Disse telefoner tror vi får Android 8.0 Oreo
Mange Android-bruger glæder sig til Android 8.0 Oreo, men ikke alle kan opdatere. Her er de telefoner som vi tror får Android 8.0.
Fremadrettet, efter Android 8.0 Oreo, bliver det lettere og hurtigere for mobilproducenterne, at opdatere deres smartphone-modeller til nye Android-versioner. Oreo skulle angiveligt løse (noget) af den langsomme proces, som det er, at få en ny Android-version rullet ud.
Vi håber det holder stik.
Da Google i efteråret 2013 frigav Android 4.4 KitKat lød det også, at denne Android-version skulle gøre op med fragmenteringen på platformen.
Men vi håber, at det ændrer sig med Android 8.0 Oreo. Det der gør denne speciel er, at kildekoden i Android 8.0 Oreo adskilles fra den producent-specifikke kode. Dermed kan opdateringen til den underliggende Android altså udrulles uden det betyder der skal en total kodeændring til.
I nedenstående link kan du læse mere om ændringen af Android fra version 8.
– Android 8.0 Oreo er officiel – dette skal du vide
Om det betyder flere og ældre enheder får Android-versionen er endnu uvist. Vi kommer her med vores bud på, hvilke Android-telefoner på det danske marked, der vil modtage opdateringen.
Du kan allerede nu eller i nær fremtid få Android 8.0 Oreo på en af dine nyere Nexus enheder eller Pixel-enheder. Dette gøres her – du kan også vente til der inden længe er en Over The Air opdatering klar.
Disse enheder får opdateringen:
Google Pixel, Google Pixel XL, Nexus 6P og Nexus 5X
HTC
HTC har en ganske fornuftig historik i langsigtede og hurtige opdateringer. Men om ”krisen” gør, at de ikke længere vil investere i alt for gamle telefoner er uvist. Vi forventer, at HTC vil opdaterer topmodeller og midrange telefoner, som er lanceret inden for de seneste 12 måneder.F
Opdateret d. 22/8 2017: HTC nu meldt ud hvilke telefoner der får Android 8.
Vores forventning:
HTC U11, HTC U Ultra, HTC 10, HTC U Play, HTC Desire 10, HTC 10 Evo
Huawei
Den første sikre Huawei-producerede telefon, som får Android 8.0 Oreo opdateringen er Nexus 6P. Indtil videre har Huawei ikke bekræftet nogle af deres egne modeller. Vi forventer, at en række af deres populære enheder får Android 8.0 Oreo på et tidspunkt.
Vores forventning:
Huawei P10, Huawei P10 Lite, Huawei P10 Plus, Honor 9, Honor 8 Lite, Huawei Mate 9 Porsche, Huawei Mate 9, Huawei Mate 9 Pro.
Motorola
Moto-telefonerne fra det Lenovo-ejede Motorola har en næsten ren Android, hvilket tiltaler mange. Det betyder nemlig også, at Moto-telefonerne ofte kan få hurtige opdateringer på deres lineup. Forventningerne stiger derfor også til, hvilke modeller vi håber og tror bliver opdateret. Derfor håber vi også, at blive overrasket positivt ved, at ældre modeller får opdateringen.
Vores forventning:
Moto Z2 Force, Moto Z2 Play, Moto Z, Moto G5 Plus, Moto G5, Moto G5S, Moto G5S Plus.
Nokia
På Nokias Android-telefoner er det også den rene Android-version, dog med små modifikationer. Eksempelvis er kamerasoftwaren ikke den samme som på stock Android. Men Nokia har været fremme og fortælle, at ambitionerne om software-opdateringerne er i højsædet – og også meldt tydeligt ud, at de vil følge Googles månedlige sikkerhedsopdateringer til Android. Indtil videre er Nokias lineup ikke så stort, og alle modeller er indtil nu meldt ud til de får Android 8.0 Oreo. Derfor er det ikke kun vores forventning, men ret faktisk bekræftede oplysninger.
Vores forventning:
Nokia 3, Nokia 5, Nokia 6, Nokia 8.
OnePlus
OnePlus har i år på nogle punkter skudt sig selv i foden når det kommer til opdatering af ældre enheder. Derfor er det efterhånden også svært at vide, hvad man skal forvente fra den kinesiske producent. OnePlus kom frem på, at de var kundernes producent. Men de har været ude i massivt stormvejr i år efter, at de valgte ikke at udsende opdateringer til OnePlus One, OnePlus Two og OnePlus X. Udmeldingen har også været fra producenten, at Android 8.0 Oreo er den sidste store opdatering, som OnePlus 3 og OnePlus 3T vil modtage.
– OnePlus 3 og OnePlus 3T opdateres til Android O – men ikke mere
Vores forventning:
OnePlus 5, OnePlus 3T og OnePlus 3.
Samsung
Samsung er en kæmpe Android-producent, men deres ry går alligevel på, at de er rigtig langsomme når det kommer til at udsende opdateringer til deres produkter. De har et væld af modeller på markedet, hvilket derfor også giver en masse produkter der efterfølgende skal supporteres. Og det er altså her, at Samsung ofte er utroligt langsomme eller helt dropper opdateringer. Selv til topmodellerne er Samsung ikke blandt de hurtigste. Vores forventninger er derfor også, at det kun er modellerne fra 2017, som skal forvente at modtage opdateringen. Får ældre modeller den skal man se det som bonus.
Vores forventning:
Samsung Galaxy S8, Samsung Galaxy S8 Plus, Samsung Galaxy Note 8, Samsung Galaxy A3 (2017), Samsung Galaxy A5 (2017).
Boblere er:
Samsung Galaxy S7 og Samsung Galaxy S7 Edge.
Sony
På Sonys telefoner er det også begrænset, hvor meget brugertilpasning de har foretaget ovenpå Android-versionen. Sony er generelt også ganske hurtige til, at opdatere deres enheder ligesom de også er gode til ikke at glemme gamle modeller alt for hurtigt.
Vores forventning:
Sony Xperia XZ Premium, Sony Xperia XZS, Sony Xperia XA1, Sony Xperia ZX, Sony Xperia XA, Sony Xperia X Performance, Sony Xperia Z5 Premium, Sony Xperia Z5, Sony Xperia X, Sony Xperia X Compact.
Andre kommentarer
Vi har ikke kommenteret på Lenovo og LG, da disse producenter på nuværende tidspunkt er ganske små spillere på det danske marked.
– Opdatering til Android 8.0 Oreo har lange udsigter
På nuværende tidspunkt virker det dog ikke til, at vi skal forvente de forskellige Android-smartphones får Android 8.0 Oreo i nærmeste fremtid. Den officielle melding fra Googles Android-team er, at de første smartphones fra partnerne vil begynde at rulle Android 8.0 Oreo ud til udvalgte enheder sidst på året.
– Android har et elendigt omdømme – er du ligeglad?
Mere til historien
En ting er om enhederne får den nyeste Android-opdatering. Vigtigst er det faktisk, at producenterne bliver bedre til at udsende de månedlige opdateringer. Mange producenter kan ikke gøre dette hver eneste måned til alle modeller, men jo oftere jo bedre. Gerne oftere end tilfældet er i dag. Eftersom mobilen bruges til mange forskellige ting – nu også mobilbetaling, så vil det bestemt øge sikkerheden at disse sikkerhedsopdateringer prioriteres højere fra producenterne.
Læs også:
– Vi sjofler med sikkerheden på smartphonen
– Sikkerhedsfirma: Sikkerhedstruslen mod Android bliver kun værre