iPad Mini Retina og iMac 27″ – en mini og en maxi

TEST: En lille og en stor. Vi anmelder iPad Mini med Retina skærm og den kraftfulde skrivebords-computer iMac 27″.

iPad Mini med Retina (Foto: Apple)

iPad Mini med Retina (Foto: Apple)

Apple kom i 2013 med flere interessante produkter blandt andet iPad Air, som erstatter den tidligere iPad (4. generation), der i øvrigt kom foråret 2013. Sortimentet af iPad består nu af iPad Air og iPad 2, samt iPad Mini og iPad Mini med Retina skærm.

Dette betyder, at både iPad (3. generation og 4.generation) ikke længere kan købes i butikkerne.

– iPad Air – den ultimative tablet

Modsat tidligere år, så bød 2013 også på to nye iPhone-modeller – iPhone 5C og iPhone 5S.

Jeg har testet iPad Mini med Retina skærm, og den iMac på 27 tommer, der kom i slutningen af 2013.

iPad Mini med Retina skærm

Når du køber iPad Mini med Retina skærm får du en betydelig mere kraftfuld iPad Mini, end hvad den originale iPad Mini kan tilbyde.

iPad Mini med Retina (Foto: Apple)

iPad Mini med Retina (Foto: Apple)

Skærmen er fortsat på 7.9 tommer, men den højtopløselige skærm, som Apple kalder ”Retina”, giver en betydeligt bedre skærmoplevelse, end på den første mini-model. Men endnu vigtigere er, at processordelen er blevet opgraderet så kraftigt, at iPad Mini nu har lige så mange kræfter som iPad Air, blot i det mindre format.

Processoren er på 64-bit, som den der findes i iPhone 5S. Typen hedder A7 og ved siden af den, sidder M7-pocessoren, der holder styr på de bevægelsesdata der indsamles fra de forskellige sensorer i hardwaren, hvilket aflaster systemet, og sparer på batteriet.

Den nye iPad Mini er op til 4 gange hurtigere i samlet ydeevne, og 8 gange mere kraftfuld på grafikken, i forhold til den tidligere model. Alt sammen med en vægt på kun 331 gram.

Små 3.000 kroner er hvad du kan erhverve den mindste Wi-Fi model for, synes du Mini-modellen er for lille, så får du den større skærm, som iPad Air tilbyder for 700 kroner ekstra. Dette ville jeg personligt vælge til en hver tid, da iPad Air uden sammenligning er den ultimative tablet på markedet netop nu. Den fysiske størrelse er i øvrigt ikke meget større end iPad Mini.

iPad Mini med Retina får 5 ud af 6 stjerner.

Apple iMac (Foto: Apple)

Apple iMac (Foto: Apple)

iMac 27” – voldsom skrivebordspower

Den nyeste iMac er nærmest blot en 27” skærm, som kommer med en opløsning på 2560 x 1440 pixels i 16:9 format.

Men selvom den ikke er særlig tyk, så sidder der bag skærmen en særdeles kraftig hardware, som blandt andet byder på en Intel Core i7 processor på 3.5 GHz og en stor mængde ram. Alt efter konfiguration, kan den leveres med op til 3 Terabyte plads.

Eneste ledning er den til strøm, resten er trådløst. Til iMac medfølger en Apple Magic Mouse og Apple Wireless Keyboard, så der er virkelig tale om et stilfuldt sæt, som passer til både kontor og privat.

Maskinen er med sit aluminiumsdesign, der rammer både skærm og computerdelen flot inde, et designikon at have stående på skrivebordet, men det kræver tilvænning, at arbejde med 27”. Der er ofte langt fra det ene hjørne til det andet med musen, selvom den er sat til højeste hastighed.

Efter længere tids brug må jeg dog tilføje her, at det blot er en vanesag, selvom det tog sin tid.

Desuden er der en tendens til, at man kan få ondt i nakken, fordi skærmens totalhøjde på bordet, tvinger en til at lægge nakken for langt tilbage. Men ergonomisk set er iMac ikke optimal, alt efter om du kan indstille din bordhøjde og stol.

Jeg har brugt maskinen til videoredigering med den nyeste udgave af Adobe Premiere Pro. Softwaren leverer et fantastisk stykke arbejde og er et fedt værktøj, men i beregningsprocesserne oplever jeg dog ikke den store forskel fra min 15” MacBook Pro der er fra efteråret 2012.

iMac 27” (Late 2013) Ultimate, som maskinen hedder, har design til topkarakter men oplevelse til 4 ud af 6 stjerner.

Apple iMac 27"
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Læk afslører ny Apple TV 4K: Får Siri AI, Wi-Fi 7 og gaming-muskler

Et internt Apple-billede peger på, at en ny generation af Apple TV 4K er lige på trapperne. Ydersiden forbliver uændret, men under hjelmen venter en voldsom opgradering med A17 Pro-chip, 8 GB RAM og Apple Intelligence.

(mere…)
Læk afslører HomePod mini 2: Samme design i tre helt nye farver

Apples egen kode har afsløret billeder af anden generation af den kompakte smarthøjttaler HomePod mini. Nyheden byder på nye farvevarianter og ventes lanceret inden udgangen af 2026.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram