Samsung Galaxy Note Pro 12.2” – en langsom kæmpe

TEST: Note Pro 12.2” er en meget stor Android tablet, men den er alt for hakkende og langsom.

Samsung sprøjter tablets på markedet, og det er nogle gange uforståeligt, hvorfor der satses på SÅ mange enheder, fremfor nogle få som er virkelig gode.

Den gode side af sagen er selvfølgelig det store udvalg, som forbrugerne ender med at få. Samsung har tablets i stort set alle afskygninger af størrelser.

Nu sidder jeg så her med en 12.2 tommer tablet på 753 gram. Det er godt nok et kæmpe apparat. Heldigvis er skærmen god. Med en opløsning på 2560 x 1600 pixels, altså mere end Full HD, står vi med en af de flotteste tabletskærme på markedet.

Det mest negative der kan siges om skærmoplevelsen er den blanke overflade, der ved første øjekast virker rigtig cool. Senere viser den sig at blive et problem, da alt omkring den spejles i den store overflade.

Galaxy Note Pro 12.2 er jo ikke en iPad. Jeg har dog valgt at lave nedenstående skema, hvor iPad Air indgår, da det trods alt er lettest at sammenligne størrelser på enheder, der er velkendt for de fleste.

SkærmOpløsningMålVægt
Samsung Galaxy Note Pro 12.2”12.2”2560 x 1600 px295.6 x 204 x 8 mm753 gram
Apple iPad Air9.7”1536 x 2048 px240 x 169.5 x 7.5 mm469 gram

Designet minder utroligt meget om det, der kendes fra Galaxy Note 3-telefonen; Sort læder-look på bagsiden med ”syninger” får Note Pro til at fremstå nogenlunde fornuftig, men husk, det er altså blot plastik.

Når Galaxy Note Pro 12.2 holdes i hånden er det som og stå med skærmen fra en bærbar computer blot uden tastaturet.

Hvad får jeg for størrelsen?

Køber du en Samsung Galaxy Note Pro 12.2 er det først og fremmest fordi skærmstørrelsen er vigtig for dig.

Du skal tænke enheden som en supersize Galaxy Note-telefon. Det er nemlig via den integrerede S Pen, at mulighederne for alvor folder sig ud. Hvad enten det drejer sig om, at køre flere applikationer samtidigt i multi-window funktion eller lave håndskrevne notater direkte på skærmen, så er Note Pro et oplagt valg.

Note Pro minder nok mere om Microsoft Surface Pro end om iPad. Man kan sige, at med mus og tastatur (evt. med touchpad), som ikke er inkluderet i salgspakken, appellerer den til business-brugere, der er træt af den gamle tunge IBM-klods deres firma udleverer. Og i den sammenhæng fremstår Samsungs store tablet noget mere cool.

Enheden har plads til SIM-kort, men også hukommelsesudvidelse. Via micro-SD får du op til 64 GB ekstra plads, der kan lægges til de 32 GB, som Note Pro 12.2 er født med. I toppen sidder en IR blaster, så fjernbetjening af udstyret i stuen er muligt, også ting der ikke står ”Samsung” på. Gad vide om det nogensinde bliver anvendt? Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogle, der benyttede denne funktion.

Touchwiz med et tvist

Denne tablet kommer med Android 4.4.2 ud af salgspakken. Oven på Android har Samsung lagt deres egen brugerfladetilpasning kaldet TouchWiz. Det betyder stor genkendelighed med eksempelvis Galaxy S5.

Når skærmbilledet trækkes helt mod højre vises ens eget nyhedsflow fra Samsungs integration af tjenesten Flipboard, der for alvor kommer til sin ret på den store skærm.

Trækkes billedet helt mod venstre fremkommer et nyt flisebaseret layout med op til seks elementer på én gang. Som standard er kalender, office, mailindbakke samt et nyhedsfelt fra Flipboard vist. Hertil kommer mulighed for at udskifte elementerne med andre, såsom galleri, Twitter, YouTube eller LinkedIn.

I alt kan der bygges fem sider med dette layout, der kaldes Magazine UX. Det er endda muligt at sætte flisesiden som standardskærm, fremfor Samsungs tidligere med ur og almindelige genveje.

En af de positive ting er, at fliserne er interaktive og ikke blot ”dumme” genveje. F.eks. er det muligt at bladre i maillisten eller tilføje kalenderaftaler, uden at skulle over i andre programmer.

Opsætningen giver et friskt pust til Samsungs, efter min opfattelse, lidt trætte tabletbrugerflade. Desværre er udvalget af flise-elementer indtil videre alt for småt til det for alvor giver mening.

Som tidligere nævnt trækker Galaxy Note Pro paralleller til Note 3. Det betyder naturligvis også programmerne S Note og Skrapbog med store anvendelsesmuligheder ved S Pen betjening. Det er nok her, at produktet kommer til sin ret.

Med Multivindue-funktion kan der køres op til fire applikationer på skærmen samtidigt, men desværre ikke hvilke som helst applikationer. Der kan vælges mellem en række forskellige Samsung har foruddefineret. Når ens perfekte setup til en given situation er valgt kan vindue-sættet gemmes, så det senere kan åbnes igen med ét tryk.

Når en applikation trækkes ind på skærmen, kan det vælges, hvor den skal placeres, og størrelsen på boksene kan justeres efter behov.

En alternativ multi-vindue mulighed er blot at klikke på ikonet i valg-bakken, hvorefter applikationen springer ud på skærmen i et layout, der minder om noget, som kendes fra en Windows computer, med mulighed for tilpasning af vinduestørrelsen. De åbne applikationer kan minimeres til små bobler, men det er uklart, hvordan man kommer fra et maksimeret vindue og tilbage til oversigten igen.

Ikke en lækker flydende oplevelse

Den samlede brugeroplevelse i menuer, programmer og generel betjening er ikke synderligt god og minder meget om, hvad vi tidligere har set Samsung præstere på tabletfronten. Små hakker og ventetider er en del af hverdagen. Med en Qualcomm Snapdragon 800 2.3 GHz processor så burde der ellers være nok maskinkraft til at trække det hele.

Hvis du ikke bryder dig om Magazine UX og ikke er Flipboard-bruger må du lukke øjnene, da denne integration ikke kan fjernes.

Enheden understøtter trådløst netværk i stort set alle afskygninger (Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, Wi-Fi hotspot) samt Bluetooth 4.0 med A2DP og ikke mindst 4G LTE i Cat4 med teoretisk downloadhastighed på op til 150 mbit/s.

I rå ydelse scorer Samsung Galaxy Note Pro 12.2 omkring 33.862 point med Antutu Benchmark, hvilket er omtrent samme score som jeg målte på Samsung Galaxy S5.

Screenshot fra Galaxy Note Pro 12.2″

Office-kopi med i prisen

Der er ikke Microsoft Office med på denne tablet, men Samsung har designmæssigt forsøgt at nedtone fraværet af Microsofts populære kontorplatfom ved blot at skrive ”Office” og ikke Hancom Office, som pakken rigtigt hedder.

Selvom Hancom kan åbne Microsofts dokumenter, kan særlige formateringer gå tabt, når det ikke er det HELT rigtige program, at de åbnes i.

Når det er sagt, så er Hancom Office en flot og touchvenlig oplevelse, hvor S Pen fint er integreret og udmærket kan anvendes til at markere tekster dokumentet.

Dropbox er integreret så det spiller sammen med Hancom, men bruger du eksempelvis GDrev eller OneDrive er det noget rod, da dokumenterne først skal gemmes lokalt på tabletten, i stedet for at kunne åbnes og gemmes direkte via cloudtjenesten.

Hvis du kan sidde godt med Samsung Galaxy Note Pro, så er den fantastisk at skrive på. I Office-programmerne sidder man nærmest med oplevelsen af et komplet fullsize tastatur, og det er ikke den forkrampede oplevelse, som det kendes fra tablets med mindre skærme.

Konklusion: Stor og ikke god nok

Forøgelse af størrelse er ikke nødvendigvis et plus for forbrugerne. Som jeg tidligere, flere gange har beskrevet, er Samsung ikke i samme gear på tablets som tilfældet er på smartphones.

Det er som om de vil en hel masse uden det rigtigt følges til dørs. Jo. Kalenderoplevelsen, YouTube, Skrapbog, skærmskriv med pen er helt bestemt et plus. Men hvad skal jeg med det, når ikke engang brugerfladen generelt, eller internet-browseren kører flydende?

Android, som platform for tablets, har fortsat det problem ikke at have et særligt stort udvalg af tablet-applikationer. Så på denne kæmpeskærm må du nøjes med en smartphone-app blæst op i kæmpeformat.

Produktet koster over 6.000 kroner for udgaven, jeg har testet med 4G LTE og WiFi. I forhold til alternativerne der kunne være en fin lille bærbar computer, er det alt for mange penge. Man får meget mere brugerudnyttelse af, at købe en MacBook Air 11” eller tilsvarende lille PC’er.

Man kan sige, at der hvor Samsungs storskærms-tablet klarer sig bedst, er når der skal ses billeder eller Netflix.

Samsung Galaxy Note Pro 12.1 lander på 3 ud af 6 stjerner. En stor flot skærm som resten af enheden desværre ikke lever op til.

Web-TV: Se gennemgang af Note Pro 12.2″

Fordele og ulemper

Fordele

– Stor flot skærm med lækker opløsning
– Magazine UX på hjemmeskærmen fungerer godt
– Stort overblik på website, mails og åbne vinduer

Ulemper

– Ikke flydende brugerinterface
– Opleves i flere brugssituationer langsom
– Høj pris i forhold til alternativerne

iPhone 16 Plus test – Er den nødvendig?

TEST: Jeg har test iPhone 16 Plus. Det er en god og stabil telefon, som er alt for stor og føles unødvendig.

(mere…)
Billigtelefonen Samsung Galaxy A16 5G opdateres længe

Den nye Samsung Galaxy A16 5G kommer med en lovning på mange softwareopdateringer i fremtiden.

(mere…)
Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

(mere…)
Xiaomi 14T Pro er muligvis den bedste i lang tid | Test

TEST: Xiaomi 14T Pro leverer på kamera, ydelse og batteritid. Her får du rigtigt meget top-smartphone for pengene.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram