Radio Mercur lever stadig hjemme hos Martin

VIDEO: Martin fandt Radio Mercurs originale bånd med uerstatteligt materiale. Mercur var starten på en revolution for den frie kommunikation.

Tiden før YouTube og smartphones

I dag kan alle være et medie og frit udgive udsendelser og materialer til befolkningen.

Men sådan har det ikke altid været. Danmark har haft radio- og tv-monopol helt op i 1980’erne. Magthaverne var bange for “almindelige mennesker”, og hvad de kunne finde på, hvis de pludselig fik fri adgang til at kunne kommunikere med den brede befolkning. Elektroniske medier som radio og TV blev anset som værende “farlige”.

Denne balance har internet, computere, streaming og smartphones ændret.

Fra 1958 til 1962 sendte Radio Mercur, der var Danmarks første reklameradio, og samtidigt den første piratradio. Altså en radio uden sendetilladelse fra myndighederne.

TV 2 har dramatiseret og produceret historien om radioen i serien ”Mercur”, der debuterede på TV 2 Charlie, og efterfølgende blev sendt på TV 2 (hovedkanalen).

Programmerne til Radio Mercur blev optaget på land, i Gentofte, og blev sejlet ud til sendeskibet i Øresund. Herfra blev spolebåndene afviklet. Skibet lå for anker i internationalt farvand, og var derfor uden for lovens lange arm. FM-sender og antenner fra hjemmebyggede.

Gamle bånd med 50-60 år på bagen skulle man tro for længst var smidt ud eller gået til, men sådan er det (heldigvis ikke).

Martin finder gamle originale Radio Mercur bånd

radiomercur
Radio Mercur studie på land. Herfra blev udsendelserne optaget på spolebånd. Efterfølgende blev de sejlet ud til sendeskibet i Øresund. (Foto: Dansk Radio)

Ved et lykketræf gør radioentusiasten Martin Rasmussen fra Odense i 2017 et fund af de helt store. Han får hænderne på 348 originale spolebånd, der har været brugt på Radio Mercur mellem slutningen af 50’erne og frem til starten af 60’erne.

Martin har websiten Dansk Radio, som bedst kan beskrives som et online lydmuseum med udpluk fra hans samling på næsten 6.000 lydklips, avisartikler og anden dokumentation fra danske radiostationer gennem tiderne.

Båndene fra Radio Mercur viste sig at indeholde radioreklamer. Disse tegner et helt unikt billede af datidens radio og reklamer. I båndstakken dukker eksempelvis reklamer for FONA frem. Datidens helt store skuespillere deltog i alt fra udsendelser til reklamer på radioen. FONA reklamerne blev således indtalt af Dirch Passer.

I videoen herover fortæller Martin Rasmussen om det store guldfund. Hør også en reklame for FONA og se hvordan Radio Mercurs studier så ud.

Har du gamle bånd på loftet?

radiomercur.1960
Sådan så afviklingen ud på Radio Mercurs sendeskib i 1960. Billedet viser båndmaskinerne, der afviklede programmerne. På væggen ses spolebånd med eksempelvis jingles. (Foto: Dansk Radio).

Finder du en stak bånd på loftet, så beder Martin fra Dansk Radio til, at du IKKE smider dem ud. Han vil meget gerne afhente, lytte på indholdet og arkivere det for eftertiden. Hvorefter han så gerne returnerer det eller destruerer det for dig.

Der findes meget få programoptagelser fra Radio Mercurs fireårige sendeperiode. Derfor er det yderst interessant, at få optagelser som private måtte have liggende, frem i lyset inden det er for sent. Bånd og optagelser forgår nemlig med tiden.

Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev rigtigt mange udsendelser fra Danmarks Radio overspillet, fordi båndene blev genbrugt. Bånd var på daværende tidspunkt meget dyre, og musikudsendelser ansås ikke for bevaringsværdige – ej heller til genudsendelser.

Eksempelvis findes der heller ikke ret mange optagelser med tiden store radiostjerne Christian Flagstad.

De gamle båndmaskiner er penge værd

Gamle spolebåndoptagere, af dem der anses for værende af høj kvalitet i 1960’erne og 70’erne, kan i brugtsalg være ganske mange penge værd. Se vores indslag om gamle værdifulde spolebåndoptagere, og bliv klogere på hvilke maskiner der ikke må smides ud.

Heller ikke kassettebåndoptagere skal smides på genbrugspladsen. I undergrunden lurer netop nu en forkærlighed for de gamle kassetter med båndsus. En god båndoptager kan sagtens handles på DBA til omkring 500 kroner.

Mere til historien

VIDEO: Så overraskende mange penge er din gamle spolebåndoptager værd

Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Samsung Galaxy Ring: Lovende teknologi, … men

VIDEO: Er Samsung Galaxy Ring fremtidens sundhedstracker eller blot dyr gimmick? Se min test her.

(mere…)
Det vigtigste om iPhone 16 og iPhone 16 Pro på 13 minutter

VIDEO: Her er overblikket du mangler! Vi har samlet de vigtigste nyheder, som er værd at kende, når du overvejer at købe iPhone 16 eller iPhone 16 Pro.

(mere…)
Pixel 9 Pro Fold er stadig en umoden foldbar telefon

VIDEO: Google er klar med den første foldbare på det danske marked. Den imponerer - men forbedringerne skal være større.

(mere…)
Pixel 9: Se denne video før du køber

VIDEO: I denne video går jeg tæt på Google Pixel 9 og sammenligner den med Pixel 9 Pro.

(mere…)
Køb ikke en GPS-robotplæneklipper før du har set dette

VIDEOGUIDE: Jeg har testet Husqvarnas GPS-model og Segway Navimow. Her er konklusionen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram