Det skal du vide om Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ er moderne teknologi fra inderst til yderst. Vi har samlet, hvad der er vigtigt at vide om Galaxy S8 og S8+.

Samsung Galaxy S8 og S8+ (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S8 og S8+ (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ er på papiret virkeligt spændende telefoner, særligt hvis man er typen, der absolut vil have den nyeste teknologi mellem hænderne. Vi har samlet de vigtigste ting, som du skal vide om de nye produkter.

Det allerførste du ser er den nye skærmtype. Skærmformatet er 18:9. Altså en længere skærm end på tidligere modeller (der kørte med formatet 16:9), og præcis som skærmformatet på LG G6, der også kommer på markedet dette forår.

 – LG G6 er officiel – nyt skærmformat

Et længere format betyder bedre mulighed for multitasking, altså når man kører to apps på skærmen samtidigt. I dagligdags brug vil de fleste nok mest få glæde af, at tastaturet ikke dækker så stor en del af inputfeltet som tidligere.

Både Galaxy S8 og Galaxy S8+ er ”edge-modeller”. Altså modeller hvor skærmen er afrundet mod siderne. Der kommer ikke ”en flad” Galaxy S8 uden afrundet skærm, sådan som man har set tidligere.

Skærmstørrelsen er 5,8 tommer på Galaxy S8 og 6,2 tommer på Galaxy S8+.

Specifikationer: Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Fingeraftrykslæser på bagsiden

Som vi har set på telefoner fra Huawei, der vist var de første på området, er fingeraftrykslæseren flyttet om på bagsiden af telefonerne. Sensoren sidder til højre for kameralinsen, der i øvrigt ikke er udstående. Det betyder en flad bagside.

Man kan også vælge at åbne telefonen med ansigts- eller irisgenkendelse.

Hovedkameraet har en opløsning på 12 megapixels (F/1.7), mens der er 8 megapixels på fronten. (F/1.7). Her får man i øvrigt hurtig autofokus.

Når ét billede skydes med Galaxy S8’erne tages der tre billeder, hvorefter telefonen automatisk udvælger det bedste og kombinerer det med data fra de to andre billeder, for at skabe det mest optimale resultat.

Kun 4 GB RAM

Der har været meget diskussion på rygteplan op til lanceringen, og nu ligger det klart, at både Galaxy S8 og Galaxy S8+ kommer med 4 GB RAM. Jeg er sikker på Samsung har optimeret performance til det yderste, men for mange entusiaster vil det betyde noget, at Samsungs nye topmodeller ikke har 6 GB, som eksempelvis Huawei Mate 9 Pro eller OnePlus 3T.

 – TEST: OnePlus 3T – powermobil til lavpris

Processoren, på vores markedsområde, er en Exynos model fra Samsungs egen fabrik. Den kører 2.3 GHz + 1,7 GHz (64 bit). Og så er der i øvrigt tale om en 10 nanometer (nm) processortype.

For de nørdede kan vi lige tilføje, at de nye modeller understøtter 4G LTE Cat.16.

Telefonerne kommer med 64 GB intern hukommelse, der kan udvides med microSD-kort på op til 256 GB.

Galaxy S8 har et fastmonteret batteri på 3.000 mAh, mens Galaxy S8+ har fået hældt 3.500 mAh i. Iøvrigt havde den meget omtalte Galaxy Note 7 også et 3.500 mAh batteri.

Umiddelbart kan det lyde som en kapacitet der er i underkanten, i forhold til de høje skærmopløsning, men vores anmeldelse vil senere afsløre om Samsung har formået at holde strømforbruget i skak.

Dertil kommer, at hurtig-opladning er understøttet og desuden kan trådløs opladning benyttes. Standarderne WPC og PMA benyttes.

Kan bruges som computer

Microsoft fremviste på Lumia 950 XL funktionen Windows Continuum. Tag Microsoft Office med i lommen, og sæt telefonen til ekstern skærm og tastatur, hvorefter man kan bruge smartphonen som desktopcomputer.

 – Microsoft: Nu bliver smartphonen en PC

Dette kommer Samsung nu også med via funktionen Samsung DeX. Det er en docking-station, der sender et desktop-miljø op på den store skærm. Dermed kan man sidde og skrive mails eller i Word på et rigtigt tastatur.

Samsung DeX understøtter også Citrix så der, via remote, kan fjernbetjenes en fuld desktop-computer med Windows.

Spørgsmålet er så hvem der er målgruppen for en desktop-computer oplevelse, der trods alt, stadig er meget begrænset i mulighederne, sammenlignet med en rigtig PC. Eksempelvis er det mobiludgaverne af Microsoft Office og ikke de fulde desktopversioner.

Tre farver og ny betjeningsform

Samsung har haft tradition for i deres egen tilpassede brugerflade på Android, kaldet TouchWiz, at have en ”Apps”-knap i bundlinjen, der leder til app-oversigten; alle de apps der er installeret på telefonen.

På S8’erne er betjeningen anderledes. Nu åbnes menuen ved blot at trække opad eller nedad på selve skærmbilledet, hvilket egentlig giver meget god mening, og ud fra demoerne ser det ret intuitivt ud. Menuen lukkes ved at trække enten op eller ned midt på skærmen.

Ved at trække fra nederste højre hjørne skråt mod øverste venstre hjørne aktiveres énhånds-tilstand, hvor skærmbilledet minimerer og det bliver lettere at nå rundt til alle elementerne, når telefonen holdes i højre hånd.

Panelerne til favoritkontakter og app-genveje er bibeholdt i venstre side af telefonen, som vi har set det på Galaxy S6 Edge og S7 Edge. På Galaxy S8 er der fortsat en lille tap, hvorfra panelerne kan aktiveres.

Galaxy S8 og S8+ kommer i tre farver med navnene Midnight Black, Ochid Grey, Arctic Silver. På dansk: Sort, grå og sølv.

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ kan købes i Danmark fra fredag den 28. april 2017.

Danske priser og tilgængelig på Samsung Galaxy S8 og S8+

Første kig på Galaxy S8 og Galaxy S8+

Mere til historien

Samsung Galaxy S8’erne får også en taleassistent i stil med Siri (Apple) og Assistant (Google). Navnet er Bixby. Bixby taler ikke dansk og det er uklart om den nogensinde kommer til det.

Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Slim klar i 2025

Det tyder på, at Samsung er på vej med et nyt medlem til deres ”Galaxy S25-familie”, da rygterne svirrer om en ”Slim-model”. 

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram