Twitter taber igen – Facebook er atter i fremgang

Ærkerivalerne på markedet for sociale medier, Twitter og Facebook, har offentliggjort tallene for andet kvartal. Twitters tal er røde – igen.

Social media

Twitter klarer sig skidt igen (Foto: Photo-Mix)

Selvom Twitter har haft ti års fødselsdag, er der ikke meget at fejre. Væksten af brugere er gået i stå, og virksomheden har stadig svært ved at tjene penge. Det giver et kontant udslag i en rød bundlinje.

Det sociale medie kan således notere et underskud på 116,5 millioner dollar – svarende til 744 millioner kroner. Det er er i nærheden af ti procent ringere end samme periode sidste år, hvor der stod minus 107,2 millioner dollar på den røde bundlinje.

Twitter-aktien er samtidig faldet med 10,3 procent til 17,60 dollar i formarkedet, skriver blandt andre Ritzau.

Antallet af brugere er steget svagt. Således havde Twitter i andet kvartal 328 millioner aktive brugere. Det er en stigning på omkring fem procent over et år – men det er færre end ventet.

Ifølge Bloomberg News havde aktieanalytikerne ventet en stigning til 332,2 millioner brugere i samme periode. Altså et minus i forventninger på over fire millioner brugere.

Omvendt kunne Twitter præstere en omsætning på 574 millioner dollar – svarende til knap 3,7 milliarder kroner. I forhold til året før er det et fald på fem procent, men bedre end de 537 millioner dollar analytikerne havde ventet.

Facebook sætter rekord igen, igen

Mens Twitter ser ud til at være gået i stå kan ærke-rivalen Facebook blære sig med rekord efter rekord.

Her er der hverken stagnerende tal eller røde bundlinjer. Facebook kunne nemlig onsdag offentliggøre sine tal for andet kvartal. Og det var umiddelbart læsning med positivt indhold.

Facebooks reklameindtægter i andet kvartal var med til at sikre et overskud per aktie på 1,32 dollar mod ventet 1,13 dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

De positive tal var lidt højere end ventet, og betød at Facebook-aktien steg med otte procent til 178,82 dollar i formarkedet.

Mere til historien

Mens Twitter er på vej til tælling kan historien fortælle om et socialt medie, der gennem årene har gjort sig bemærket som en væsentlig spiller, når det har gælder hastighed i nyhedsformidlingen. Således var det på Twitter man først kunne læse om passagerflyet US Airways Flight 1549, da det 15. januar 2009 nødlandede på Hudsonfloden i New York, og da Osama bin Laden 2. maj 2011 blev dræbt, var det Twitter-bruger, der bragte historien frem.

Norge vil indføre højere aldersgrænse til sociale medier

I Norge vil aldersgrænsen for brug af de sociale medier måske snart hedde 15 år.

(mere…)
Politiet advarer mod svindel på Snapchat

Fyns Politi er ude med en advarsel mod svindel på Snapchat, da de har modtaget en del henvendelser.

(mere…)
Australien: Aldersgrænse for sociale medier

Den australske premierminister vil indføre aldersgrænse for, hvornår man kommer på de sociale medier.

(mere…)
Snapchat fyldes snart med reklamer

Inden længe begynder Snapchat at placere sponsorerede beskeder ved siden af dine andre beskeder.

(mere…)
Snapchat kommer til iPad

KORT NYT: 13 år skulle der gå, før Snapchat fik fuld understøttelse af iPad.

(mere…)
Threads runder 200 millioner brugere

Metas nyeste sociale netværk vokser sig større og større. En ny milepæl er nået. Men er Threads en ting?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram