Samsung Gear Fit – et fint bud på fitness-tracking

TEST: Gear Fit fra Samsung er et ret godt, første bud, på et moderne fitnessarmbånd.


Mængden af såkaldte ”wearables” forventes at eksplodere fra nu og de kommende år frem. Alene det seneste år er salget af denne type teknologi tredoblet. Analysefirmaet IDC forudser en vækst på 500 procent over de kommende fire år.

Med andre ord. De enheder vi ser i markedet nu, er kun begyndelsen – øjensynligt begyndelsen til noget stort. Hvis ikke du hopper på wearable-vognen nu, så frygt ej, der kommer mange flere chancer.

Samsung Gear Fit, som denne test handler om, er Samsungs første egentlige fitness-armbånd, der henvender sig til dem der ønsker at holde sig i form, men ikke er på det niveau, hvor det kræver én enhed, som er dedikeret til ét bestemt formål. Eksempelvis et dyrt løbeur.

Gear Fit er lidt af det hele. En sportstracker et ur og et smartwatch.

Kompakt størrelse

Remmen på Gear Fit er udført i et blødt materiale, som gør det til en behagelig følelse, at have armbåndet på. Materialevalget er der ikke nogle data på fra Samsung, men måske plastik med en smule silikone i.

Det er nødvendigt, at have det spændt nogenlunde godt fast omkring armen, hvis pulsmåleren skal fungere, og det kan betyde, at fugt fra huden sætter sig under remmen.

Der findes seks forskellige farver til remmen, men i salgspakken er der kun én. Mit testprodukt er sort, hvilket jeg synes er tilpas diskret, for der er ingen tvivl om, at den rektangulære facon på Gear Fit, tiltrækker sig en del opmærksomhed, da den ikke ligner noget andet.

Målene er 23.4 x 57.4 x 11.95 mm mens vægten ligger på sølle 27 gram. Utroligt hvor meget elektronik der kan stoppes ind på så lidt plads!

Gear Fit sidder godt og ugeneret på armen, man glemmer helt, det er på. Men jeg kunne godt ønske mig, at den var lidt tyndere end tilfældet er. Men mon ikke vi ser det i kommende versioner.

Stortest: Samsung Galaxy S5

Kurvet Super AMOLED skærm

Skærmen er den første kurvede Super AMOLED-type, som findes i en bærbar enhed. Netop skærmen er rigtig flot.

Både tekst og grafik står utroligt flot på den 1.84 tommer store skærm med en opløsning på 432 x 128 pixels. I sollys kan skærmen aflæses med rimeligt resultat, og hvis ikke det er lys nok på, kan en speciel udendørstilstand aktiveres. Efter fem minutter går denne automatisk tilbage på standard-indstillingen, for at spare strøm.

Samsung har gjort det muligt at vende indholdet på skærmen, så der kan læses på den lodrette led (portrait).

Der er en række forskellige ur-layouts at vælge imellem. Jeg har valgt en type med digitalur, dag, dato og vejrudsigt.

Idéen er, at skærmen skal tænde når armen drejes op i ”jeg vil gerne se klokken”-position. Det er dog langt fra altid dette fungerer. Derefter må urets eneste knap ofte aktiveres.

Podcast: Bliv klogere på hvad en god mobilskærm er

Simpel opsætning

Et fitnessarmbånd eller smartwatch er det yderst avanceret stykke elektronik, men Samsung har her gjort meget ud af, at det skal være let at komme i gang med.

Der gik under fem minutter fra jeg pakkede Gear Fit ud, til et fungerede sammen med Samsung Galaxy S5. Inden for denne tidsramme blev der desuden automatisk hentet en opdatering til Gear Fit Manager og ny firmware til Gear Fit.

Opsætningen er noget af det mest effektive, jeg til dato har set fra Samsungs side.

Virker på egen hånd

Flere funktioner i Samsung Gear Fit kan fungere på egen hånd, uden telefonen behøver være i nærheden, noget der klart gør produktet mere anvendeligt.

Du kan sagtens have skridttælleren kørerende eller starte løb, gåtur eller cykel-tracking, uden at telefonen skal være i lommen. Dataene bliver så synkroniseret på et senere tidspunkt – den automatiske indstilling er, at der bliver overført data mellem telefon og Gear Fit, hvert døgn.

Når en trænings-session startes begynder Gear Fit også at holde øje med pulsen, og så er det bare afsted. Nu tælles så kalorier, puls og tid, men på løbeturen er der ingen data om hvor du har løbet. Her mangler der GPS.

Gear Fit har desuden også stopur og timer samt en mediekontrols-styring, så musikafspilleren (også Spotify), kan fjernbetjenes fra enheden på armen.

Der sidder accelerometer, gyroskop og pulsmåler i Samsungs fitnessarmbånd, der desuden er IP67 certificeret. Det betyder produktet er fuldkommen støvtæt. Det holder til vand i op til 30 minutter på maksimalt én meter vand. Jeg har haft Gear Fit på i bad, men om det holder til kontinuerlig bading hver dag, ved jeg ikke. Samsung selv kalder det dog for ”24/7 Wearable”.

Gear Fit Manager er samlingspunktet

Mine data fra Gear Fit samles på telefonen i Gear Fit Manager, som også er stedet hvor forskellige indstillinger på Gear Fit kan justeres. Eksempelvis tekstskabeloner til SMS-retursvar og en afvis opkaldsbesked.

Det kan også indstilles, at hvis mobilen holdes i hånden, modtages der ikke notifikationer på armbåndet, hvilket begrænser antallet af forstyrrelser.

For at finde ens træningsdata skal S Health åbnes, hvilket kan ske fra Gear Fit Manager, men det er lidt forvirrende hvor resultater og statistikker skal findes.

Først skal S Health åbnes, der navigeres til Træning og f.eks. Løb, Gang, Cykling eller Vandring. Et lille statistiksymbol i skærmens nederste højre hjørne, leder videre til oversigten. Dette må kunne gøres bedre.

Der kan også trackes søvn, men udover hvor lang tid søvntimeren har været aktiveret, er det kun muligt at se hvor mange procent af perioden, man har ligget stille. Søvndata er det ikke lykkedes mig at finde på telefonen.

Smartwatch funktioner

Samsung Gear Fit er også et lille smartwatch, som kan vise notifikationer fra f.eks. Facebook og Twitter. Når der modtages SMS-beskeder kan de læses på Gear Fits skærm, og nogle foruddefinerede standardsvar kan sendes retur, uden at tage telefonen op af lommen.

Det er også muligt, at se hvem der ringer. Opkald kan afvises eller besvares med en standardbesked, som du selv kan skrive. Der kan ikke føres samtaler fra Fit, da der ikke er mikrofon og højtaler indbygget.

Når der skal læses beskeder, bladres der frem og tilbage i listen, ved at trække fingeren fra den ene side til den anden. Der scrolles op og ned i den enkelt besked, ved at bevæge fingeren på skærmen op og ned. Det fungerer intuitivt.

Et hav af andre notifikationer kan også sættes op, f.eks. Facebook Messenger og LinkedIn. Jeg har deaktiveret mailen, da jeg opfattede det som meget forstyrrende, hele tiden at få ting ind på Gear Fit.

Brugerfladen er yderst simpelt skruet sammen, og efter få minutter fanges logikken i det. Personer jeg har vist produktet til, har også hurtigt kunne betjene de mest almindelige funktioner.

Begrænset rækkevidde

Kommunikationen mellem telefonen og Gear Fit sker yderst stabilt via Bluetooth. Rækkevidden er længere end på Samsung Galaxy Gear, som jeg tidligere har testet, men det kunne være rart, hvis enhederne talte sammen via f.eks. lokalt Wi-Fi.

Med den begrænsede rækkevidde på Bluetooth, er det umuligt, at lade telefonen ligge på kontoret, eller i jakkelommen i gaderoben, og gå ind til et møde. Det kunne ellers være smart, hvis telefonen havde mulighed for at være længere væk fra Gear Fit, end tilfældet rent faktisk er.

Samsung skal have stor ros for, at enhederne gen-forbinder lynhurtigt, og uden brugeren selv skal foretage sig noget aktivt. Derimod udstøder telefonen et lille tilfreds bib, når den igen har fat.

Holder strøm i flere dage

Man er rimelig afhængig af god batteritid på bærbare enheder, og her synes jeg ikke produktet skuffer. Et batteri på 210 mAh er godt nok ikke meget, men alligevel kører jeg cirka tre en halv dag på en fuld opladning.

Jeg synes det er godkendt, når Samsung selv lover 3-4 dage ved typisk brug.

Telefonen Gear Fit er forbundet til, bruger lidt mere strøm. Hvor meget er lidt uklart, men du skal være forberedt på, at det tapper lidt mere fra batteriet, når der løbende skal sendes informationer frem og tilbage om opkald, beskeder m.v.

Der er en speciel opladningsklips i salgspakken til Gear Fit, som gør det muligt at lade med MicroUSB-oplader (medfølger) – men uden adapteren, er det ikke muligt at oplade enheden. Jeg er mest til, at der ikke skal specielle dimser til denne proces, da sådanne har det med at forsvinde.

Virker kun med Samsung

Gear Fit fungerer kun med Samsung-produktet, men ikke dem alle.

Følgende modeller er per 19. april 2014 understøttet: Samsung Galaxy S5 / Galaxy Grand 2 / Galaxy Note 3 / Galaxy Note 3 Neo / Galaxy Note 2 / Galaxy S4 / Galaxy S3 / Galaxy S4 Zoom / Galaxy S4 Active / Galaxy S4 mini / Galaxy Mega 6.3 / Galaxy Mega 5.8 / Galaxy Note 10.1 (2014 Edition) / Galaxy NotePRO (12.2) / Galaxy TabPRO (12.2/10.1/8.4).

Konklusion: Et godt bud

Samsung Gear Fit er væsentligt bedre på stort set alle punkter end smartwatchet fra efteråret 2013.

Test: Samsung Galaxy Gear – det første skridt er svært

Men jeg savner mulighed for, at Gear Fit kan gemme data i min favorit fitnessapp Endomondo, da jeg ikke tror det på den lange bane er hensigtsmæssigt, at personlige data kun er hos telefonproducenten. Trods alt er det sandsynligt, at der skiftes til et andet mærke, og så er det ærgerligt hvis ens data går tabt. Den gode nyhed er at Endomondo arbejder på en apps til Gear Fit og Gear 2.

Skærmen er flot, og brugerfladen godkendt. Gear Fit Manager virker godt, men kan til tider være forvirrende opbygget. Og så er GPS en stor mangel, da det kunne være rart, ikke nødvendigvis at skulle have telefonen med på løbeturen.

Gear Fit koster cirka 1.500 kroner, hvilket jeg synes er i den høje ende.

Da jeg testede Galaxy Gear fik det 3 ud af 6 stjerner, og i lyset af den efterfølgende udvikling, burde den nok kun have haft 1 eller 2. Derfor er karakteren til Gear Fit også vanskelig at uddele, da vi står med en helt ny produktkategori.

Gear Fit er en super interessant produkt, men jeg giver kun 3 ud af 6 stjerner, da der skal være plads til forbedringer i fremtiden – og jeg er HELT sikker på, at der vil komme mange fede produkter og funktioner fremadrettet.

Køb Gear Fit hvis du skal være med på fitness-bølgen, men prøv eventuelt om du kan finde et brugt eller et på tilbud, så du får taget toppen af prisen.

Samsungs produktvideo

https://www.youtube.com/watch?v=sBqtxo3eHvM

Fordele og ulemper

Fordele

– Flot tydelig skærm
– God pasform samt vand og støvtæt
– Flere funktioner virker uden telefon

Ulemper

– Ingen GPS
– Data lagres hos Samsung og ikke i ens favorit app
– Begrænset rækkevidde

Mere til historien

Samsung satser stort på udvklingen inden for wearables. Udover Gear Fit findes også Gear 2 og Gear 2 Neo, som er mere almindelige smartwatches, dog stadig med fitness-muligheder indbygget.

Samsung Gear Fit
En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram