Tommelfingeren vendes nedad overfor ID1

Teleselskaberne står ikke i kø, for at få den danske smartphone ID1 på hylderne. Modtagelsen er lunken.

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

ID1, den nye danske smartphone, får en vanskelig start på det danske marked. Telia er foreløbigt det eneste teleselskab, der har taget ID1 på hylderne, og netop teleselskaberne er en vigtig salgskanal, da de står for op mod 55 procent af mobilsalget i Danmark.

Operatørerne er yderst mådeholdende i forhold til det nye danske smartphone-projekt, viser en rundspørge MereMobil.dk har foretaget.

– ”Vi synes, at det er et spændende device, men har i første omgang valgt, at være lidt afventende for at kunne fokusere på de gængse leverandører og brands,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet i 3.

Hos markedets andenstørste teleoperatør, Telenor, er man heller ikke klar til at rydde en hyldeplads til ID1.

– ”Vi har ikke kunnet få plads til den på grund af igangværende kampagner, også fordi det kræver lidt ekstra at lancere et produkt, som er helt nyt i markedet. Men vi synes, det er spændende med en danskudviklet smartphone, og det er ikke udelukket, at vi kan tage den i sortiment på et senere tidspunkt,” fortæller pressechef Tom Lehn-Christiansen.

Også Wupti.com er afventede overfor ID1. Markedet er svært, særligt for en ukendt spiller, og blandt andet derfor er Wupti ikke på nuværende tidspunkt klar til at starte salget, lyder det fra kommunikationskonsulent Joachim Ingemann Hansen i Wupti.

TDC har endnu ikke haft et møde med ID2ME, og kan derfor ikke vurdere om ID1 skal i sortiment.

Læs mere om ID1 – den nye danske smartphone

Telia er meget positiv

Hos Telia er det derimod anderledes vinde der blæser. Her lægges der vægt på, at ID2ME er en virksomhed, som gerne vil gå forrest med nye ting.

– ”Den tankegang deler vi med ID2ME, og den innovative tilgang til udviklingen af ID1 har gjort, at vi har taget den i sortiment. Vi glæder os til at kunne tilbyde en anderledes smartphone,” siger David Engstrøm, pressechef i Telia.

Telia vurderer tilgangen om, at ID1 vil være i konstant beta, og derfor kan udvikle sig i mange retninger, som en positiv egenskab.

– ”Det er noget vi forventer, at specielt den yngre målgruppe vil synes er spændende,” slutter David Engstrøm.

ID2ME A/S’ direktør og grundlægger, Christina Agger, har en fortid i Telia. Fra 2011 var hun i et år ansvarlig for indkøb af hardware (mobiler og tilbehør) samt logistik. Efterfølgende har hun arbejdet to år hos Lumigon, der også er en dansk smartphone-producent.

Mere til historien

Telefonen ID1 vil også blive solgt hos Elgiganten. Prisen er lige omkring 4.000 kroner uden abonnement.

Ville sælge udgåede telefoner: Nuuday mister millionkontrakt

Stor erhvervsforhandler undrede sig over, at Nuuday vandt millionkontrakt med tilbud som ikke opfyldte udbudsbetingelsers mindstekrav.

(mere…)
LG overvejer exit fra smartphone-markedet

Smartphone-afdelingen trækker blodrøde spor i regnskabet hos LG, der nu overvejer en drastisk beslutning.

(mere…)
Millionaftale vundet af udbryder fra TDC

Den mindre fynske televirksomhed Mobitel vinder millionaftale med Energinet, der strækker sig i fire år.

(mere…)
Apple lukker aktiemarkedet med rekord

Gårsdagen aktiemarked blev lukket med en ny rekord fra Apple. Apple Car kan have en finger med i spillet.

(mere…)
Nokia-telefoner er topscorer på sikkerhed og holdbarhed

Bedst på sikkerhed, holdbarhed og i toppen på antallet af opdateringer til Android 10. Vil du have den bedste sikkerhed, skal der stå Nokia på telefonen.

(mere…)
Sådan får du bedre lyd på dine onlinemøder

GUIDE: 4 ting du selv kan gøre, når onlinemøder via Teams, Zoom og Skype plages af dårlig lyd. Læs hvordan du får bedre lyd på dine møder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram