Google sænker prisen på ubegrænset plads i ”skyen”

Google forsøger endnu et kneb i kampen om, at lokke kunderne til deres Drive-løsning, som er lagerplads i skyen. Nu sænkes prisen på ubegrænset plads.

Google har deres Drive, men der er en række andre løsninger på lagerplads i skyen. Så når du skal vælge, hvor du ønsker at opbevare dine data, skal du være opmærksom.

Leverandørerne af tjenesterne forsøger hele tiden at overgå hinanden – både på antallet af gigabyte, men også prisen.

Google har på deres Drive-tjeneste nu sat kampen ind for at vinde forretningskunder. Derfor tilbyder de nu forretningskunder, at de kan få ubegrænset lagerplads for omkring 50 kroner om måneden (10 dollar) per medarbejder i Drive for Work-tjenesten. Det skriver Computerworld.dk.

Dette tilbud er en reaktion ved, at konkurrenten Microsoft på deres OneDrive-tjeneste har fordoblet kapaciteten fra 7 GB til 15 GB – gratis, samt Office 365-brugere har fået en terabyte gratis plads, når licensen for den cloud-baserede kontortjeneste er betalt.

Foruden lagerplads til lavpris, så tilbyder Google også muligheden for at kryptere sine data og at det bliver lettere at håndtere dokumenter med forskellige formatter med tjenesten Drive for Work.

Så er du på jagt efter lagerplads i skyen – enten til arbejdspladsen eller privat, så skal du være opmærksom, da konkurrencen er hård netop nu og de kæmper om at tilbyde de bedste løsninger til kunderne.

Mere til historien

I marts måned skrev vi om, “plads i skyen” til private var kommet på tilbud. Læs nærmere om det her.

Læs også:

Cloud nej tak: Vi sidder på kontoret


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.