To Sony or not to Sony?

Sony Xperia XZ3 har høstet flere topkarakter-anmeldelser. Er du stadig i tvivl, om det er den rigtige smartphone så læs med her.

Sony Xperia XZ3 er nu i butikkerne. Jeg har givet den en rigtig god anmeldelse, fordi det er en vældig god telefon. Og jeg er ikke den eneste anmelder, der synes om Sonys nye topmodel.

Her er konklusionerne på nogle af de danske anmeldelser

  • Ekstra Bladet: 6 ud af 6 stjerner
  • Mobil.nu: 6 ud af 6 stjerner
  • Alt Om Data: 4,5 ud af 5 stjerner
  • MereMobil.dk: 6 ud af 6 stjerner

Ekstra Bladets anmelder Heine Jørgensen taler i sin anmeldelse om, at Sony efter flere år i bakgear har genopfundet magien, der er værd at smide surt tjente penge efter.

Han langer ud over Sonys tidligere klodsede design, men fremhæver skærmen på Xperia XZ3 som det bedste, der lige nu fås på en Android telefon. Sonys tilpasninger af Android 9 er Heine Jørgensen personligt ikke vild med, men det opvejes af andre positive egenskaber.

Hos Mobil.nu er Steen Jørgensen glad for Sonys brugerflade, og mener, at der er tal om ”en rimelig ren Android brugerflade”. Der gives point for trådløs opladning men det manglede 3.5 mm. jackstik er han ikke glad for. Heller ikke Side Sense bringer smilet frem hos Mobil.nu.

Alt Om Data er ikke helt oppe på topkarakter som både Ekstra Bladet og Mobil.nu. Rasmus Elm Rasmusen mener dog, at Sony rammer plet på de vigtigste parametre, som brugerne måtte have når de køber en ny telefon.

Skærm, ydelse og design scorer de fleste point i anmeldelsen – og særligt skærmen fremhæves også her som en helt unik oplevelse.

VIDEO: Sådan bruger du Side Sense på Xperia XZ3

Du skal bestemt overveje Sony

Konkurrencen i topmodel-segmentet er benhård. Sony rammer inden for skiven med Xperia XZ3, der trods alt er så relevant, at du skal give den en chance, når der skal vælges en ny smartphone.

Sony har ikke det bedste kamera, men det betyder langt fra, at det er et dårligt kamera. Sony har måske heller ikke alle de samme ekstrafeatures som hos nogle af konkurrenterne, men formår i stedet at satse på noget stabilt og gennemprøvet.

Sony Xperia XZ3 henvender sig, efter min opfattelse, særligt til den konservative mobilkøber, der ønsker en gennemprøvet mobil og som ikke nødvendigvis ønsker at skifte telefonen hurtigt ud.

I øvrigt er Sony ikke nær så højt prissat, som nogle af de primære konkurrenter, hvilket er et stort plus i en tid hvor en smartphone sagtens kan koste mellem 8 og 13.000 kroner.

En frisk Android

Sony Xperia XZ3 kommer med Android 9 Pie direkte fra salgsæsken. Den nyeste sikkerhedsopdatering (oktober 2018) er netop landet på telefonen, så det fås næsten ikke mere friskt.

Gennem tiden har Sony været rigtig god til at udsende løbende opdateringer til deres topmodeller. Planerne er tilmed tidligere blevet meldt officielt ud, så kunderne ved hvad de skal forholde sig til.

I min bog er det positivt når en producent ærligt melder planerne ud. Der findes næsten ikke noget værre end at føle sig glemt, så snart ens betalingskort har forladt automaten og butikken.

Læs min store anmeldelse af Sony Xperia XZ3 før du køber.

Dette skal du vide før du køber Sony Xperia XZ3

4K optagelser lavet med Xperia XZ3

Mere til historien

Flere teleselskaber har taget Sony Xperia XZ3 på hylderne. Læs mere om tilgængelighed og farverne her.

Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Julen er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Begrænser adgang til ny PlayStation 5

Der er ikke "frit gameplay", når du vil købe den nye PlayStation 5 Pro.

(mere…)
PlayStation 5 Pro fås i butikkerne netop nu

Den nye PlayStation 5 Pro kan nu købes i butikkerne rundt om i landet.

(mere…)
Vigtig detalje på PlayStation 5 Pro

En lille detalje gør PlayStation 5 Pro mere langtidsholdbar.

(mere…)
Tidligere PlayStation Executive: Vi har nået højdepunktet

Nu tager en tidligere PlayStation-executive ordet og fortæller, at udviklingen ikke længere bør lægge vægt på hardwaren.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram