Huawei bruger igen falske billeder til markedsføring

Huawei P30 kommer med et voldsomt zoom. Huawei illustrerer funktionaliteten ved at bruge billeder, som ikke er taget med mobilen.

Huawei P30 fake images
Billedet til venstre er fra Huaweis P30-kampagne. Billedet til højre stammer fra en kollektion som Jack Olson har udgivet. Tydeligt er begge billeder fra den samme kollektion (Illustration: MereMobil.dk / Jack Olson / Huawei.

Endnu gang er Huawei taget i at bruge falske billeder til markedsføringen af en telefon. Denne gang har Huawei brugt falske billeder til at reklamere for de kommende topmodeller Huawei P30 / Huawei P30 Pro.

OPDATERING: Huawei har udtalt sig om sagen: “Teaser-kampagnen for P30 er blevet misforstået”. Læs opdateringen i P30-fotogate her.

Huawei blev også fanget med fingrene i kagedåsen ved Huawei Nova 3 lanceringen. Det var i august 2018, skriver The Verge.

Huawei P30 ventes, at komme med en ret kraftig zoom-funktion kaldet ”periscope zoom”. Det er dette, som Huawei på det ene billede forsøger at illustrere.

Eksistensen af den kraftige zoom blev bekræftet i starten af marts 2019 af Huaweis Vice President for global produktmarketing, Clement Wong. Han kom ikke ind på, om der var tale om 5 eller 10 gange zoom eller noget midt i mellem.

Huawei P30 serien markedsføres under hashtagget #REWRITETHERULES.

For at gøre situationen endnu værre for dem selv er billederne ikke bare skudt med et spejlreflekskamera. De ene billede, som forestiller et barn med en and, angiveligt taget med P30, stammer fra en fotokollektion, der er offentliggjort i 2009. Kollektionen tilhører Jack Olson.

Det andet billede er et såkaldt stock image fra Getty Images. Du kan se alle billeder hos GSMArena.

Huawei P30 og P30 Pro er lækket på pressefotos

Vi må formode, at Huawei har købt rettighederne til at bruge billederne, men det gør jo bare sagen endnu dummere. Særligt set i lyset af de problemer Huawei generelt har med deres kommunikation i forbindelse med frygt for overvågningen.

PODCAST: Frygt for Huawei bygger på uvidenhed

Man skulle jo tro, at Huawei efter den globale negative medieomtale ville holde deres sti ren.

Udover de to billeder, som i hvert fald ikke stammer fra P30-teleofnen, bruges der også andre kampagnebilleder. Hvorvidt de andre billeder rent faktisk er taget med telefonen, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om.

Mere til historien

Huawei P30 og P30 Pro bliver officielt præsenteret ved en event i Paris tirsdag den 26. marts 2019.


Avatar

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.