Galaxy S6 slår iPhone 6 på holdbarhed
Apples iPhone 6 er mindre holdbar end Samsung Galaxy S6, viser en test af telefonernes holdbarhed.
Samsung Galaxy S6 er yderst robust, lyder det fra Squaretrade, som lever af, at forsikre smartphones, tablets og anden elektronisk udstyr.
Det blev til 4 point i den samlede holdbarhedstest for Galaxy S6, der dermed klarer sig bedre end scoren på 4,5 som iPhone 6 landede på. iPhone har mindre modstandsdygtighed overfor vand, og i bøjetesten klarede iPhone 6 sig væsentligt dårligere end både Galaxy S5 og S6.
I testen fra Squaretrade indikerer et høj tal en høj risiko for, at telefonen går i stykker ved dagligdags brug. Omvendt er en lav score det samme som en lav risiko.
Bøjetesten vandt Samsung Galaxy S6 også. Scoren blev her 3 mens iPhone 6 og iPhone 6 Plus lå helt oppe på henholdsvis 7 og 6.
Galaxy S6 klarede et tryk på 50 kilo før plastikken begyndte at tage skade. Ved det samme tryk bøjede både iPhone 6 og 6 Plus. iPhone 6 gik endda fra hinanden ved 50 kilos tryk.
– ”Samsung skærper konkurrencen med den nye Galaxy S6, som vi mener er den nye smartphone-mester i holdbarhed,” siger Jessica Hoffman, der er vicepræsident for global kommunikation hos SquareTrade.
– Web-TV: Se anmeldelsen af Galaxy S6 og S6 Edge før du køber
S6 Edge lidt bedre end iPhone 6 Plus
Konstruktionen af Samsung Galaxy S6 Edge er tydeligt mere følsom, end tilfældet er på Galaxy S6. S6 Edge fik 5 point i testen fra Squaretrade. Her lå iPhone 6 Plus på 6 point.
S6 Edge klarede sig bedre i blandt andet faldtesten, 3 point mod 10 på iPhone 6 Plus.
Begge S6’ere overlevede seks fald fra to meters højde. iPhone 6 Plus gik helt i stykker og stoppede med at fungere 30 minutter efter testen.
Squaretrade dokumenterede, at når S6 Edge bliver trykket fra fronten, så bøjer telefonen ved et tryk på 49,89 kilo. Det præcis samme resultat fik iPhone 6 Plus. Apples store telefon brød sammen ved 81,19 kilo, her skulle der kun 67,58 kilo til på Galaxy S6 Edge, som i den sammenhæng var mindre holdbar.
– Web-TV: Se S6 Edge bøjetesten her
Efter bøjetesten var offentliggjort udsendte Samsung en meddelelse, hvor de opfordrede til en gentagelse, hvor telefonen også blev udsat for testen fra bagsiden. Der kan nemlig være stor forskel på brudstyrken, alt efter om trykket kommer fra for- eller bagsiden.
Mere til historien
Over de seneste syv år ha danskerne brugt over fire milliarder kroner på, at reparere og erstatte deres smartphones, lyder det fra Squaretrade.
Læs også:
– Web-TV: Hvilken iPhone skal jeg vælge?
– Læs testen af Galaxy S6 og S6 Edge