Er du til lilla? Her er den mest solgte Galaxy S9-farve

Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ fås i signaturfarven lilla. Men er danske mobilkøbere til lilla?

Samsung Galaxy S9 (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S9 (Foto: MereMobil.dk)

Samsung lancerede søndag den 25. februar 2018 Galaxy S9 og Galaxy S9+. Og helt som rygterne havde spået kom den i en nye farvevariant – nemlig lilla.

Den lilla udgave er signaturfarven for de nye flagskibe. Men i forsalget på det danske marked er det med stor overvægt på den sorte farve, som mobilkøberne har valgt.

LÆS OGSÅ: Kritik betyder ikke noget – Galaxy S9’erne sælger godt

Hos teleselskabet 3 fortæller direktør for privatmarkedet, David Elsass, til MereMobil.dk, at den mest popuklære er den sorte, mens den blå kommer på andenpladsen og signaturfarven altså må ”nøjes” med tredjepladsen.

– ”Farven sort er mest sælgende, mens blå og lilla ligger på samme niveau,” lyder det fra Rasmus Avnskjold, som er pressechef i Telia.

YouSee oplyser også, at en stor overvægt af mobilkøberne har valgt den sorte mobil. Hvilket dog ikke overrasker.

– ”På trods af nye flotte farver, så har 69 procent valgt den sorte, 22 procent den nye lilla og 19 procent den blå,” siger Morten Høgh, ansvarlig for Device Management i YouSee. Telenor har også størst efterspørgsel på den sorte model.

LÆS OGSÅ: Samsung dropper sikkerhedsopdateringer til disse modeller

Den officielle salgsstart på det danske marked er fredag den 16. marts 2018. Galaxy S9 og Galaxy S9+ har en vejledende pris på 6.699 kroner og 7.499 kroner uden abonnement og kommer altså i farverne sort, blå og lilla.

TEST: Stor anmeldelse af Samsung Galaxy S9’erne her – kameraet slår alt

Første kig på Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+

Mere til historien

Er du en af de “vovede” mobilkøbere, som ønsker farve på tilværelsen og mobilen? Eller vælger du også “det sikre” og ofte sorte valg når du køber ny mobil? Skriv gerne din kommentar til hvad farve du synes en smartphone skal have i 2018 i kommentarfeltet herunder.

Læs også:
Samsung ude med datoer for udrulning af Android Oreo


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.