OnePlus 6 – sparker r*v på konkurrenterne

AMOLED-skærm, 256 GB hukommelse, 8 GB RAM, opdateret kamera og skarp pris. OnePlus 6 er måske den hidtil bedste smartphone fra OnePlus.

OnePlus 6 er nok den mest interessante smartphone til dato fra den kinesiske producent. Det er i den grad en telefon, hvor specifikationerne er tunet til det yderste, og hvor konkurrenterne udfordres. Det bliver spændende når den kommer i salg om mobilkøberne også tager den til sig.

Telefonen vil udfordre Samsung Galaxy S9+ på hastighed, forlød det tidligere fra OnePlus. Om det holder stik, ser jeg på i den kommende anmeldelse. Ud fra specifikationslisten virker det indtil videre lovende.

OnePlus 6 kører på Qualcomm Snapdragon 845. Denne processor findes på vores marked i Sony Xperia XZ2og Xperia XZ2 Compact. Samsung Galaxy S9-telefonerne benytter Samsungs eget Exynos chipset.

Processoren hjælpes på vej af enten 6 GB eller 8 GB RAM, alt efter hvilken version af OnePlus 6 vi taler om.

Skærmen er nu på 6,28 tommer. Formatet er 19:9 – altså et lidt længere format end 18:9 formatet, der findes på OnePlus 5T. Der benyttes fortsat AMOLED skærmtypen.

Specifikationerne på OnePlus 6

– Skærm: 6,28 tommer AMOLED (1.080 x 2.280 pixels / 19:9 format)
– Beskyttelse: Corning Gorilla Glass 5 (for- og bagside)
– CPU: Qualcomm Snapdragon 845
– GPU: Adreno 630
– RAM: 6 GB / 8 GB (LPDDR4X)
– Hukommelse intern: 64  GB / 128 GB / 256 GB
– MicroSD-kort plads: Nej
– Dual-SIM: Ja (Nano-SIM)
– Kamera: Dual 16 megapixel (f/1.7 – Sony IMX 519) + 20 megapixel (f/1.7 – Sony IMX 376K)
– Optisk billede stabilisator: Ja (OIS + EIS)
– Frontkamera: 16 megapixels (f/2.0 – Sony IMX 371) + EIS
– Stik: USB Type-C / 3.5 mm jackstik
– Fingeraftrykslæser: Ja. På bagsiden
– Ansigtsgenkendelse: Ja – 100 punkter
– Batteri: 3.300 mAh
– Hurtigopladning: Dash Charge
– Mål: 155.7.x 75.4 x 7.75 mm.
– Vægt: 177 gram
– Styresystem: Android 8.1
– Producentversion: OxygenOS version: Ukendt

Nyt og gammelt kamera – men nu med OIS

I forhold til OnePlus 5T lader OnePlus 6 til at være en opgradering på kamerafronten. I anmeldelsen af OnePlus 5T kritiserede jeg blandt andet den manglende optiske billedstabilisator, hvilket ellers var i forgængeren OnePlus 5. Desuden var fotografering i low-light temmelig skuffende.

OnePlus 6 kommer med en ny sensor på hovedkameraet (16 megapixels). Sensoren er 19 procent større end på sidste års model, og kommer desuden med optisk billedstabilisator. Større sensor skulle betyde bedre billeder, når lyset er udfordret.

Billedstabilisatoren (OIS) akkompagneres af EIS (electronic image stabilization) – altså softwarebaseret stabilisering.

OnePlus 5 havde i øvrigt OIS, men dette blev fjernet på OnePlus 5T.

Den sekundære sensor i dual-kameraet er på 20 megapixels, og er fuldstændig den samme sensor som på OnePlus 5T. Også frontkameraet benytter den samme sensor som sidste år.

I softwaredelen ses nu såkaldt ”Smart Capture”, der i baggrunden, uden brugerinteraktion, optimerer ”klarheden / clarity” på billeder, så de fremstår bedst muligt.

Kort efter lanceringen kommer der, ifølge OnePlus, en opdatering, som aktiverer Portrættilstand på frontkameraet. Her tilføjes bokeh-effekter med cirkler, hjerter og stjerner.

Host…. iPhone X

OnePlus 6

OnePlus 6 (Foto: OnePlus)

Indtil flere ting i OnePlus 6 sender tankerne i retning af iPhone X. Eksempelvis portrættilstand på frontkameraet. Men det er ikke det eneste.

OnePlus har også kopieret fingerbetjeningen (gestures) fra iPhone X.

  • Hjem: Swipe op med midten af skærmens nederste del
  • Tilbage: Swipe op fra venstre eller højre side af skærmens hjørne
  • Seneste: Swipe op fra midten af skærmens nederste del – vent et øjeblik

Gestures er indført for at give mere plads i bunden af skærmen, og erstatte navigationsbaren, lyder det fra OnePlus.

OnePlus 6 kommer desuden med ansigtsgenkendelse. På 0.2 sekunder aflæses ansigtet og telefonen åbnes. Som på OnePlus 5T aflæses stadig kun 100 punkter i ansigtet, og jeg stiller derfor spørgsmålstegn ved sikkerheden.

Da jeg anmeldte Huawei P20 Pro, der anvender en lignende teknologi som OnePlus, lykkedes det mig at snyde ansigtsgenkendelsen med et billede. Som sikkerhedselement kan denne funktion i hvert fald ikke stå alene.

Til sammenligning bruger iPhone X 30.000 punkter til genkendelse.

Heldigvis har OnePlus beholdt fingeraftrykslæseren, som på denne telefon er lokaliseret bagpå. Du kan se videoen herunder.

Her snydes sikkerheden i Huawei P20 Pro

 

Kommer i tre versioner

OnePlus 6

OnePlus 6 (Foto: OnePlus)

OnePlus 6 bliver tilgængelig i tre versioner. Farverne er Mirror Black, Midnight Black og Silk White.

Telefonen har glas på for- og bagsiden. Her benyttes det hærdede Gorilla Glass 5 fra Corning, som mange andre konkurrerende smartphones også anvender.

Vil du have topspecifikationen er det Midnight Black du skal gå efter. Denne kommer med 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse, der dog ikke kan udvides. Ingen af de nye OnePlus telefoner har i øvrigt mulighed for MicroSD-kort.

Den mindste specifikation er Mirror Black med 6 GB RAM og 64 GB intern hukommelse. En mellemversion på 128 GB bliver ligeledes en mulighed.

Priserne ligger mellem 3.899 kroner og 4.699 kroner uden abonnement. Læs OnePlus 6 pris og tilgængelighed for flere informationer om priser og varianter.

Mere til historien

OnePlus 6 understøtter hurtigopladning via den medfølgende oplader og kabel (USB Type-C). Trådløs opladning er ikke en mulighed. 3.5 mm. jackstik er bibeholdt i telefonen uden behov for adapter.

Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
25 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram