Nokia Lumia 2520 sælges endelig i Danmark

Nokias første tablet, Lumia 2520, baseret på Windows 8 RT, kan nu købes i Danmark. I første omgang eksklusivt hos Telenor.

Nokia Lumia 2520 er en 4G LTE tablet med Wi-Fi og styresystemet Windows 8.1 RT. Da det er Nokias første bud på en tablet, har den været ventet med spænding.

Lumia 2520 følger designlinjen fra de øvrige Lumia-produkter. I modsætning til Microsoft Surface RT, som er et konkurrerende produkt, er Nokias tablet tyndere – det vil sige 8.9 millimeter. Vægten er 625 gram.

Skærmen med Full HD opløsning er på 10.1 tommer, og har Clear Black Display-teknologien indbygget, der gør at skærmindholdet er lettere at aflæse i sollys.

Salget begynder i dag (fredag den 7. marts 2014) hos Telenor, der i en periode er eksklusiv eneforhandler af produktet.

Nokia. Derfor satser vi på Android

Jess Agerbæk, Telenor

Jess Agerbæk, indkøbschef, Telenor med Nokia Lumia 2520 (Foto: MereMobil.dk)

En arbejdstablet – ikke en iPad

Telenors indkøbschef Jess Agerbæk lægger i et interview med MereMobil.dk vægt på, at Lumia 2520 ikke er en sofatablet.

 – ”Det her er IKKE en iPad. Det er et arbejdsværktøj, som vi har taget ind, fordi vores erhvervskunder efterspørger det. De fleste af erhvervsbrugerne anvender Windows på jobbet, og kører man Windows 8 der, er Lumia 2520 et godt arbejdsværktøj,” forklarer Jess Agerbæk.

Anvendes der Office 365, Sharepoint eller OneDrive – og eventuelt en Windows Phone, mener Telenor-chefen, at brugeroplevelsen er helt unik inden for segmentet.

 – Test: Nokia Lumia 1520 – en stor phablet

Bruger den selv

Telenor tror så meget på produktet, at de har udstyret alle kørerende medarbejdere i erhvervsafdelingen med Nokia Lumia 2520.

 – ”Vi satte dem op sammen med personalet for nogle dage siden, og flere fik en ’a-ha’-oplevelse, da de så hvordan desktopmaskinen spillede sammen med Lumia’en,” siger Jess Agerbæk.

Lumia 2520 kommer med en række af Nokias egne tjenester som korttjenesten Here Maps, der giver mulighed for offlinebrug af kort og navigation.

Udgaven der sælges i Danmark har 32 GB indbygget hukommelse, 2 GB RAM og 2.2 GHz quad-core Snapdragon 800 processor. Hukommelsen kan udvides med yderligere 64 GB via micro-SD kort.

 – Windows Phone 8 er rullet ud til 80 procent

Nokia Power Keyboard

Nokia Power Keyboard (Foto: Nokia)

Ikke en storsællert

Telenor er på forhånd afklaret med, at Nokia Lumia 2520 ikke bliver en storsællert, set i forhold til iPad.

– ”Jeg har ikke låst mig fast på et succes-antal, men jeg har købt et antal ind som er ’noget højere’ end 500 styks. Men jeg er godt klar over, at det her ikke er et 50.000 styks device i Danmark,” slutter Telenors indkøbschef.

Telenor har haft mange storkunder som har udvist interesse for produktet, på grund af design og egenskaberne om 4G LTE og Wi-Fi. Microsoft Office medfølger uden beregning på Lumia 2520.

Nokia Lumia 2520 bliver tilgængelig i sort til en pris på 5.000 kroner. Inden for den kommende uge, kan også Nokia Power Keyboard købes. Dette får en vejledende pris på 1.099 kroner.

 – Analyse af Nokias Android-strategi

Mere til historien

Nokias første tablet blev præsenteret for offentligheden under eventen Nokia World i Abu Dhabi den 22. oktober 2013. På Nokias eventside kan du gense keynoten. Lumia 2520 fremvises ved 41.40 minutter i videoen.

Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
Ny VILDT tynd iPad Pro

M4-chip, OLED-skærm og lavere vægt, men en høj pris. Mød den nye iPad Pro 2024.

(mere…)
Den nye iPad Air er den nye ’iPad Pro’

Her er det vigtigste du skal vide om iPad Air 2024 med 11- og 13-tommer skærme.

(mere…)
Du skal se denne Apple-event i dag

HUSK: Hvis du elsker ny teknologi, så skal du se med her.

(mere…)
Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram