Telenor lukker flere butikker

Lukning af flere Telenor-butikker og opsigelser af enkelte medarbejdere, er ikke et krisetegn, lyder det fra teleselskabet, som i øjeblikket optimerer på butikkerne.

Telenor butik

Telenor instore-shop (Foto: Lars Nybøll)

Telenor er i gang med at optimere på udvalget af butikker og deres placeringer.

I en intern meddelelse som MereMobil.dk er kommet i besiddelse af, orienterer teleselskabet om lukning af otte butikker, hvoraf fem er lokaliseret i Føtex.

Det drejer sig om følgende: Hobro, Dytmærsken i Randers, Storcenter Nord i Århus, Kalundborg og Nørrebro i København. Derudover lukkes butikkerne på Nørregade i Århus, Torvegade i Vejle og i Ishøj Bycenter.

Lukningerne berører 35 butikskonsulenter og seks butikschefer, som flyttes til andre butikker. Omstruktureringen har desuden medført, at Telenor opsiger et mindre antal butikschefer.

Telenor og Telia-kunder får hurtigere 3G hastigheder

Vil yde bedre service

Den ansvarlige for butiksnettet i Telenor bekræfter ændringerne overfor MereMobil.dk, men lægger samtidigt vægt på, at formålet er, at kunne yde kunderne en bedre service.

– ”Vi er i gang med en længere proces af optimeringer der vil tage det meste af 2014. Formålet er, at vi skal kunne betjene flere kunder med bedre service. I det ligger også, at butikkerne skal være placeret hvor kunderne er. Derfor kigger vi på, om nogle af vore butikker ligger uhensigtsmæssigt,” fortæller Claus Skovfoged, retail-direktør i Telenor.

I marts 2013 lukkede Telenor 30 butikker i Føtex, og der er nu kun er fire tilbage.

Samarbejdet med Bilka fortsætter

Claus Skovfoged fortæller videre, at samarbejdet med Dansk Supermarked fortsætter, og at Telenor fortsat har 18 placeringer i Bilka.

– ”Kunderne der handler i Bilka, og køber produkter i Telenor instore-shop køber de samme telefoner og abonnementer, og har de samme spørgsmål, som dem der besøger en traditionel telebutik. De giver sig desuden den samme tid til at overveje deres køb. Så Bilka-placeringen betyder ikke lynhurtige impulskøb,” forklarer Claus Skovfoged.

Han lægger vægt på, at Telenor gerne vil have mobilkøberne ind i butikkerne, for at se og prøve de nye produkter, også uden de skal føle sig forpligtet til at købe noget.

– ”Hvis kunden oplever, at have fået en god vejledning, håber vi naturligvis på, at de kommer igen. Netop derfor er butikkerne placeringer meget vigtige for os,” siger retail-direktøren.

Flere artikler om Telenor

Mere til historien

Telenor vil fortsætte med at se på butikkernes placering og Claus Skovfoged forventer, at der kommer flere flytninger og lukninger, men der vil også blive tale om åbning af helt nye butikker. Telenor har aktuelt 85 butikker fordelt rundt i landet.

Tags:

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.