HTC 10 – alle specifikationerne
Det nye flagskib fra HTC er spækket med interessante specifikationer og udformet i et lækkert design. Du kan se alle specifikationerne her.
HTC har netop afsløret den nye topmodel HTC 10. Og forventningerne til det nye flagskib er store fra selskabet selv.
Navnet er HTC 10 og altså ikke længere med One M foran, som tilfældet har været med HTC One M7, HTC One M8 og sidste års topmodel HTC One M9.
– HTC 10 – alt om den nye topmodel
Designet på HTC 10 ser flot og tiltalende ud og specifikationerne er helt i top. Umiddelbart har HTC haft stor fokus på batteritiden, kameraet (både front og bag) og lydoplevelsen. Tidligere har HTC også været blandt de smartphones, som har leveret den bedste lydoplevelse for brugerne.
Kameraet er noget af det HTC selv har fremhævet meget og med HTC 10 har de også igen satset på deres UltraPixels.
På HTC 10 er der blevet ryddet godt op i HTC Sense og et tættere samarbejde med Google er blevet indgået.
Se alle specifikationerne på HTC 10
- Styresystem: Android 6.0 Marshmallow og HTC Sense
- Skærm: 5.2 tommer Quad HD (2560 x 1440 pixels, 564ppi), Super LCD 5 med curved-edge Gorilla Glass
- Processor: Qualcomm Snapdragon 820, Quad-core 64-bit op til 2.2 GHz
- Intern hukommelse: 32 GB og 64 GB (understøtter microSD-kort op til 2 TB)
- RAM: 4 GB
- Kamera: 12 megapixels (HTC UltraPixel), Laser autofokus, BSI sensor, optisk billedstabilisering f/1.8 aperture, 26mm focal length, Dual tone LED flash, 4K video optager
- Frontkamera: 5 megapixels, autofokus, BSI sensor, optisk billedstabilisator, f/1.8 aperture, 23mm focal length, Full HD 1080p video optagelse
- Lyd: HTC BoomSound HiFi Edition, Dolby Audio
- Netværk: 2G, 3G og 4G
- Sensor: Ambient light sensor, Proximity sensor, Motion G-sensor, Compass sensor, Gyro sensor, Magnetic sensor, Fingerprint sensor, Sensor Hub til aktivitets tracking
- Lokation: GPS, Glonass
- Forbindelse: USB 3.1 Gen1, Type-C, 3.5mm stereo audio jack, Bluetooth 4.2, WiFi 802.11 a/b/g/n/ac (2.4 & 5 GHz), NFC, DNLA, Miracast, Google Cast, AirPlay, DisplayPort
- SIM: Nano-SIM
- Batteri: 3.000 mAh, Quick Charge 3.0
- Størrelse: 145.9 x 71.9 x 3.0 – 9.0 mm
- Vægt: 161 gram
Selvom HTC 10 kommer i en variant med 32 GB og en med 64 GB intern hukommelse, så er det umiddelbart kun modellen med 32 GB intern hukommelse, som kommer på det danske marked.
– HTC 10 – pris og tilgængelighed
MereMobil.dk er spændt på, at få fingrene i HTC 10 og testet produktet, så vi kan se hvordan det klarer sig.
Mere til historien
HTC har tidligere haft fået rigtig flotte anmeldelser for deres topmodeller, samt vundet flere forskellige priser. Desværre har salgstallet ikke været så prangende de seneste år.