Apple iPad 9.7” 2018 test – god til prisen

TEST: Du får en god iPad fra 2.500-2.800 kroner med få kompromisser. Læs i denne anmeldelse hvad du går glip af, ved at købe Apples budget-iPad.

Ikke mindre end seks generationer. Så mange iPads er der udkommet alene i standard-serien med 9.7 tommer skærm. Og her sidder jeg så med den nyeste generation. En iPad der blev udråbt som “Apples budget-iPad”.

Den markedsføres lige nu med fokus på uddannelsesområdet, men det skal du ikke nødvendigvis lægge så meget i.

Apple har i virkeligheden nok lidt svært ved at finde nye måder at omtale det samme produkt på. Denne gang blev ”uddannelse” altså omdrejningspunktet.

Find dagspriser på iPad her Annoncelink

Hvad er det nye i iPad 2018?

  • Hurtigere processor
    Nu med A10 Fusion Chip. Den samme processor som findes i iPhone 7. På papiret 40 procent hurtigere CPU-ydelse end 2017-generationen af den samme iPad. 50 procent bedre ydelse på grafik.
  • Understøtter Apple Pencil
    For første gang uden for iPad Pro serien kommer nu en helt almindelig iPad med understøttelse af Apple Pencil.
  • Lavere pris
    iPad 9,7” 2018 er 200 kroner billigere på den vejledende introduktionspris i forhold til sidste års tilsvarende model. Her taler vi om 32 GB modellen med Wi-Fi. For den pris for du dog en kraftigere hardware, end sidste år.

iPad ligner sig selv

De fysiske mål på iPad 9.7” 2018 er fuldstændig som på sidste års model. Jeg har dog konstateret en vægtforskel på tre gram i plus på mine testmodeller. Den nye vejer 480 gram på min brevvægt.

Skærmstørrelse- og type samt opløsning er ens. Der er også stadig Touch ID fingeraftrykslæser. Heller ikke kameraerne er der rørt ved, og Siri bor ligeledes fortsat i din iPad.

Når jeg sammenligner med iPad Pro får du ikke TrueTone i skærmen. Det er den funktion som tilpasser hvidbalancen efter lyset fra omgivelserne. Det er lidt mere lækkert for ens øje ved lang tids brug, men du kan opnå noget af det samme, ved at justere toningen manuelt i Night Shift funktionen.

ANMELDELSE: iPad Pro 10.5” er større og bedre, men også meget dyrere

Batteritiden har Apple i øvrigt ikke ændret på.

Benchmarkmålinger af iPad

Herunder kan du se de benchmarkmålinger jeg har foretaget på de iPads, som er omtalt i denne anmeldelse.

Antutu Benchmark siger noget om enhedens allround-ydelse i forskellige programmer. 3DMark er derimod et udtryk for ydelsen i eksempelvis spil eller andre krævende apps. Jo højere tal jo kraftigere.

Jeg har indsat tallene for iPhone X, så du har et referencepunkt.

Antutu3DMark
iPad 9.7” 20181763742758
iPad 9.7” 20171220591870
iPad Pro 10.5”2345573475
iPhone X2038882431

Apple Pencil understøttelse

iPad 9.7" 2018

iPad 9.7″ 2018 fungerer med Apple Pencil (Foto: Apple)

Med Apple Pencil kan du skrive (og særligt tegne) i de apps, som understøtter det. Apple har understøttelse i eksempelvis Noter og iWorks, hvor du kan udnytte Apple Pencils muligheder.

I forhold til iPad Pro 10.5” er forsinkelsen (latency) længere på iPad 2018. Vi taler om 120 fps på iPad 9,7” 2018 og 240 fps på iPad Pro 10.5”. Betyder det noget? Kun hvis du virkelig bruger Apple Pencil meget, men ikke ved lejlighedsvis brug.

Modsat iPad Pro så understøtter den nye iPad ikke Apples smartcover-tastatur. De tre connectorer på siden, som forbinder tastaturet er sparet væk. Men du kan stadig benytte et Bluetooth baseret tastatur.

Hvad er lantency? Latency på iPad er forsinkelsen mellem pennens spids og stregen på skærmen. Jo kortere forsinkelse jo mere opleves den digitale pen som en rigtig blyant eller kuglepen

Augmented Reality er på vej frem

AR Augmented Reality

Eksempel på Augmented Reality hvor der tilføjes grafiske elementer oven i vores normale virkelighed (Foto: MereMobil.dk)

AR (Augmented Reality) ses flere og flere steder, og det vil sandsynligvis få ret stor udbredelse. I hvert fald er AR et fokusområde for både Apple og Google.

Apple har AR som et salgsargument på iPad 9.7” 2018, men det er ikke unikt for denne model. Jeg har afprøvet AR funktioner på den tilsvarende model fra sidste år, og det fungerer glimrende.

Da jeg var inviteret til informationsmøde hos Apple om den nye iPad, lagde de stor vægt på AR, og fremviste et par virkelig fede apps. Eksempelvis Froggipedia.

Med Froggipedia kommer du helt tæt på en frø, der kan placeres på en plan overflade. Gå rundt om frøen og kom helt tæt på den. Du kan endda skifte visning så der vises nervesystem, blodomløb, muskler osv. Jeg har ikke den store interesse i frøer, men som læringsmiddel er det genialt. Absolut mere inspirerende end et foto af en frø i en alt for gammel biologibog.

Hvis du vil lege med AR så tjek også Boulevard AR, hvor du kan placere et portræt af Sir Henry Unton på væggen.

Endnu er AR kun i sin spæde start, men mulighederne vil eksplodere de kommende år. AR er ikke kun underholdning, men rent faktisk brugbart i mange sammenhænge.

Behøver du en iPad 9.7” 2018 for bruge AR (Augmented Reality)? Absolut ikke. Du kan faktisk teste det af på selv ældre telefoner som iPhone 6S (og fremefter).

Et sidste tip. Går du op i miljø og naturbeskyttelse, så se nærmere på WWF Free Rivers.

Hvad er Augmented Reality: I korte træk er AR et grafisk lag, der placeres oven på det der ses gennem kameraet på eksempelvis en iPad. Det mest kendte AR eksempel er Pokémon Go spillet. Når du i nyhedsudsendelser ser grafik midt på gulvet i studiet, som værten går rundt om, er det også AR.

Billeder af Augmented Reality

Konklusion: Et godt køb til prisen

Hvis du inden for det seneste halvandet til to år har købt en iPad, vil du ikke opleve den store forskel, ved at købe den nyeste iPad 9.7” (2018-udgave) – med mindre dine behov har ændret sig.

Understøttelse af Apple Pencil er ret fedt, når vi tager prisklassen i betragtning. Det kræver så blot, at du Annoncelink køber en Apple Pencil ved siden af. Ifølge Pricerunner er et en ekstraudgift på mellem 770 og 830 kroner (jf. dagspriserne).

Herunder kan du se Apples vejledende priser ved introduktionen af iPad 9.7” 2018. Hold også øje med de aktuelle Annoncelink dagspriser på iPad.

iPad 9.7” 201832 GB128 GB
2.799 kroner3.499 kroner
MereMobil.dk Anbefaler

Til prisen er iPad 9.7″ 2018 et godt køb.

Når nu Apple markedsfører denne iPad mod skoler og uddannelser, forstår jeg ikke, hvorfor deres tastaturcover med de tre connectorer ikke er understøttet. Det havde været oplagt.

Skærmen er (som altid) i orden, men i forhold til de dyrere modeller går du glip af TrueTone.

Lyden er i stereo, men kun når iPad’en holdes vertikalt. Desuden er lydoplevelsen temmelig mangelfuld, når jeg sammenligner med iPad Pro. Så bruger du højttalerne meget, kan dette være et minus.

Selvom jeg smiler inde i mig selv, når den nye iPad omtales som ”den billigste iPad nogensinde”, hvor den faktiske forskel fra sidste år er 200 kroner, må jeg overgive mig; til prisen er iPad 9.7” 2018 et fantastisk godt køb for langt de fleste.

Hvis jeg skal anbefale en iPad til den gennemsnitlige forbruger, bliver det iPad 9.7” 2018.

Karakteren bliver 5 ud af 6 stjerner.

Fordele og ulemper

Fordele:

  • God skærm. Kraftig processor- og grafikydelse
  • Understøtter Apple Pencil
  • Lang batteritid og skarp prissætning

Ulemper:

  • Understøtter ikke covertastatur via stik
  • Ikke TrueTone funktion i skærmen
  • Højttalerlyden er ikke optimal

Mere til historien

Du skal ikke købe en iPad med plads til SIM-kort, med mindre du har et specifikt behov for dette. Langt de fleste brugere kan blot udnytte deres iPhone, eller anden smartphone, som hotspot til internetadgang.

iPad 9.7" 2018
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Er Apple på vej med et HomeKit-kamera?

RYGTE: Apple rygtes endnu engang at være på vej med et smarthome-kamera til hjemmet.

(mere…)
Software-udfordringer udskyder HomePod med skærm

Grundet softwareudfordringer tyder det på, at Apple måske udskyder deres kommende ”smart-home-hub” til WWDC25.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram