Hvilken Samsung Galaxy S10 skal du købe?

Hvad er forskellene på Samsung Galaxy S10+, Galaxy S10 og Galaxy S10e, der nu kan købes i Danmark?

Galaxy S10-series
Galaxy S10-serien (Grafik: MereMobil.dk)

Den 20. februar 2019 stod Samsungs mobiltopchef DJ Koh på scenen i San Fransisco. Her bekræftede han alle de rygter, der forud for Unpacked florerede på nettet.

Stort set alt var på forhånd lækket. Derfor blev pressemødet ikke særligt spændende, men blot en række konstateringer.

Inden pressemødet startede satte norsk TV en reklamefilm for Galaxy S10+ på skærmen. Fejlen fik lynhurtigt opmærksomhed over hele verden.

Nu er alle tre telefoner i Galaxy S10-serien tilgængelig på markedet. Salget startede fredag den 8. marts 2019. Det betyder, at du nu kan hente Samsung Galaxy S10+, Samsung Galaxy S10 eller Samsung Galaxy S10e i butikkerne eller købe dem online.

Herunder kan du læse lidt om forskellene på de tre modeller.

Samsung Galaxy S10+

Galaxy S10+ er den største model i serien. Den har dual-kamera på fronten og triple-kamera på bagsiden.

I forhold til plusudgaven fra sidste år er skærmen nu 6,4 tommer mod 6,2 tommer på Galaxy S9+. Glasset er Gorilla Glass 6, der har lettere ved at modstå fald, sammenlignet med Gorilla Glass 5.

Du kan få Galaxy S10+ i Danmark med enten 8 eller 12 GB RAM. Lagerpladsen kan være enten 128 GB, 512 GB eller 1 TB.

Processoren er Exynos 9820 Octa og ikke en Qualcomm Snapdragon som på andre markeder.

Galaxy S10+ kan købes i enten sort eller hvid.

Læs mere om Samsung Galaxy S10+

Samsung Galaxy S10

Med meget få justeringer er Samsung Galaxy S10 den samme telefon som Galaxy S10+. Du får stadig tripekamera, hurtigopladning, trådløshurtigopladning og Exynos 9820 Octa processor.

Skærmen er 0,3 tommer mindre. Det betyder også en lidt mindre fysisk størrelse og vægt.

Mindre plads i telefonen resulterer i et mindre batteri. Galaxy S10 har et batteri på 3.400 mAh mens Galaxy S10+ ligger på 4.100 mAh.

Køber du Galaxy S10 må du i Danmark nøjes med 8 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Til gengæld er toppen taget af prisen.

Læs mere om Samsung Galaxy S10

Samsung Galaxy S10e

For rigtigt mange Samsung-købere, der ikke vil betale fra 7.200 til 12.699 kroner for topmodellerne, er Galaxy S10e et glimrende alternativ.

Galaxy S10e har, ligesom de andre, AMOLED-skærm, trådløs hurtigopladning, hurtigopladning med kabel samt en Exynos 9810 processor. Der er sparet på skærmstørrelsen, der er 5,8 tommer.

Kameraerne er heller ikke nær så avancerede som på de to andre modeller, men spørgsmålet er hvor meget det reelt har af betydning.

Batteriet har en kapacitet på 3.100 mAh. Det er seriens mindste batteri, men der skal så heller ikke trækkes strøm til en kæmpe skærm. Mon ikke det passer meget godt med, at du skal oplade hver nat.

Jeg tror, at Galaxy S10e til en vejledende pris på 5.999 kroner bliver seriens bedst sælgende model.


Læs mere om Samsung Galaxy S10e

Det koster Galaxy S10-serien i Danmark

 8 GB / 128 GB8 GB / 512 GB12 GB / 1 TBFarver
Galaxy S10+7.999 kr.9.699 kr.12.699 kr.Hvid, sort
Galaxy S107.199 kr.Hvid, sort
Galaxy S10e5.999 kr.Hvid, sort, grøn

Mere til historien

Vil du have en endnu billigere Samsung telefon så hold hesten lidt. I marts lander Samsung Galaxy A50i butikkerne. Prisen er vejledende 2.995 kroner.

Galaxy S20-funktioner kommer nu til ældre Galaxy-modeller

Har du en Samsung Galaxy S10 eller Galaxy Note10, så er der godt nyt. En opdatering er nemlig på vej med flere af kamerafunktionerne fra Galaxy S20-serien.

(mere…)
Samsung Galaxy S10 Lite – god mellemklassetelefon, men…

VIDEO: Kom tæt på den nye Samsung Galaxy S10 Lite. Der er meget godt at sige om S10 Lite telefon, men vi anbefaler dig at købe en anden. Se her hvorfor.

(mere…)
Samsung Galaxy S10 Lite test – god mobil du ikke skal købe

TEST: Galaxy S10 Lite er god, men ikke god nok. Du skal i stedet købe Samsung Galaxy S10, der er en meget bedre telefon – til stort set samme pris.

(mere…)
Mød Samsung Galaxy S10 Lite og Note10 Lite

Billigere udgaver af Galaxy S10 og Galaxy Note 10 er offentliggjort. Her er Samsung Galaxy S10 Lite og Galaxy Note 10 Lite.

(mere…)
Samsung Galaxay S10 er nu opdateret til Android 10

Nu kan du opdatere din Samsung Galaxy S10-telefon til Android 10 med den nye Samsung One UI 2 brugerflade.

(mere…)
Samsung Galaxy S10 på vej i en Lite-version

RYGTE: Samsung Galaxy S10 på vej i en Lite-version kaldet Samsung Galaxy S10 Lite. Selvom der står "lite" i navnet, så er specifikationerne ret gode.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
53 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram