Medier: HTC One A9 ligner en iPhone med Android
Designet på den nye HTC One A9 ligner en iPhone – både “the look and feel”. Sådan lyder påstandene fra flere medier rundt i verden.
HTC har netop præsenteret deres nye medlem i One-familien, HTC One A9. En telefon, som rent designmæssigt ligner Apples iPhone 6/6S ret meget.
Det betyder også, at der er ændret en del på det design vi kender fra HTC One M7 og frem til HTC One M9, der ellers har høstet en række design-priser til HTC.
– HTC One A9 – pris og tilgængelighed
Men mobilkøberne vil hellere have iPhones og Samsung Galaxy-telefoner, hvilket måske er derfor HTC har kigget Apple lidt over skulderen rent designmæssigt.
Flere medier rundt i verden er også godt i gang med, at kalde den for “en iPhone med Android”.
Hjemmesiden The Verge har i deres web-tv indslag sammenlignet HTC One A9 med iPhone. Dette kan du se her.
Og The Guardian kalder det for iPhonen for de der vil være åbne (her refereres til Android-platformens åbenhed).
Androidcentral.com er også med på vognen om at mene, at den nye HTC One A9 ligner en iPhone. Du kan se deres én til én sammenligning her, hvor HTC One A9 er oppe mod iPhone 6S.
Danske Computerworld.dk er også enig i sammenligningen med iPhone, men slår også fast, at der med fingeraftrykslæseren også har sneget sig et par designligheder fra Galaxy-serien ind i HTC.
Også Ekstra Bladet kalder HTC One A9 for en iPhone-klon og starter deres artikel med ordene: -“Man kan næsten ikke tænke andet: Det er da en iPhone.”
Der er dog ingen kritik til HTC for, at have set nærmere på designet skabelsen af HTC One A9. Men om det er det, som gør mobilkøberne atter vil købe HTC-mobiler er uvist.
Inden lanceringen af HTC One A9 kaldte HTCs topchef, Cher Wang, også One A9 for et alternativ til iPhone, så HTC laver altså også gerne selv denne sammenligning.
– HTCs topchef: One A9 er et alternativ til iPhone
Mere til historien
Hvad synes du om det nye design? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.