Huawei P8 Lite – en billigere P8-model

2

P8 kommer til Danmark i en billigere udgave. Mød her Huawei P8 Lite.

Huawei P8lite Black 1I april præsenterede Huawei topmodellen Huawei P8. Der er tale om en interessant Android Lollipop-smartphone med 5,2 tommer Full HD-skærm, 13 megapixels kamera med optisk billedestabilisator og 64-bit processor.

Mere om Huawei P8 – topmodellen

Sammen med Huawei P8 blev modellen Huawei P8 Lite også listet ud, men denne fik ikke så meget opmærksomhed. Det har ændret sig nu, da P8 Lite også er på vej mod de danske mobilkøbere.

P8 Lite har som storebroderen også en dobbeltantenne, eller Signal+ som Huawei kalder det. Princippet er, at hvis signalet dæmpes på den ene antenne, fordi eksempelvis ens hånd blokerer, så skiftes automatisk over på den anden antenne. Det skulle give bedre dækning.

Telefonens ramme er i metal, mens bagsiden er i plastik.

Lite er en nedgraderet P8’er

Du skal tænke på P8 Lite som en nedskaleret version af P8. Skærmen er lidt mindre, hukommelsen knap så stor og processoren lidt langsommere. Hvor stor betydning det vil have i dagligt brug, er vanskeligt præcis at afgøre, da vi endnu ikke har testet telefonen.

Huawei P8lite White 1En vigtig ting er kameraet. Det har næsten samme egenskaber, som det der sidder i P8’eren. Altså 13 megapixels i hovedkameraet og 5 megapixels på fronten. Den største forskel er, at i P8 Lite er der ikke optisk billedestabilisator. De avancerede kamerafunktioner som Light Paint, der findes i P8, er ikke med i Lite-modellen.

Huawei P8 Lite kommer til Danmark omkring 25. maj 2015. Prisen bliver 2.199 kroner (vejlende uden abonnement). Fra salgsstarten er Telia, Call Me, TDC, Telmore og Elgiganten med på forhandlerlisten. Den vejledende pris på topmodellen P8 er 3.699 kroner. P8 Lite kommer i sort og hvid.

Sammenligning: P8 Lite mod P8

Huawei P8 LIteHuawei P8
Skærm5,0” (1280 x 780 px)5.2” (1920 x 1080 px)
CPU1,2 GHz Kirin 620 octa-core 64-bit2.0 GHz Kirin 930 octa-core 64 bit
Bluetooth4.0 + EDR, BLE4.0 + EDR, BLE
Wi-Fi802.11 b/g/n 2.4 GHz802.11 b/g/n
Kamera13 MP (autofokus)13 MP (autofokus + OIS)
4GCat 4Cat 4
NavigationGPS / AGPS / GlonassGPS / AGPS / Glonass
Batteri2.200 mAh2.680 mAh
RAM2 GB3 GB
Hukommelse16 GB16 GB
MicroSD-kortJa op til 32 GBJa
Mål143.0 x 70.6 x 7.7 mm144.9 x 72.1 x 6.4 mm
Vægt131 gram144 gram
SystemAndroid 5.0 LollipopAndroid 5.0 Lollipop
BrugerfladeEMUI 3.1EMUI 3.1

Billeder af Huawei P7 Lite

Mere til historien

På MereMobil.dk var vi ret glade for Huawei P8. Læs her den store test af Huawei P8. Tag også et kig på web-TV indslaget om P8’eren.