Fremgang for alle andre end Microsoft

Nye tal viser, at både Android og iOS er i fremgang, bare ikke Microsoft. Windows Phone går tilbage på verdensplan.

Det har længe været op ad bakke for Microsoft, der i flere år har måtte kæmpe for markedsandele, hvor først og fremmest Android dominerer, mens iOS vokser stødt. De seneste tal fra analysevirksomheden Gartner viser, at Microsoft nu må se deres platform gå tilbage, mens Android og iOS fortsat vækster på det globale marked.

Mobil-marked tredje kvartal 2014

Mobil-marked tredje kvartal 2014 (Kilde: Gartner.com)

Tallene er opgjort for tredje kvartal af 2014, sat op imod samme periode i 2013.

De viser med alt tydelighed, at smartphonemarkedet globalt stadig er i fremgang. Android er vokset med 1,1 procent fra 82 procent i 2013 til 83,1 procent i år. iOS er også gået frem, knap så meget som Android, men alligevel 0,6 procentpoint fra 12,1 procent i 2013 til 12,7 procent i 2014.

Det opsigtsvækkende er her i billedet, Microsoft. Windows Phone er gået ligeså mange procent tilbage, som iOS er gået frem. De må nu nøjes med tre procent, mod 3,6 procent for ét år siden.

Det er dog ikke Microsoft der har det værst. Blackberry er gået hele én procent tilbage fra 1,8 til 0,8 procent. Tallene er målt på antal solgte enheder til slutforbrugeren.

Samsung taber terræn

Kigger vi på producenterne af de mobiler (både almindelige og smartphones) der bliver solgt, så er det stadig Samsung der dominerer markedet, men de har måtte se en kraftig nedgang i antal solgte mobiler. Salget i tredje kvartal 2013 var oppe på hele 117 millioner enheder, men er i samme kvartal i år nede på ”blot” 94 millioner, hvilket dermed kan understrege det postulerede ringere salg af blandt andet Galaxy S5, som vi tidligere har omtalt.

I samme tabel er det derimod Apple, Huawei, Xiaomi og Micromax der er gået mest frem på markedet, målt på antal solgte enheder. Apple har solgt knapt otte millioner flere enheder i tredje kvartal 2014 end samme kvartal 2013, mens Huawei har øget salget med knap tre millioner enheder på samme tid.

Den helt store vinder i tredje kvartal er kinesiske Xiaomi, der har øget deres salg med 12 millioner enheder målt i samme periode, som overnævnte producenter.

I alt er der solgt 455.784.700 (455,78 millioner) mobiler i tredje kvartal af 2014, smartphones står for de 301 millioner solgte enheder, altså bliver der stadig solgt 154 millioner ”gammeldags” mobiler på blot ét kvartal i 2014.

Mere til historien

Samsung tronede med 32,1 procent af markedet i tredje kvartal 2013, nu er tronen falmet til 24,4 procent. Apple er næsten status quo med 12,7 procent, mens flere kinesiske producenter vokser, specielt Xiaomi, der nu har 5,2 procent af verdensmarkedet.

Apple hæver priserne på iPhones – også de gamle modeller

Apple har hævet prisen på den nye iPhone 18 Pro. Men det stopper ikke der. Også flere af de iPhones, Apple allerede havde i sortimentet, er blevet dyrere.

(mere…)
Apple lancerer AirPods 5

Apple er klar med AirPods 5, som bringer kraftig ANC, live-oversættelse og Siri AI ned i den absolut billigste prisklasse. Se alle nyhederne og detaljerne her.

(mere…)
Apple er klar med nye Apple Watch-modeller

Under gårsdagens event var Apple Watch også på listen over fornyede enheder. Her er Apple klar med Series 12 og Ultra 4.

(mere…)
Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
iOS 27 lander 14. september – men Siri AI mangler i Danmark

Apple sender iOS 27 ud til kompatible iPhones den 14. september. Den store Siri AI-opgradering er dog ikke med til danske iPhones ved lanceringen på grund af EU's digitale markedsregler.

(mere…)
Apple forklarer komponenterne bag foldeskærmen

I en udtalelse kommer Apple nu nærmere ind på skærmen i iPhone Duo og hvordan den er konstrueret.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram