Det er nu din iPhone skal tjekkes hvis du vil spare penge

VIGTIGT: Fristen udløber snart for billig udskiftning af dit iPhone-batteri. Tjek derfor i dag, om din iPhone skal på værksted inden prisen sættes markant op.

iPhone reparation

Din iPhone skal snart på værksted, hvis batteriet skal skiftes billigt under Apples serviceprogram.

Har du et træt og slidt batteri i din iPhone, så er det nu du skal reagere, hvis du vil have skiftet batteriet til nedsat pris. Rabatprisen er 229 kroner mod normalt 629 kroner.

Rabatperioden har kørt hele 2018, og udløber den 31. december 2018. Du skal derfor ud af busken nu, og kontakte et Apple autoriseret værksted hurtigst muligt. I Danmark er det eksempelvis Humac og Care 1.

TIP: Så varm må mobilopladeren blive

Derfor blev prisen på batteriskift sat ned

Apple lavede prisændringen og dette særlige serviceprogram for iPhone 6 og modeller nyere end denne, fordi den amerikanske gigant kom i modvind hos medier over hele verden.

Folkene bag benchmarkprogrammet GeekBench påviste nemlig, at nogle iPhones reducerede processorhastigheden, når batteriet var slidt. Ejerne af disse telefoner stod altså med et produkt, der var blevet langsommere, end da de købte det.

Senere viste det sig, at iOS-softwaren automatisk droslede processorhastigheden, når iPhonen blev udsat for spidsbelastninger. Dette var lavet for at undgå en spontan nedlukning og genstart, fordi batteriet i iPhonen ikke længere havde power nok i sig til at opretholde fuld drift i situationer med spidsbelastninger.

Efterfølgende tilføjede Apple muligheden for at se i telefonens indstillinger, om hastigheden er begrænset, og eventuelt ændre det til fuld power igen. Brugerne kan også se, hvor slidt batteriet er.

TIP: Mobilen fryser i kulden – sådan passer du på den

At batteriet slides i en telefon over tid, er ikke en nyhed, men at reducere processorkraften gav så meget modvind, at serviceprogrammet blev iværksat.

Når telefonen får et helt nyt batteri, kører processoren igen på fulde om drejninger ved spidsbelastninger.

De modeller, der ifølge den oprindelige udmelding er omfattet af lavpris på batteriskift er: iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone SE, iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X

Hvis det viser sig, at batteriet eller strømkredsløbet har en fejl, som er dækket af garanti- eller reklamationsretten, koster udskiftningen ikke noget.

Mere til historien

Nedsættelsen af ydelsen ved spidsbelastninger blev indført fra iOS 10.2.1. Det ironiske er, at funktionen faktisk blev indført for at hjælpe brugerne mod utilsigtede nedlukninger – ikke for at genere dem. I midten af januar 2018 gik Apples CEO Tim Cook på ABC News for at forklare sagen.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirPods Pro 3 vs. AirPods Pro 2 – Skal du opgradere?

TEST: Er de nye AirPods Pro 3 pengene værd, hvis du allerede ejer Pro 2? Jeg har testet Apples nyeste topmodel og sammenlignet lyd, støjreduktion og den forbedrede pasform direkte med AirPods Pro 2.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Apple nyheder 2026: Over 20 nye produkter på vej

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
64 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram