Mobilen fryser også i kulden – sådan passer du på den

TIP: Vintervejret og en ekstrem kulde har ramt Danmark. Din smartphone fryser, og er ikke beregnet til brug i vintervejret. Læs her hvordan du beskytter mobilen og undgår skader.

iPhone X vinter frost kulde

Smartphones fryser i vinterkulden. Det er helt normalt, at dit batteri aflader hurtigere, når det er frostvejr. (Foto: MereMobil.dk)

Kulden har ramt Danmark og har lagt sig over hele landet. Kuldeindekset viser mange steder under minus 10 grader. Men det ikke kun dig som fryser. Det gør din smartphone også. Særligt batteriet lider gevaldigt i kulden.

Du har måske lagt mærke til, at din telefon pludselig løber tør for strøm, selvom den burde have masser af batteri tilbage. I hvert fald ifølge batteriindikatoren.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Der en logisk forklaring på dine strømproblemer. Batterierne i mobilerne i dag er af typen lithium. Inde i batterierne sker en kemisk proces, hvor li-ioner flyver rundt og skaber strøm. Bliver batteriet koldt sker dette langsommere og der skabes derfor mindre strøm. Så simpelt er det.

LÆS OGSÅ: Del pladsen i iCloud med hele familien og spar penge

En fordel er derfor, at sørge for mobilen ikke bliver kold. En yderlomme er ikke det mest hensigtsmæssige sted. Har du en inderlomme, er den tæt på dig og din kropstemperatur. Du kan også lægge telefonen i en ”sovepose” af stof eller lignende.

Husk også på, at telefoner i dag arbejder selvom skærmen er slukket.

Bliver dit batteri rigtigt koldt er det en god idé, at vente med at oplade batteriet til det atter har nået normaltemperaturen. Er batteriet ALT for koldt kan det i værste tilfælde betyde, at batteriet kortsluttes. Heldigvis sker det kun i ekstreme tilfælde.

Du skal passe på kondens-skader, der kan forekomme når mobilen benyttes udenfor i kolde temperaturer og den efterfølgende ligges i en kold lomme. Det kan også være, at den er ekstrem kold og derefter varmes godt op indendørs, når du skal tjekke alt det du er gået glip af ude i kulden. Disse skader kan være en dyr fornøjelse og dækkes aldrig af reklamationsretten.

LÆS OGSÅ: Hjælp! Min telefon har fået en fugt- eller væskeskade

Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du passer på din mobil i kulden.

5 kuldetips: Sådan passer du på mobilen i kulden

  1. Opbevar ikke en kold telefon for tæt på huden, da den varme kropstemperatur kan være med til at skabe kondens. Læg derfor hellere mobilen i jakkelommen.
  2. Har du placeret din mobil et koldt sted længe (f.eks. i bilen natten over), så “tø” den langsomt op igen. Dette kan forhindre, at der dannes fugt/kondens.
  3. Sørg for batteriet er ladet helt op inden du går ud i kulden, da frostgraderne aflader batteriet hurtigere end normalt. Ellers medbring et ekstra batteri (hvis batteriet på din telefon kan skiftes) eller en powerbank.
  4. Undersøg hvor lave temperaturer din mobiltelefon er designet til at fungere i. Tjekker du brugsanvisningen, så må Apples iPhone ikke benyttes i frostvejr, mens blandt andet HTC og Samsung oplyser, at deres telefoner går ned til -10 grader og Nokia går helt ned til -15 grader.
  5. Udsæt ikke telefonen for store temperaturskift. Hold den ”varm”, men ikke for varm. Smartphones og deres batterier kan hverken lide frostvejr eller høj varme. Optimalt skal mobilen opbevares tørt og mellem 10 og 40 grader. Derfor hverken direkte i solen eller et alt for koldt sted. Er du på ski, så anbefales en lomme tæt på kroppen – men vær her opmærksom på kondensfaren.

Hvis du er vejrinteresseret, så læs min anmeldelse af Netatmo vejrstationen, der styres fra din smartphone. Denne vejrstation er et absolut must-have for vejrnørder.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du flotte mobilbilleder på skiferien

Mere til historien

Er du på skiferie eller skal du af en anden grund tilbringe meget af dagen udendørs, så sørg for, at slå de ”forbindelser” fra du ikke bruger. Det kan eksempelvis være Wi-Fi eller Bluetooth. Jo færre forbindelser telefonen skal søge på jo mindre strøm bruger den. Det er desuden muligt, at købe covers med ”isolering” i, hvilket kan være en fordel på skiferier eller for ude-mennesker. Isolering kan have den bivirkning, at de begrænser mobilsignalerne. Du kan derfor opleve en dårligere mobildækning.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.