Dit dyre headset er dødt om to-tre år: Samsung har ingen løsning

In-ear headsets er reelt ”brug-og-smid-væk”-produkter, da de bittesmå batterier ikke kan skiftes. Samsung erkender problemet over for MereMobil.dk, men har ingen løsning her og nu.

Grafisk illustration af værktøj og komponenter til reparation af in-ear headset. Visualisering af reparation AI
Mange trådløse headsets som Samsung Galaxy Buds er limet så kraftigt sammen, at det er umuligt at skifte batteriet uden at ødelægge enheden. – visualisering af reparation (Grafik: MereMobil.dk / AI)

In-ear headsets er fantastiske stykker teknologi, men de dækker over en ubehagelig sandhed i tech-branchen: De er reelt “brug-og-smid-væk”-produkter.

De bittesmå lithium-ion-batterier indeni slides uundgåeligt ned efter to til tre års flittig brug. Og fordi producenterne limer enhederne massivt sammen for at få plads til avanceret hardware og sikre vandtæthed, er det praktisk talt umuligt at skifte batteriet.

Når strømmen svigter, er hele headsettet skrot

Under en briefing i San Francisco ved Samsung Unpacked 2026 med Han Gil Moon, Vice President and Head of Audio Group hos Samsung, spurgte jeg direkte ind til den manglende levetid.

Spørgsmålet lød helt konkret: Batterierne kan ikke udskiftes. Hvad er Samsungs holdning til bæredygtighed og det faktum, at dette er et “brug-og-smid-væk”-produkt?

Svaret fra lydchefen var høfligt, men afslørede, at forbrugerne ikke skal sætte næsen op efter en løsning foreløbigt:

– “Bæredygtighed og beskyttelse af miljøet er en af vores absolutte topprioriteter på selskabsniveau. Vi har mange interne overvejelser og diskussioner i gang om emnet. Hvis det i fremtiden bliver muligt at udskifte batterierne på produkterne, vil vi opdatere jer,” lød svaret fra Han Gil Moon.

Samsungs grønne løfter vs. virkeligheden

Svaret står i skærende kontrast til Samsungs officielle udmeldinger og planer.

I den seneste Sustainability Report (PDF) slår tech-giganten hårdt på, at de frem mod 2030 (for DX-divisionen) og 2050 vil være CO2-neutrale, og at 31 procent af plastikdelene i produkterne nu stammer fra genbrugsmaterialer.

Men genbrugsplast ændrer ikke på det grundlæggende problem: At fuldt fungerende højttalerenheder og mikrofoner ender som e-skrot, blot fordi et standardbatteri til få kroner giver op, og designet forhindrer en udskiftning.

Ved præsentationen af Galaxy S26-serien brugte Samsung ellers meget energi på at fortælle, hvad de gør for at være klimaorienterede.

Apple og AirPods er også “disposable by design”

Samsung er dog langtfra alene om at tvinge forbrugerne til at købe nyt. Kigger man på ærkerivalen Apple, er billedet om muligt endnu mørkere.

Hos reparationssitet iFixit, der lever af at skille elektronik ad og vurdere levetiden, har Apples AirPods-serie konsekvent fået bundkarakter.

Senest fik Apples topheadset AirPods Pro 3 en reparations-score på 0 ud af 10 hos iFixit, som kalder dem for et mareridt af lim og “disposable by design”.

Hos Apple er der ingen skruer eller klik-systemer – headsettet skal populært sagt destrueres, da man ikke kan komme ind batteriet.

Dengang Samsung-headsets faktisk kunne repareres

Det mest frustrerende for Samsung-brugerne er, at virksomheden faktisk godt ved, hvordan man bygger et headset, der kan repareres.

Går vi få år tilbage, var Samsung nemlig klassens duks. Deres ældre modeller, som eksempelvis Galaxy Buds Live, var samlet med smarte klik-mekanismer, og batterierne var standardiserede knapceller. Det udløste dengang en imponerende score på 8 ud af 10 hos iFixit, da batteriet kunne skiftes med en simpel pincet.

Men med introduktionen af de nyere modeller har Samsung skiftet strategi. For at gøre plads til avanceret aktiv støjreduktion (ANC) og forbedret vandtæthed, har de overgivet sig til limen. Konsekvensen er, at headsettet i dag stort set ødelægges, hvis man forsøger at åbne det – selv af professionelle.

Branchen har altså bevidst valgt funktioner frem for levetid – og indtil de “interne diskussioner” munder ud i virkelige ændringer, lejer du i praksis kun din gode lyd i et par år ad gangen.

Her kan du læse mere om nyhederne i Galaxy Buds 4 Pro. Se også en kort unboxing-video med Buds 4 Pro.

Læs også mere om de nye funktioner i Galaxy Buds 4 Pro.

Mere til historien

EU arbejder i disse år på strammere lovgivning (Right to Repair) omkring udskiftelige batterier i forbrugerelektronik. Spørgsmålet er, om lovgivningen på sigt bliver skarp nok til at tvinge Apple, Samsung og resten af branchen til at gentænke designet på deres mindste enheder.

Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Samtidig ventes mobildivisionen at have tabt omkring 8,5 milliarder kroner.

(mere…)
Så dyr er iPhone Duo at reparere: Op til 13.499 kroner

TIP: En ødelagt inderskærm koster 8.999 kroner at reparere, mens andre skader kan løbe op i 13.499 kroner. Her er priserne på reparation af iPhone Duo med og uden Apple Care.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
AirPods 5 er fremragende – men køb ikke den billigste | TEST

TEST: AirPods 5 leverer bedre lyd, effektiv støjreduktion og højere vandbestandighed. Men med kun 200 kroners forskel mellem modellerne er den billigste svær at anbefale.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
1,2 milliarder mennesker bruger en Samsung Galaxy

Hver syvende person på jorden går rundt med en Samsung Galaxy-telefon i lommen. Den svimlende milepæl er netop blevet afsløret i en stille og rolig YouTube-video.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram