Apple løser error 53 med ny iOS-opdatering

Står du med en ubrugelig iPhone, som viser ”error 53”? Apple har udsendt en iOS-opdatering, der åbner iPhones og iPads, som er ramt af error 53-fejlen.

Error 53 rammer iPhone og iPad der uautoriseret har fået udskiftet Touch ID-knappen.

Error 53 rammer iPhone og iPad der uautoriseret har fået udskiftet Touch ID-knappen.

Hvis Touch ID knappen på en iPhone 5S, 6, 6 Plus, 6S eller 6S Plus samt iPad Air 2 udskiftes på et uautoriseret værksted, vil telefonen ved næste opdatering af iOS-systemet, eller hvis den gendannes, blokere, og vise fejlkoden error 53.

Nu har Apple meldt ud, at problemet kan løses af brugerne, så de blokerede telefoner kan vækkes til live igen.

Løsningen på error 53 er at tilslutte den ramte enhed til iTunes og opdatere iOS-systemet denne vej igennem. Apple har udsendt en opdateret udgave af iOS 9.2.1, der bringer iPhone eller iPad tilbage i fungerende tilstand.

Selvom telefonen igen kan bruges vil Touch ID-knappen fortsat ikke fungere, såfremt den er skiftet uautoriseret, men ejeren slipper for at sende telefonen til ombytning for overhovedet at få hul igennem. Afhængigt af model kan en ombytning koste mellem 2.500 og 4.500 kroner.

– Apple: Ja, vi spærrer din iPhone ved uautoriseret reparation

Apple: Trækker i land på sikkerhedssnakken

Apple har tidligere gjort et stort nummer ud af, at lægge vægt på sikkerheden som årsagen til blokeringen med error 53, men nu trækkes der i land omkring sikkerhedssnakken.

– ”Error 53 er designet til at tjekke om Touch ID fungerer, som den skal inden enheden forlader fabrikken. Funktionen er designet som en fabrikstest, der ikke var tiltænkt at skulle havne ude hos kunderne,” lyder det blandt andet fra Apple.

Apple har frigivet et officielt support-dokument, der beskriver hvordan error 53 løses.

Bemærk: Fejlen kan kun løses ved at sætte iPhone eller iPad til computeren og iTunes da den patchede iOS 9.2.1 version ikke er tilgængelig via Over The Air (OTA) update.

– Ekspert: Derfor spærrer Apple din iPhone

Apple er i gang med at indføre et nyt reparationsprogram, som på sigt vil forhindre service uden om autoriserede værksteder. Første element vi har set er Touch ID, men det forventes at skærme og batterier også bliver omfattet.

Mere til historien

Apple er også ramt af en anden iOS-problemstilling. Hvis datoen stilles tilbage til 1970 blokeres ens iPhone eller iPad. Også 1970-fejlen har Apple nu erkendt.

Læs også:
– Sådan aktiverer du Find Min iPhone

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
Ny forklaring: Derfor kan skærmen knække på iPhone Duo

Flere ejere af Apples første foldbare smartphone har oplevet, at den indvendige skærm pludselig revner uden varsel.

(mere…)
Min dom over iPhone Duo – derfor skal du vente

VIDEO: Apple har skabt imponerende hardware, men apps, kompromiser og høje reparationspriser gør iPhone Duo til et dyrt førstegenerationsprodukt.

(mere…)
RCS dukker op på iPhone hos 3

Vi har fået RCS til at virke mellem en iPhone og en Android-telefon hos 3. Funktionen er dukket op med iOS 27.3 beta, men virker endnu ikke på tværs af alle teleselskaber

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram