Google+ – er det snart fortid?

Fremtiden for Google+ er usikker. Over 1.000 medarbejdere flyttes. Vil en lukning være et tab?

Google+ PlusGoogles sociale tjeneste Google+ har siden begyndelsen haft vanskelige vilkår. Google er aldrig kommet med på udviklingen inden for sociale medier, og primært Facebook stak af med alt opmærksomheden.

I flere omgange har Google forsøgt at kommunikere, at Google+ ikke er en Facebook-konkurrent, noget tjenestens fanskare også proklamerer. Google+ skal ses som lim mellem Googles forskellige tjenester.

Senest er chefen for Google+ Vic Gundotra på vej væk fra Google, og det efterlader spørgsmålet om, hvad der nu skal ske. Ifølge kilder til TechCrunch ændrer Google strategi og Google+ skal mere være en platform frem for et produkt. Hvad det præcist betyder, vides ikke.

Google-chef: Vi skulle have satset på sociale netværk

Google afviser problemer

Google mener ikke, at der er problemer, eller at strategien bliver ændret.

– ”Dagens nyheder har ikke nogen indflydelse på strategien for Google+ – vi har et fantastisk talentfuldt hold, der vil fortsætte med at bygge gode brugeroplevelser på tværs af Google+, Hangouts og Photos,” lyder den officielle melding.

Andre kilder siger dog, at mellem 1.000 og 1.200 medarbejdere, som har været med til at forme grundstenene til Google+, bliver reorganiseret.

Som en del af ændringerne flyttes medarbejderne på Google Hangouts ind under Android-teamet. TechCrunch mener, der er tale om flytning af talenterne fra Google+ til Android for at styrke det populære styresystem. Det vides ikke hvad de øvrige medarbejdere skal beskæftige sig med.

Sociale netværk skal hjælpe webshops mod svindel

Ikke mere Google+ tvang

Mange har oplevet hvordan Google har tvunget brugerne af de forskellige tjenester til at have en Google+ profil, og ofte har det været stort set umuligt ikke at oprette sig – om ikke andet så ved et uheld. Man har virkelig skulle holde skarpt øje for at kunne undgå det.

Det har betydet en stor vækst af døde profiler på tjenesten, og da Google tvang Google+ igennem på YouTube, som et krav for at kunne kommentere på videoer, eksploderede mængden af negativ omtale.

Ifølge TechCrunch bliver strategien fremadrettet ikke at tvinge Google+ integration ind i Googles produkter. Det betyder ikke at G+ forsvinder, men mere det overgår til at være systemet for brugerhåndtering.

Facebook tvinger brugerne til Messenger app

Brugerantallet er uklart

I oktober 2013 havde Google+, ifølge den nu afgående chef Vic Gundotra, omkring 300 millioner aktive brugere om måneden, en stigning fra 190 millioner i maj 2013. Men Google oplyste ikke, hvad en aktiv bruger er. Det skrev USA Today.

En artikel fra Marketingland.com beskrev i slutningen af 2012 forskellene mellem registreringer på Google+ og de reelle brugere. I december 2012 var tjenesten noteret for 500 millioner registreringer totalt set, men kun 135 millioner rigtige brugere.

Der er aktuelt ingen tal, der kortlægger det reelle brugerantal, men et faktum er, at mange oplever Google+ som en spøgelsesby.

Mange Twitter-brugere har aldrig tweetet

Dedikerede brugere

Google+ har en masse fordele, og når man finder de rigtige grupper for ens interesser, møder man en dedikerede og meget passionerede personer, som gerne hjælper og deler ud af deres viden.

Brugerne (fans) på Google+ er der for at bruge tjenesten og for at kommunikere, og samtaler ødelægges ikke af almenvældens ligegyldige kommentarer, eller uvidende personer fra ”Nationen”.

Mange af dem der mødes på Google+ ved rent faktisk noget – man kan vel kalde det et socialt netværk for eliten. Når først der dykkes ned i Google+, er det en guldgrube af viden.

Lukker Google+, eller syner hen, for senere langsomt at uddø, vil det være et tab for mange faste fans, men set i et bredt perspektiv vil mange sandsynligvis blot sige ”nå”, hvis de da overhovedet opdager det. Trods alt er Google+ ikke Facebook, der må siges at være den tjeneste alle kender og de fleste er registreret på.

Mere til historien

Hvad den endelige skæbne bliver for Googles sociale tiltag sides ikke. På MereMobil.dk har vi også en G+ profil, som vi forsøger at holde lidt gang i for de få udvalgte.

Læs også
Facebook endelig klar på Windows Phone

Google Gemini 3 den kraftigste AI-model til tekst

Google er klar med en tredje version af deres Gemini AI-model - den kraftigste på markedet til teksthåndering.

(mere…)
Slut med vejroverraskelser: Nu bliver din vejrudsigt langt mere præcis

Google ruller en ny type vejrudsigt ud, der regner lynhurtigt og fjerner mange af de fejl, vi kender fra de gamle vejrudsigter.

(mere…)
Google Fotos får stor opdatering med nye enkle funktioner

Google skruer op for funktionerne i Google Fotos med introduktionen af ny billedmotor. 

(mere…)
Forbud mod sociale medier for unge under 15 år

DANMARK: Regeringen har indgået en ny aftale, der forbyder børn og unge under 15 år at bruge sociale medier, medmindre forældrene giver dispensation.

(mere…)
Google Maps med AI: Du kan navigere håndfrit

Snart kan danske bilister få en fuldt stemmestyret køreoplevelse, når Google ruller sin AI-assistent, Gemini, ud i Google Maps. 

(mere…)
Apples nye smartere Siri får sine kræfter fra Google

RYGTE: Når Apples smartere Siri en dag bliver udrullet, så bliver motoren måske Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram