Sådan overlever smartphonen sommervarmen

TIP: Smartphones tåler ikke sand, vand og fugt, hvilket sommeren nemt kan byde på. Se her hvordan du passer bedst på din mobil i sommervarmen.

Sommer

Sommer

Sommerferien er for alvor over Danmark og danskerne, da det er nu vi har det der kendes som ”industri-ferien”. Selvom sommer og sommervejr er skønt, så kan vand og sand være farligt for smartphones – hvad enten du holder ferie i Danmark eller udlandet.

Men du kan tage dine forholdsregler.

Går din smartphone i stykker som følge af en vand-, fugt- eller sandskade, så skal du ikke søge hjælp i reklamationsretten, da disse skader ikke er dækket. De skal derfor ”genoprettes” for egen regning eller hvis du har en ”all-risk”-forsikring, så dækker den måske, men her er ofte en selvrisiko.

Pas på: Fugt, sand og vand i mobilen er ikke dækket

Bukselommen kan dræbe mobilen

Der er dog mange, som har den opfattelse, at en smartphone skal have været udsat for vand før den bliver ødelagt, men det er absolut ikke tilfældet. En varm og fugtig bukselomme eksempelvis kan være rigeligt til, at mobiltelefonen påføres en fugtskade. Eller hvis du lægger telefonen i strandtasken sammen med fugtige håndklæder.

Sandkorn kan også være nok til at trænge ind i mobilen. Kommer der lidt sandkorn i ladeporten, så kan stikket blive vanskeligt eller umuligt at sætte i.

Heller ikke saltholdig luft har mobilen på længere sigt godt af. Det gælder også det klorholdige vand ved poolen.

(Foto: 3)

(Foto: 3)

Foruden ovenstående så kommer også varmen, som i det danske klima varierer meget, men tager man sydpå (eller når vi har det varmt herhjemme), så kan temperaturerne også gøre at den følsomme elektronik ødelægges. Ligesom der kan dannes kondensvand i telefonen, hvis den udsættes for høje temperaturer og derefter meget lave temperaturer.

Lukker din telefon ned fordi temperaturen bliver før høj, så gør den det i ”selvforsvar” for at beskytte elektronikken. Eksempelvis er iPhones og iPads designet til, at temperaturen omkring enhederne er mellem 0 og 35 graders celcius. Apple oplyser dog, at de kan tåle at være i temperaturer mellem -20 og 45 graders celcius uden brug.

Det er heller ikke fordi telefonerne ikke fungerer ved temperaturer højere end det angivne, men det er det producenten står indenfor.

Selvom der passes på telefonen i ferietiden, er uheldet lidt mere ude, samtidigt med mobilbrugerne er ude af huset.

Gode råd til mobilbrug i sommerlandet

  • Undlad at lægge din mobil i solen eller i en varm bil
  • Overopheder mobilen så køl den langsomt af – ikke noget med køleskab eller fryser
  • Læg ikke din mobil sammen med fugtige håndklæder
  • Opbevar ikke mobilen for tæt på kroppen, hvor den udsættes for fugt og sved
  • Udsæt ikke din telefon for store temperaturskift. Det kan skabe kondens
  • Bliver din mobil våd, så tag omgående batteriet af og lad delene tørre HELT (hvis batteriet kan tages ud)
  • Sand kan komme ind over alt. Blæs forsigtigt sand ud af hullerne med trykluft
  • Brug en vandtæt mobiltaske, men pas på kondens

TIP: Sådan redder du en våd mobil

Mere til historien

Hvis din smartphone alligevel bliver våd så sluk den øjeblikkeligt. Fjern covers, hukommelses- og SIM-kort, tag omgående batteriet ud, og tør alle delene grundigt af. Læg telefonen i en pose med rå ris eller silika-pakker. Disse suger fugt. Kryds fingrene og håb det bedste.

Apple og Samsung taber terræn

Det globale smartphonemarked er i fremgang. Især premium-modeller står til et boost i salg.

(mere…)
Her er 2 bud på 5G-internet til hjemmet med ubegrænset data

Hvis du er utilfreds med din nuværende internetforbindelse, eller du vil have større fleksibilitet, så kan 5G-internet være en mulighed.

(mere…)
5 billige powerbanks til opladning af telefonen

GUIDE: Her er 5 powerbanks til under 200 kroner. Du får en billig powerbank, der er let at have med.

(mere…)
Derfor skal du IKKE oplade din telefon til 100 procent

TIP: Du kan forlænge batteriets levetid betragteligt ved ikke at oplade til fuld kapacitet.

(mere…)
5 gode grunde til at undgå apps på dit smart-tv

GUIDE: Dit smart-tv er slet ikke så smart, som du tror. Her er 5 grunde til, at fravælge apps på selve tv-skærmen.

(mere…)
De 10 mest læste tips i 2024

Et godt tip er aldrig helt skidt og vi forsøger også, at komme med gode tips til jer i ny og næ. Du kan se de mest læste tips i 2024.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram