Sony Xperia Z5 Compact – den kompakte topmodel

En helt ny Xperia Z5-serie, der består af tre nye smartphones, er klar fra Sony. Her kan du møde Xperia Z5 Compact.

Sony Xperia Z5 Compact

Sony Xperia Z5 Compact (Foto: MereMobil.dk)

IFA-messen 2015 har helt som ventet budt på offentliggørelsen af tre nye Xperia Z5-telefoner, hvor der er noget til enhver smag. Ligesom de tidligere generationer af Xperia-serien, så er de nye modeller også vand- og støvtætte (IP68).

 – Første kig på alle Sony Xperia Z5-modellerne

Xperia Z5, Z5 Premium og Xperia Z5 Compact er stort set ”samme telefon”, dog har Compact-modellen et mere kompakt format og tiltaler de, som synes mobiltelefonerne i dag er blevet alt for store.

Da Sony lancerede Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact sidste år var Compact-modellen uden tvivl den ”mini-model”, af de forskellige Android-producenter, hvor mobilkøberne gik mindst på kompromis med specifikationer.

Sony Xperia Z5-serien (Foto: Sony)

Sony Xperia Z5-serien (Foto: Sony)

Og det samme gør sig gældende i år med lanceringen af Xperia Z5 og Xperia Z5 Compact. Her er specifikationerne også meget lig hinanden med kun få undtagelser.

Eksempelvis er der ”kun” 2 GB RAM i Compact-modellen, mens der er 3 GB RAM i Xperia Z5 og Z5 Premium. Batteriet Compact-modellen er på 2.700 mAh, mens det i den almindelige Z5 er på 2.900 mAh – her er det så vigtigt at huske skærmen også er mindre på Compact-modellen, og derfor bruger lidt mindre strøm.

Designet minder utrolig meget om de tidligere Xperia-modeller, men designet har gennemgået en opdatering, og blevet skabt i samarbejde mellem designstudier i Sverige og Japan.

Xperia Z5-serien er udformet i et materiale med en mat finish og frostet glas på bagsiden, samt Xperia-logoet ingraveret på siden.

De tekniske specifikationer:

  • 4,6 tommer skærm
  • Qualcomm Snapdragon 810 octa-core 64-bit processor
  • 2 GB RAM
  • 32 GB intern hukommelse (kan udvides med microSD-kort på op til 200 GB)
  • 4G LTE Cat6
  • WiFi Mimo
  • 2.700 mAh batteri
  • 23 megapixels kamera
  • 5 megapixels frontkamera

Sensoren i det 23 megapixels kamera, der sidder i Xperia Z5 Compact, fokuserer på 0,03 sekunder, hvilket er det hurtigste på en smartphone i skrivende stund. Kameraet i den nye Xperia Z5-serie er desuden optimeret til at reducere rystelser ved hjælp af SteadyShot med Intelligent Active Mode, der hjælper dig med at få et godt resultat selv når du er i bevægelse.

Sony Xperia Z5-serien (Foto: Sony)

Sony Xperia Z5-serien (Foto: Sony)

De fysiske mål på den ”kompakte topmodel” er 127 x 65 x 8,90 mm og den vejer 138 gram.

Xperia Z5 Compact lanceres på markedet i de nye farver gul og koral, samt i hvid og grafitsort.

 – Pris og tilgængelighed på Sony Xperia Z5-serien

Xperia Z5 Compact kommer i handlen i løbet af september måned.

Læs om Sony Xperia Z5 Premium

Mere til historien

Grundet den succes Sony havde med Xperia Z3 Compact har de et lanceringstilbud til de allerførste købere af den nye Compact-model. Forudbestiller du dit eksemplar inden den 24. september, så får du Sony-hovedtelefonerne MDR-10RC med i købet – de har en værdi af 800 kroner.

Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Billede afsløret af Sony Xperia 1 VI

Sony Xperia 1 VI ventes, at være den næste topmodel fra Sony. Nu er et billede lækket. Se billedet her og læs mere om telefonen.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
PlayStation fjerner købt indhold

Har du købt en film eller serie via PlayStation, så er der en sandsynlighed for at du mister adgangen - selvom du har købt filmen.

(mere…)
Sony Xperia 10 V får Android 14

Android 14-opdateringen er frigivet til Sony Xperia 10 V enheder rundt i Europa. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram