Huawei P30 afsløres i slutningen af marts
Huawei vil i slutningen af marts måned afsløre forårets flagskib, Huawei P30, til en event i Paris.
Huawei har sluppet nogle detaljer ud om, at de vil afsløre deres bud på et flagskib dette forår. Det vil ske i slutningen af marts. Eventen finder sted i Paris og det er altså der, at Huawei P30 vil blive afsløret. Det skriver GSMArena.com.
Detaljerne var i bunden af en pressemeddelelse, som ellers omhandlede at Huawei vil fordoble antallet af ansatte på deres kontor i Polen. Det betyder at der skal ansættes 100 nye medarbejdere.
Det er ikke første gang, at Huawei benytter Paris som stedet, hvor de offentliggør nye produkter. Det var også tilfældet sidste år, hvor de i slutningen af marts 2018 afslørede deres Huawei P20-serie.
Huawei P30 Lite – rygtede specifikationer
Det er i skrivende stund uvist præcis, hvornår i marts eventen finder sted, samt nærmere sted og tidspunkt. Vi holder jer selvfølgelig opdateret når Huawei melder noget officielt ud.
Men det betyder også, at vi så umiddelbart ikke får lanceringen af Huawei P30-serien til Mobile World Congress. Hvad Huawei så har i ”ærmet” til deres event søndag den 24. februar 2019 er uvist. Men vi kan håbe, at det så er deres foldbare 5G-enhed, som de vil fremvise nærmere til Mobile World Congress. Men det er altså uvist.
VIDEO: Holder Huaweis påstand om trådløs hurtigopladning? Vi tjekker!
MereMobil.dk dækker selvfølgelig Huaweis event i Paris i marts.
Sidste år var et rigtig godt år for Huawei, der blandt andet sluttede med de vandt prisen for “Årets Mobil 2018” på MereMobil.dk med Huawei Mate 20 Pro.
Mere til historien
Huawei har en ambition om, at blive verdens største smartphoneproducent enten i år (2019) eller senest næste år (2020). Tror du, at det vil lykkedes den kinesiske producent? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.