IKEA smartgardiner udskudt til senere på året

IKEAs smartgardiner skulle have været i handlen allerede i februar, men nu er de udskudt til senere på året.

Ikea smartrullegardiner
Smartrullegardiner (Foto: Ikea)

IKEAs smartgardiner var egentlig planlagt til at skulle have været i handlen i løbet af februar og var blevet synlige på IKEAs hjemmeside. Siden forsvandt de dog, hvilket skyldes, at IKEA ville implementere en forbedring i firmwaren. Dengang lød meldingen, at det var uvist hvornår smartgardinerne var klar til salg, men det var forventet i løbet af 2019.

Ikea klar med danske priser på smart-rullegardiner

Men denne forbedring bliver dog interessant. For IKEA har angiveligt sagt, at de vil komme til at fungere med Amazon Alexa, Siri og Google Assistent. Samt at gardinerne Kadrilj og Fyrtur vil virke med IKEAs Trådfri app. Dermed vil de altså virke med stemmeassistenterne fra start og ikke først senere. Det skriver Engadget.com.

PODCAST: Mit (u)smarte smarthome

IKEAs smartgardiner er i forhold til mange af de konkurrerende produkter prissat, så de henvender sig til den brede befolkning. Men om priserne holder, når der er lavet forbedringer, er uvist. Det kan jo være, at det påvirker prisen lidt.

Det er uvist, hvornår smartgardinerne kommer til salg. Men det ventes altså nu at ske på et tidspunkt i løbet af 2019.

IKEA har også en række andre spændende produkter, som kan gøre dit hjem til et “smarthome”.

Og nu vi er ved disse “smarthome” produkter, så er et andet interessant produkt faktisk danskproduceret. Det er nemlig den intelligente kogeplade fra Ztove, som lader dig lave maden perfekt hver gang. Se videoen herunder.

Hør også episoden af vores tech-podcast hvor vi taler om selvkørende motorcykler, 8K TV og smartkitchen.

ANMELDELSE: Sådan fungerer app-styrede persienner

Mere til historien

Hvis ikke disse smartgardiner er nok, så arbejder IKEA også på andre tiltag til smarte gardiner. De er i gang med udviklingen af nogle gardiner, som ved at efterligne fotosyntese, kan rense luften i rummene for skadelige partikler. Hvornår disse vil komme på markedet, er uvist.

Tags: ,

Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.