Så farligt er det at sende SMS under kørsel
En SMS bag rattet kan være farligt – faktisk stjæler den 23 sekunder af din opmærksomhed, viser en ny undersøgelse.
Virginia Tech Transportation Institute har foretaget en undersøgelse, som viser mobilbrug bag rattet kan fordoble risikoen for et trafikuheld. Det skriver Teknofil.no.
Gennem en måned blev 204 bilister videoovervåget, hvilket registrerede adfærden hos chaufførerne når de sendte SMS-beskeder, ringede eller surfede på internettet, bag rattet. Undersøgelsen viste, at chaufførerne i gennemsnit havde øjnene væk fra vejen i 23 sekunder, hvilket svarer til en fordobling af risikoen for der sker trafikuheld.
– Test: HTC Desire 500 – billig smartphone
Undersøgelsen kom også frem til, at det ikke påvirker kørefærdighederne negativt, hvis man snakker håndfrit under kørsel. Dog var risikoen for en trafikulykke tre gange højere i den tid, som chaufføren strakte sig efter telefonen og fandt telefonnummeret frem.
Derfor understregede forskerne også i undersøgelsen, at chaufførerne udførte handlinger med øget risiko, selvom de brugte både håndfrie-løsninger, eller havde telefonen fastmonteret.
– Tip: Sådan gør du iPhone mere sikker
Ifølge forskerne så skal du betjene telefonen via stemmekommandoer for, at mobilbrug under kørsel er helt risikofrit.
Mere til historien
Foruden at du sætter din egen og andres sikkerhed på spil, så koster det også 1.500 kroner at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel i bil, motorcykel og knallert i Danmark. Benytter du håndholdt mobiltelefon under kørsel på cykel er det heller ikke gratis, men her kan du dog slippe med 1.000 kroner.
Du kan se de danske bødetakster for overtrædelse af færdselsloven her.