Analytiker: Apples iPhone-salg vil falde i 2016

Apple-analytikeren, Ming-Chi Kuo, forventer ikke Apple i år vil kunne overgå sidste års rekord salg af iPhones og 2016 dermed vil give et faldende salgsstal.

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)
Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus (Foto: Apple)

Der er ingen tvivl om, at Apples grundlægger og tidligere topchef Steve Jobs i 2007 havde ret, da han sagde Apple havde genopfundet telefonen. Ikke alene behøvede man ikke længere en stylus, men kunne bruge fingeren – og så blev alt også samlet i én enhed; iPod, Phone og internet-enhed.

– iPhone – revolutionen startede for 7 år siden

Men skal man tro analytikeren Ming-Chi Kuo så vil Apples salgstal blive mindre i 2016 end de var sidste år. Og han er ikke den eneste. Allerede ved fremlæggelse af regnskab ultimo oktober 2015 mente analytikere også, at Apples iPhone-salg var gået tilbage, så det er formentlig hverken første eller sidste gang, at analytikere mener dette.

– Dengang iPhone kom til Danmark

Farver på iPhone 6S
Farver på iPhone 6S (Foto: Apple)

Dog mener Ming-Chi Kuo, at salgstallene fra Apple kan ende med, at det samlede salgstal for iPhones ender på under 200 millioner solgte eksemplarer i 2016. Det skriver Appleinsider.com. Salgstallet for 2015 lød på 232 millioner solgte iPhones.

Kuo anslår, at Apple vil sælge 85-95 millioner eksemplarer i første halvår, mens hans forventning til andet halvår er på 105-115 millioner eksemplarer.

 – Teleselskaber: iPhone SE rammer plet

Hvordan salget vil blive fordelt på iPhone-modellerne er uvist, ligesom det også er uvist om Kuo får ret i hans forudsigelser eller Apple endnu engang får et rekordsalg i år.

Mere til historien

I november måned skrev vi om, at Ming-Chi Kuo mente Apple var på vej med en ny 4 tommer iPhone-model, der mindede om iPhone 5S og det havde han ret i, da iPhone SE havde dansk salgsstart i går.

Læs de 2 kommentarer og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste