Apple udgiver fjerde udgave af iOS 11-beta til offentligheden

iOS-brugere, som deltager i Apples betaprogram for iOS 11, har for nylig fået en ny opdatering, der ikke byder på de helt store ændringer.

Ivrige iPhone-brugere fik i slutningen af juni mulighed for at være testpiloter på den kommende udgave af styresystemet iOS kaldet iOS 11. Apple valgte nemlig at frigive en betaversion, som alle kunne downloade, såfremt man tilmeldte sig beta-programmet.

Kontrolcenter på iPhone med iOS 11 (Foto: MereMobil.dk)

Kontrolcenter på iPhone med iOS 11 (Foto: MereMobil.dk)

I går aftes har Apple så lanceret en mindre opdatering. Det skriver Apple-sitet 9To5Mac. Den nye beta er den fjerde i rækken siden slutningen af juni. Brugere af betaen rapporterer på det sociale nyhedsside Reddit, at betaen er mere stabil end den forrige udgave. Apple advarer dog om, at betaen langt fra er lige så stabil den version af iOS, som almindelige brugere har installeret på deres iOS-apparater.

 – Nu kan du hente iOS 10.3.3 og opdateringer til andre Apple produkter

Den endelige version af iOS 11 ventes lanceret til efteråret, hvor alle iPhone-brugere kan downloade den nye software.

 – Disse Apple enheder kan opdateres til iOS 11

iOS 11 byder på en række forbedringer sammenlignet med iOS 10, der kører på mange danske iPhones. Eksempelvis iMessage bliver med iOS 11 cloud-baseret. Det vil sige, at alle beskeder ligger i skyen og automatisk synkroniserer med de enheder, som Apple-kontoen knytter sig til. Desuden bliver det muligt at overføre penge til venner og bekendte via Apple Pay, som kommer til Danmark inden årets udgang.

 – iOS 11 – alt du skal vide om den store opdatering

Det er ikke kun styresystemet til iPhones, iPads og iPod Touch som får en ny lakering til efteråret. Både styresystemet til Apple Watch og tvOS til Apple TV bliver opdateret. Det samme gør i øvrigt macOS.

Det er også muligt at testkøre betaer til macOS og tvOS, men for at prøve betaen til watchOS skal man være registeret som udvikler.

Mere til historien

Hvis man selv ønsker at prøve kræfter med Apples betasoftware kan man melde sig som tester her.

Læs også:
Apple Watch tredje generation på vej – de seneste rygter

Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
Er Apple på vej med et fjernsyn?

Rygterne svirrer om, at Apple vil lancere et fjernsyn. Det er dog ikke første gang, at sådanne rygter florerer. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram