Målene er ens – og vægten er ligeledes stort set ens.

Tegn på skærmen

iPad Mini 2019
iPad Mini 2019 med Apple Pencil (Foto: Apple)

Du kan skrive og tegne på skærmen, da Apple Pencil er understøttet. Bemærk! Den Apple Pencil iPad Pro 2018 og iPad Mini benytter er to forskellige udgaver af Apple Pencil.

Denne iPad kan kun bruge den gamle generation (den hvor toppen kan tages af).

Apple Pencil på iPad Mini har højere forsinkelse (sammenlignet med iPad Pro) mellem spidsen og stregen du tegner, men det er stadig ikke så meget at det ikke er brugbart. Det kan dog diskuteres, hvor meget mening det giver at tegne på en så relativt lille skærm. Det samme spørgsmål går igen på Samsungs Galaxy Note-produkter.

Du kan ikke bruge Smart Keyboard, Apples kombinerede cover og tastatur, på iPad Mini. Smart Keyboard er forbeholdt iPad Air 2019 og iPad Pro produkterne.

Gammel teknologi kigger frem

Det er skuffende så meget gammel teknologi, der er puttet i denne iPad Mini. Her er, hvad du blandt andet må leve med ”fra gamle dage”.

  • Touch ID fingeraftrykslæser: En mekanisk knap med indbygget fingeraftrykslæser udgør hjemknappen. Knaptypen ligger tilbage fra før 2015. Apple introducerede en sensorknap uden bevægelige dele med iPhone 7 i 2016. Fra iPhone X-serien er knappen helt væk og erstattet med Face ID. Face ID er ikke understøttet på iPad Mini.
  • Ingen USB-C: Apple er ved at skifte fra Lightning-stik til USB-C. Udover skiftet til USB-C i MacBook Pro i 2017, så har Apple nu standardstikket på iPad Pro 2019. Desværre må du finde dig i Lightning-stik på iPad Mini 2019.
  • Stadig 3.5 mm. jackstik: Du får 3.5 mm. jackstik i denne iPad. Så selvom stikket nu er droppet på iPhone og iPad Pro, så eksisterer den gamle stikteknologi stadig i regi af iPad Mini.

Jeg synes ærligt talt, det er skuffende, at iPad Mini-køberne ikke opgraderes på nogle af disse punkter. Særligt Face ID ville have bragt denne iPad ind i en den lidt mere moderne tidsalder.

Konklusion: En mini der skal finde sin plads

iPad Mini 2019
iPad Mini 2019 (Foto: Apple)

Har du brug for en skærm, der er større end hvad en smartphone kan levere – men mindre end en traditionel tablet, så er iPad Mini 2019 måske noget for dig. Men tænk dig godt om.

Selvom iPad Mini har vildt mange kræfter, og sagtens løser de samme opgaver som iPad Air eller iPad Pro, så risikerer du at købe ”katten i sækken”.

Du skal være HELT sikker på, at 7.9 tommer skærm er nok for dig. 

Tag f.eks. et kig på den almindelige iPad (2018). Denne er kun 3,7 centimeter længere og godt 3,5 centimeter bredere. Små 169 gram er vægtforskellen.

ANMELDELSE: Derfor er iPad 9.7″ (2018) et godt køb

Det kan lyde genialt med ”det samme i et mindre format”. Om det reelt er genialt, kan kun du afgøre.

Annoncelink Priserne på iPad Mini 2019 begynder fra 3.399 kroner (64 GB, Wi-Fi) og går op til 5.899 kroner (256 GB Wi-Fi + Cellular).

Jeg vil anbefale, at du køber iPad 9.7” 2018, som jeg sidste forår var ret glad for. Her er du i gang for 2.799 kroner. Den optimale konfiguration synes jeg er Wi-Fi modellen med 128 GB. Denne koster vejledende 3.499 kroner.

Karakteren til iPad Mini 2019 bliver 4 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Kompakt størrelse med ydelse som iPhone Xs Max
  • Flot skærm med høj lysstyrke og god farvegengivelse
  • Understøtter Augmented Reality og Apple Pencil

Lidt at tænke over

  • Gammel teknologi kigger frem – Lightning stik, Touch ID-sensor m.v.
  • Skærmen er måske for lille til rigtigt tabletbrug
  • Dyrt at komme i gang

Mere til historien

Den første iPad Mini kom i november 2012. Dengang var lagringspladsen 16, 32 eller 64 GB.

Apple iPad Mini (2019)
Apple overvejer radikalt skifte i kamera-design

RYGTE: Hvis man skal tro rygterne, så arbejder Apple på et radikalt skifte, hvad angår kameraet.

(mere…)
iOS 18.2 er udgivet – Her er nyhederne

iOS 18.2 er frigivet, og selvom vi ikke har Apple Intelligence herhjemme endnu, er der stadig nyheder til os.

(mere…)
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram