Opbakning til mærkning af dårlige mobilantenner

Der er bred opbakning til en mærkningsordning, der skal oplyse mobilkøberne om telefonernes antennekvalitet.

Smartphone

Smartphone

Regeringen vil have mobiler og smartphones mærket, så forbrugerne ved købet kan få informationer om, hvilke telefoner der fungerer bedst på mobilnettene.

Selvom alle mobiltelefoner måles af producenterne, før de kommer på markedet, er disse data ikke tilgængelige for kunderne.

Arbejdet har indtil nu resulteret i rapporten Mobile Phone Antenna Performance 2013, som professor Gert Frølund Pedersen på Aalborg Universitet, har udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Hitliste: Her er de smartphones der dumper antennetesten

Bred opbakning til mærkning

Ønsket fra regeringen er, at mærkningsordningen skal indføres i EU-regi.

– ”Vi synes der er en god idé med en mærkninsordning, så forbrugerne kan få indblik i antennernes kvalitet, da den er vigtig for oplevelsen af dækningen,” siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, teleselskabernes brancheorganisation, til MereMobil.dk.

Jakob Willer mener, at det mest optimale vil være, hvis producenterne ud fra bestemte metoder og standarder, og på baggrund af krav fra EU, blev tvunget til at måle mobilerne, og offentliggøre tallene.

Ønsket om mærkning af antennekvalitet er ikke et lokalt dansk fænomen. Tidligere på året gik de nordiske og baltiske landes telestyrelser sammen om fælles henvendelse, og opfordrede EU til at tage fat på indførelse af en mærkningsordning.

Efterfølgende har den danske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), sammen med sine svenske og finske kollegaer, skrevet til kommissionen for lægge pres på, og understege vigtigheden.

Branche hilser tiltag velkomment

Dansk Industri ITEK, et branchefællesskab med medlemmer fra it, tele, elektronik og kommunikation, bakker også tiltaget op.

– ”Mobiltelefonen er et uundværligt værktøj for borgere og virksomheder. Derfor er det godt med fokus på, at flere faktorer har betydning for at teknologien virker som den skal. Det vil være til gavn for både virksomheder og forbrugere, hvis vi får et mærke for mobiler der gælder for hele EU,” siger branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK.

Rapport: Store forskellige antennekvaliteten på de populære mobiler

Også formanden for Forbrugerrådet, Anja Philip, ser frem til en generel mærkningsordning.

”Forbrugerrådet Tænk støtter regeringens bestræbelser på , at få indført en europæisk mærkningsordning, så det bliver nemmere for forbrugerne at finde frem til den telefon, der vil fungere bedst for den enkelte afhængigt af, hvor man bor og færdes,” siger formanden.

Kan tage lang tid at gennemføre

Desværre for forbrugerne tager lovgivningsarbejder ofte lang tid, så indtil videre må forbrugerne støtte sig til hitlisten over hvilke mobiler, der har de bedste og dårligste antenner.

– ”Det er ikke noget der sker inden for få måneder. Det er ikke realistisk. Vi håber fra dansk side på, at det kan ske så hurtigt som muligt,” fortæller Robert Lindgaard, teamleder i Erhvervsstyrelsen, til MereMobil.dk.

Slutteligt kræver det enighed på EU-niveau, før en tvungen mærkningsordning kan gennemføres.

Mere til historien

Rapporten fra professor Gert Frølund på Aalborg Universitet er den anden i rækken om mobilantenner. I 2012 kom en lignende rapport, dog kun baseret på ni telefoner. Her vandt Nokia 1800 som den bedste, når det kom til brug af 2G-nettet (GSM900).


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.