Mobile World Congress 2017: Dagens overblik – DAG 2
OVERBLIK: Du kan se nogle af de seneste nyheder fra Mobile World Congress her, hvor alle gårsdagens nyheder er samlet.
Det har været lidt stille med nyhederne tirsdag på Mobile World Congress i forhold til søndag og i går mandag, hvor der var nyt fra de store producenter på smartphone-markedet.
Men det er helt normalt, at nyhederne på Mobile World Congress er størst de første dage, så de mange besøgende på messen har muligheden for, at komme rundt og se de nye produkter.
I går, tirsdag, kom det frem, at Samsung har vundet Global Mobile Awards for ”årets bedste smartphone”.
– Samsung Galaxy S7 Edge kåret som årets smartphone
Der er ikke mange telefoner, som har optisk zoom, men Oppo er klar med en prototype af et mobilkamera med hele 5 x optisk zoom.
– Oppo på vej med mobilkamera med 5 x optisk zoom
Derudover har Lenovo også lanceret fire nye tablets. MereMobil.dk har ikke fået skrevet om disse, men hvis de har din interesse kan du læse mere om dem hos GSMArena.com. De nye tablets hedder Lenovo Tab 4 8, Lenovo Tab 4 8 Plus, Lenovo Tab 4 10 og Lenovo Tab 4 10 Plus. Skærmstørrelserne er på henholdsvis 8 og 10 tommer. Det er endnu uvist om de kommer på det danske marked.
Alcatel har også lanceret nogle smartphones til MWC, som har navnene Alcatel A5 LED, A3 og U5. Vi skal ikke forvente, at disse kommer på vores markedsområde og ellers i hvert fald ikke i sortiment hos de danske teleselskaber. Du kan læse mere om de nye produkter fra Alcatel her.
Husk også, at se de foregående dages overbliks-artikler, hvis du vil være sikker på ikke at være gået glip af noget.
- Mobile World Congress 2017: Dagens overblik – DAG 0
- Mobile World Congress 2017: Dagens overblik – DAG 1
Mere til historien
MereMobil.dk dækker også i de kommende dage nyhederne fra Mobile World Congress, samt andre relevante mobilnyheder, der skulle ske ved siden af verdens største mobilkonference.