SquareWords – nyt dansk ordspil til mobilen
Et nyt dansk ordspil er klar til mobilen og kommer til Android, iOS og Windows Phone.
Et nyt dansk ordspil har set dagens lys. SquareWords er et taktisk ordspil for to personer, hvor spillerne skiftes til at vælge bogstaver, der skal placeres på hver sin spilleplade (disse er identiske).
– Læs også: Wordbase: Julens nye ordspil er klar og dansk
Modstanderens spilleplade forbliver usynlig indtil efter spillets afslutning og spillets formål er at danne ord på spillepladen, mens man forsøger at hæmme modstanderens spil. Ord opbygges efter samme princip, der kendes fra krydsord – alle bogstaver kan indgå i et vandret og et lodret ord, men ord må ikke overlappe i samme retning.
De lange ord favoriseres når der beregnes point. Vinderen er den spiller, som har flest point når spillepladen er fyldt.
– Apps er vigtigere end mobile websites
I første omgang kommer spillet på dansk og engelsk, men fremtidige udgivelser af spillet vil understøtte mindst tolv yderligere sprog.
Du kan downloade SquareWords gratis i Apples App Store, Google Play Store og Windows Phone Store. Bliver du bidt af spille, så kan du købe dig fri af reklamer.
Mere til historien
SquareWords applikationen tilbyder et udvalg af spilleplader og matcher automatisk jævnbyrdige modstandere. Foruden det så er der også en planlægningsfunktion, som beregner point automatisk samt en chatfunktion, et ratingsystem og en rangliste. Nye spillere kan ligeledes spille mod en robotspiller, mens der også kan vælges at konkurrere på en lille spilleplade.