Penge for dit el-skrot: Elgiganten indfører pant på alt fra mobiler til køleskabe
Elgiganten vil have dine gamle mobiler og hvidevarer. Se her, hvordan du veksler dit elektronikaffald til et digitalt gavekort eller rabat til din næste handel.

Millioner af elektroniske produkter ligger og samler støv i danske hjem. Ifølge Danmarks Statistik gemmer cirka halvdelen af os vores gamle enheder, selvom de indeholder værdifulde metaller som guld, sølv og litium.
Det vil Elgiganten nu ændre på med deres nye landsdækkende initiativ, Elretur.
Et af målene med Elretur er at sikre, at værdifulde materialer i produkterne kommer tilbage i kredsløbet og indgår i en cirkulær økonomi.
GUIDE: 5 tips til dig der køber en brugt smartphone
Nu får du ”flaskepant” på din gamle mobil og vaskemaskine
Konceptet er simpelt: Du afleverer dine gamle produkter i dit lokale varehus og modtager til gengæld et digitalt gavekort eller en rabat, du kan bruge på dit næste køb.
-”Elretur fungerer lidt ligesom det pantsystem, vi kender fra flasker og dåser – bare for elektronik,” fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten. Han understreger, at målet er at få de værdifulde råstoffer tilbage i kredsløbet. Op mod 90 procent af det indsamlede materiale kan nemlig genanvendes i nye produkter.
LÆS MERE: Køb-og-smid-væk-kultur dominerer danskernes forbrug af elektronik
Hvor Elgiganten tidligere kun har givet bytteværdi for nyere mobiler og tablets, udvides ordningen med Elretur til at gælde stort set alt inden for hjemmeelektronik og hårde hvidevarer.
Selvom helt små ting som batterier og opladere ikke nødvendigvis udløser et beløb på gavekortet, tager kæden stadig imod dem for at sikre korrekt genanvendelse.
Sådan gør du:
- Find dit gamle grej frem: Tjek skuffer, loftsrum og kældre.
- Tjek værdien: Brug pantkalkulatoren på Elgigantens hjemmeside.
- Aflevér i butikken: Tag produkterne med og få din rabat med det samme.
Med Elretur håber Elgiganten at øge deres indsamling af elektronikskrot, som på nordisk plan allerede runder 30.000 ton om året.
En gammel iPhone 13 Mini giver op til 1.300 kroner, ved at aflevere den. En gammel mikrobølgeovn indkasserer 25 kroner mens et almindelig ovn giver 100 kroner. Samsung Galaxy S21 kan indbringe 320 kroner, hvis den er i god stand.
LÆS MERE: Dit dyre headset er dødt om to-tre år: Samsung har ingen løsning
Mere til historien
Generelt har Elgiganten gået meget op i, at danskerne fik deres produkter repareret eller genbrugt på anden måde.

