Professor Albert Gjedde frygter, at vi om ti år er mindre empatiske, fordi smartphonen gør os mere impulsive.

Smartphone (Foto: Pixabay.com)

Smartphonen tog for ti år siden den vestlige verden med storm, og har siden forandret vores hverdag. Den har ændret vores måde at være sammen på – og så har den ikke mindst ændret mange menneskers ageren.

 – Retro: Sådan var mobilen for 10 år siden

Undersøgelser viser at flere og flere ikke bare får et dagligt fix af smartphonen, men bruger adskillige timer på, at kigge på skærmen, blive underholdt og opdateret.

Nu råber Albert Gjedde vagt i gevær. Han er professor i neurobiologi ved Københavns Universitet og mener, at konstant brug af smartphonen forpurrer den tid, der ellers ville være brugt til at dagdrømme.

Men gør det noget? Ja, det gør det, siger Albert Gjedde til TV 2-programmet “Go’ morgen Danmark”. For dagdrømmeri er en læringsproces og når vi dagdrømmer, gennemgår vi tidligere oplevelser, og vi tænker over fremtidige planer baseret på vores erfaringer.

– “Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk – det, jeg kalder dagdrømmeri – den går tabt, fordi vi hele tiden “er på”,” siger Albert Gjedde i programmet.

Problemet med smartphones er, at når der dukker et billede op, eller vi får en besked, bliver hjernen belønnet med signalstoffet dopamin.

Frygter et samfund i krise

Albert Gjedde frygter konsekvenserne af den massive mobilbrug for især unge, som vil vokse op uden trangen til at planlægge.

– “Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på,” siger Albert Gjedde.

Han frygter desuden, at vi om ti år er mindre empatiske, fordi vi handler mere impulsivt og tilfældigt. Han påpeger, at indtil puberteten, er der ikke forbindelse mellem hukommelsen og den udøvende del af hjernen. Det er noget, der læres i teenageårene, hvor vi begynder at evaluere handlinger og overveje, om det, vi gør, er godt eller skidt.

Mere til historien

Lægen Imran Rashid sammenligner brugen af smartphonen med ludomani og narko, og har tidligere på året hejst et flag for faren ved, at store firmaer har fundet ud af, at de via smartphonen har fået “adgang til menneskers hjerne og til at få fat i menneskers opmærksomhed, og at man rent faktisk kan tjene uhyrlige summer på det”.