3 smartphone-gaver til konfirmanden 2019

GUIDE: Skal konfirmanden have en smartphone i gave eller købe den for pengene efterfølgende? Her er 3 forslag til smartphone-gaven 2019.

Konfirmand (Foto: MereMobil.dk)
Konfirmand (Foto: MereMobil.dk)

Konfirmationerne er startet rundt om i det danske land, hvor de fleste konfirmationer afholdes i april og maj måneder. Mange konfirmander ønsker sig en smartphone i gave eller også vil de gerne bruge nogle af deres penge på en ny smartphone.

MereMobil.dk har fundet fem lækre smartphones fra øverste hylde, som der er værd at bruge alle konfirmationspengene på – eller nogle af dem. Eller at få i gave, hvis konfirmanden er så heldig.

Apple iPhone Xs

iPhone Xs Xs Max og Xr
iPhone Xs Max, iPhone Xs og iPhone Xr (Foto: Apple)

Er konfirmanden til iPhones, så er iPhone Xs absolut toppen af poppen.

Vi har valgt iPhone Xs fremfor iPhone Xs Max, da Xs umiddelbart henvender sig bedst til både drenge og piger. Måske drengene hellere vil have Max-modellen, men dette kommer an på den enkelte.

TEST: iPhone Xs og iPhone Xs Max – er den MAX-fed?

Apples iPhones har et godt udvalg af apps og er blandt de bedst sælgende smartphones i Danmark.

iPhone Xs kommer med en 5,8 tommer OLED-skærm med en 2436 x 1125 pixels opløsning, samt Face-ID.

Kameraet er et dual-kamera med 12 megapixels sensor (f/1.8) og 12 megapixels telefoto sensor. Der er 2x optisk zoom, optisk billedstabilisator og portrættilstand. Frontkameraet har en opløsning på 7 megapixels (f/2.2).

Apples iPhone Xs er modstandsdygtig overfor vand- og støv efter IP68 standarden.

iPhone Xs koster uden abonnement fra 7.740 kroner ifølge Pricerunner.dk, for modellen med 64 GB intern hukommelse. iPhone Xs kommer også i udgaver med henholdsvis 256 og 512 GB intern hukommelse.

OBS! Ønsker konfirmanden selv at bruge penge på en smartphone, så er muligheden der også for at vente til dette års model kommer. Apple lancerer normalt nye iPhone-modeller i september/oktober.

Huawei P30 Pro

Huawei P30 Pro
Huawei P30 Pro (Foto: MereMobil.dk)

Huawei har i foråret lanceret en telefon, som er et rigtigt kameramonster. Huawei P30 Pro er navnet og den kan zoome helt op til 50x. Kameraet er et triplekamera.

Huawei P30 Pro – et kamera i verdensklasse

Så er konfirmanden til at tage super fede billeder, der ellers ikke tidligere kunne tages med en smartphone, så er Huawei P30 Pro måske telefonen, som kan blive årets konfirmandgave.

Huawei P30 Pro har 5x optisk zoom, 10x hybrid zoom (kombination af optisk og digital zoom) og hele 50x digitalt zoom. Sensorerne er på henholdsvis 40 megapixels (vidvinkel), 20 megapixels (ultra vidvinkel) og 8 megapixels (telefoto).

Skærmen er på 6,47 tommer og af typen OLED, mens batteiret er på 4.200 mAh.

Huawei P30 Pro kan fås i konfigurationerne 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse eller 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse.

P30 Pro koster 6.800 kroner for udgaven med 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Den største version med 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse koster fra 6.900 kroner.

ANMELDELSE: Huawei P30 Pro | alt det du forventer

Ligesom med iPhone er der også andre varianter af Huawei P30, så hvis økonomien ikke er til topmodellen, kan der vælges mellem Huawei P30 eller Huawei P30 Lite. Dog gås der på kompromis med nogle af tingene.

Samsung Galaxy S10e

Samsung Galaxy S10e
Samsung Galaxy S10e, Prism Black (Foto: Samsung)

Samsung har også lanceret et nyt flagskib dette forår. Samsung Galaxy S10 er navnet. Telefonen gør det et langt stykke af vejen godt – og den findes i tre forskellige varianter: Galaxy S10+, Galaxy S10 og Galaxy S10e.

Galaxy S10e er den første ”e-model” fra Samsung og den er super interessant. Derfor har vi valgt den ud, som en af de interessante telefoner til denne gaveguide.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy S10e – det bedste køb

Vi kan også godt anbefale de dyrere Galaxy S10-modeller. Men vi var så glade for Galaxy S10e i vores test, at det altså i skrivende stund er vores favorit.

Den fysiske størrelse på Galaxy S10e er virkelig suveræn – og det tænker vi også mange konfirmander vil synes – særligt pigerne i hvert fald.

Galaxy S10e kommer med en 5,8 tommer skærm, mens Galaxy S10+ har en skærm på 6,4 tommer, hvis du mere er til det. Batteriet er på 3.100 mAh. Derudover kommer den med 6 GB RAM og en Exynos 9820 processor.

Hvilken Samsung Galaxy S10 skal du købe?

Galaxy S10e findes i skrivende stund til priser omkring 4.399 kroner uden abonnement. Du kan se de dagsaktuelle priser på Pricerunner.dk Annoncelink.

Til konfirmanden

Har du fået en ny smartphone i konfirmationsgave eller skal ud og have en efterfølgende?

Så er det måske værd at overveje, at sælge den gamle. Vi har samlet et par tips til, hvordan du kan få mest for den gamle telefon.

GUIDE: Sådan får du mest for din brugte smartphone

Mere til historien

Er konfirmanden ikke så “tech-interesseret” eller “brand-interesseret”, så kan man også sagtens finde andre interessante og gode smartphones enten fra helt nye eller på brugtmarkedet. Vi kan eksempelvis anbefale Motorola Moto G7 Plus, som er i et andet prisleje end ovenstående mobiler. Den koster nemlig under 2.500 kroner uden abonnement. Kigger du brugt så hold øje med disse ting.

Læs også:
– De dyre konfirmationsgaver er købt på klods
–GUIDE: Sådan køber du en fed brugt gamercomputer

iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Apple udgiver nyt Apple Watch-opdatering der skal fikse genstart

KORT NYT: Apple er klar med watchOS 27.0.1 til de nye ure. Nyheden i opdateringen er et fiks til genstartsproblemet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram