iPad Air – den ultimative tablet

MINITEST: Der er ingen tvivl. Apples iPad sætter standarden når det kommer til tablets, og iPad Air hæver barren.

Apple iPad Air

Apple iPad Air (Foto: Apple)

Da Apple i starten af 2010 præsenterede deres første iPad, stod mange tilbage med en række spørgsmål; hvad skal man med en iPad, hvilket behov skal den dække og skal den skabe helt nye behov?

Nu næsten fire år efter den første iPad, kan jeg så, sammen med en masse andre, konstatere, at Apple kom med et nyt produkt, som endte med at skabe et helt nyt behov for millioner af mennesker.

Danmark er i særdeleshed blevet et rigtigt iPad-land, hvor de fleste husstande er i besiddelse af Apples tablet.

En undersøgelse fra sommeren 2012, foretaget af Pingdom.com viste, at Danmark var verdens næststørste iPad-land. Dette var baseret ud fra, at det var Apples iPad der i 95 procent af alle tilfælde blev brugt, når der var besøg på en hjemmeside fra en tablet. Tallet er dog faldet en anelse siden.

Analysefirmaet Gartner forventer også, at væksten på tablets fortsætter, så der i 2013 i alt sælges 184 millioner tablets, og dette tal regner de med stiger til mere end 263 millioner næste år.

Der sælges flest Android-baserede tablets, hvilket måske skyldes de findes i et lavere prisniveau. Apple har oplyst, at der er solgt mere end 170 millioner iPads på verdensplan (inden salgsstarten på iPad Air).

Designet på iPad Air

Apples iPads har lignet hinanden fra 1. udgave til og med 4. udgave, men med iPad Air er designet forandret – dog ikke så genkendeligheden er væk. Skærmen har fortsat størrelsen 9,7 tommer og opløsningen på 2048 x 1536 pixels, med en PPI på 264, er det samme som på forgængeren.

Den største forandring er, at kanten omkring skærmen er blevet mindre, samt at iPad Air er blevet lettere og tyndere end den fjerde generation iPad, faktisk henholdsvis 28 og 20 procent. Den samlede volumen er 24 procent mindre.

iPad Air er efter min mening, det absolut bedste iPad-design indtil nu. Jeg vil gå så langt, at udråbe iPad Air til at være den bedst designede tablet på markedet.

Kort om iPad Air

Det er ikke kun designet, som har fået en opgradering med iPad Air – også hardwaren har fået sig en opdatering.

I iPad Air er der en ny 64-bit A7 processorchip, som på grafikdelen yder dobbelt så kraftig performance, sammenlignet med fjerde generation iPad. A7 processoren understøtter OpenGL ES version 3.0, som giver mulighed for visuelle effekter i spil, som normalt ellers har været forbeholdt spilkonsoller og computere.

I dagligdagen opdages den kraftige performance ved, at store og krævende applikationer og spil starter hurtigere op. Ved almindelige applikationer og surf på nettet, opleves ingen mærkbar forandring.

Apple har selvfølgelig sørget for, at nogle af deres egne applikationer er optimeret til den nye processorchip, så iMovie og Pages nu for alvor ”spiller” på iPad Air. Med tiden er jeg sikker på, at mange af iOS-udviklerne vil gøre brug af denne opgradering. Jeg har fået demonstreret AutoCad på iPad Air, og det var i øvrigt en fantastisk oplevelse.

Foruden A7-processoren har iPad Air også M7 co-processor, ligesom iPhone 5S, som tager sig af beregninger af bevægelsesdata fra de forskellige hardware-sensorer, såsom accelerometer, gyroscope og kompas. Disse ting udføres normalt af hovedprocessoren, men med M7 betyder det lavere strømforbrug på programmer, som udnytter data fra de forskellige sensorer.

iPhone 5S – for meget af det samme?

Andre tekniske detaljer er, at der er kommet ekstra gang i WiFi-delen der nu tilbyder teoretiske hastigheder på op til 300 Mbps – dobbelt op fra forgængeren. Vi har dog i praksis ikke oplevet nogen særlig forandring.

Hvis du køber SIM-kort udgaven, så skal du ikke bekymre dig om 4G LTE frekvenserne, da Apple introducerer hele 14 LTE frekvensområder i iPad Air.

Kameraet har også fået et løft i forhold til tidligere versioner. Kameralinsen består nu af fem elementer og er på 5 megapixels. Videokvaliteten er på 1080p HD-kvalitet. Frontkameraet har 1,2 megapixels og optager video i 720p-kvalitet.

iPad Air kommer i varianter med og uden 4G LTE, ens for begge er de har WiFi – og begge varianter kommer også med 16, 32, 64 eller 128 GB hukommelse.

Softwaren – flere store nyheder

iPad Air er den første iPad, som kommer med iOS 7 fra salgsæsken, ganske som de nye iPhones – iPhone 5S og iPhone 5S. iOS 7 byder på nyt design og nye farver – og flere applikationer er allerede nu også tilpasset, til at virke med den nyeste iOS-version.

Så udbredt er iOS 7 netop nu

Hvis du er tidligere iOS-bruger, men ikke kender iOS 7, så vil du se at notifikationscentret i topgardinet ser anderledes ud, samt den nye bundmenu med ”kontrolcenter”, giver hurtig adgang til WiFi, Bluetooth, Lommelygte, AirDrop m.v.

AirDrop bruges til, at flytte filer fra den ene iOS-enhed til den anden. Begge enheder skal være tilsluttet det samme trådløse netværk.

Applikationer er der også et kæmpe udvalg af til Apples iPad – hele 475.000 applikationer i App Store er nu tilpasset den store skærm.

Batteriet – holder til mere end 10 timers brug

Der er batteri til rimelig mange timers drift i iPad Air, op til 10 timers brug, lover Apple selv. I testperioden har jeg ikke direkte kunne påvise, at den har mere strøm end forgængerens, så jeg vil mene det er nogenlunde det samme, i hver fald ved all-round brug.

Konklusion: Den ultimative tablet

Der findes masser af forskellige tablets på markedet, men der er stor forskel på alt fra design, applikations-udvalg og brugervenlighed – og her er der altså ingen tvivl. iPad er fortsat nummer ét.

At designet så også er blevet forbedret, samt hardwaren opgraderet så den for alvor er klar til en flyvetur ind i fremtiden, det gør det kun bedre. Jeg kan dog undre mig over, at fingeraftrykslæseren Touch ID, som Apple introducerede med iPhone 5S, ikke er at finde på iPad Air.

Man siger ofte, at tredje gang er lykkens gang – men med iPad Air må jeg sige, at dette femte forsøg klart er det absolut bedste. Personligt har jeg aldrig før følt, at en tablet talte så meget til mig – og denne begejstring, som jeg har til iPad Air, har folk jeg har mødt i testperioden også haft.

Derfor er der absolut heller ikke nogen tvivl. iPad Air er den ultimative tablet på markedet netop nu. Derfor ender den også på topkarakteren 6 ud af 6 stjerner.

Apple iPad Air (2013)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram