Samarbejde mellem HTC og Nokia

Fredsaftale: Både HTC og Nokia er presset på smartphone-markedet, men nu vil de samarbejde i stedet for at bekrige hinanden.

Lov, retsag, patentDer er nu fred mellem HTC og Nokia, som nu ikke længere vil bekrige hinanden i diverse retslokaler, men i stedet samarbejde.

HTC underskrev i lørdags en patent- og teknologisamarbejdsaftale med Nokia. Den går i al sin enkelthed ud på, at HTC betaler Nokia for at bruge deres teknologipatenter, mens Nokia omvendt får adgang til HTCs patenter inden for 4G LTE-mobiltelefoni. Det skriver Business.dk.

Nokia og HTC har tidligere haft en del stridigheder, hvilket har resulteret i retssager. Senest i december måned, hvor Nokia fik stoppet salget af HTC One Mini i Storbritannien.

Fredsaftalen kommer efter to års retskrige, som blandt andet har budt på at Nokia i 2012 rejste krav mod HTC i mere end 50 sagsanlæg verden over, hvor de beskyldte HTC for at krænke fire af Nokias patenter.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

 – HTC One mini må atter sælges i Storbritannien 

Nyheden om samarbejdet betød at Nokias aktie steg med 6,9 procent.

Tidligere i år indgik Google og Samsung en global patentaftale, som ikke kun gælder nuværende patenter, men også de kommende i de næste ti år. Økonomien omkring dette vil ingen af dem ind på. Dog forventer begge, at samarbejdet vil gavne udviklingen.

Samsung indgik en licensaftale med Nokia i november 2013.

Mere til historien

Patentstridigheder er efterhånden blevet hverdag mellem teknologigiganterne, som bruger det til at få ekstra indtægter. Det er særligt de “gamle” mobilproducenter, som Nokia, der har mange grundlæggende patenter, de nyere producenter ikke kan komme udenom.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.