Hyundai gør klar til to nye elektriske SUV’er: Ioniq 4 og Ioniq 7 på vej

Hyundai udvider elbilprogrammet med to nye SUV-modeller inden for de næste 12 til 18 måneder. Ioniq 4 og Ioniq 7 skal udfordre konkurrenterne i hver sin ende af prisskalaen.

Hyundai logo (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Der er fuld fart på hos Hyundai. Ifølge det britiske bilmedie Autoexpress forbereder den sydkoreanske producent lanceringen af to helt nye elektriske SUV’er, der skal lukke to væsentlige huller i modelprogrammet inden for 12 til 18 måneder. Det skriver Electrive.com.

Ioniq 4: Kompakt mini-SUV til omkring 200.000 kroner

Hvor den nyligt fremviste Ioniq 3 er en traditionel kompakt hatchback, bliver den kommende Ioniq 4 en højbenet mini-SUV i det populære B-segment.

Bilen forventes at afløse den nuværende Kona Electric og skal efter planen dele platform med Ioniq 3. Det betyder forventede batteripakker på henholdsvis 42 og 61 kWh.

Hyundai Ioniq 3 er klar i Danmark fra 209.995 kroner

Prismæssigt forventes Ioniq 4 at ramme et prispunkt på cirka 200.000 kroner, hvor den skal bide skeer med konkurrenter som Skoda Epiq, Leapmotor B10, Opel Frontera Electric og Citroën ë-C3 Aircross.

IONIQ 7 lukker hullet mellem 5 og 9

I den modsatte ende af skalaen er der en større model på vej. I dag spænder Hyundais store elbiler fra den mellemstore Ioniq 5 til den store, syvpersoners Ioniq 9. Det mærkbare spring mellem de to skal udfyldes af den nye Ioniq 7.

Modellen forventes at få enten to eller tre sæderækker og et firkantet, rummeligt design, der prismæssigt og formatmæssigt ligger tættere på Ioniq 5 end 9’eren. Bilen ses som en direkte udfordrer til Skoda Peaq for familier med stort pladsbehov.

Hyundai Ioniq 3 på vej: Første model med nyt Android-styresystem og AI

På den tekniske side forventes Ioniq 7 at udnytte koncernens 800-volts ladeplatform samt levere en rækkevidde på over 600 kilometer.

Hyundai holder fortsat kortene tæt til kroppen, men der ventes flere detaljer om begge biler i løbet af de kommende måneder.

Overvejer du ny elbil? Populære modeller kan blive 28.000 kroner dyrere

Mere til historien

Sideløbende med de to nye modeller er Hyundai også på vej med faceliftede udgaver af Ioniq 5. Disse vil, ligesom mærkets øvrige nye elbiler, blive udstyret med det nye Pleos-infotainmentsystem.

Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Xpeng afviser: Ingen Google Maps eller XOS 6 til G6 og G9

En norsk produktchef skabte håb blandt ejerne, men nu afviser Xpeng Danmark oplysningerne. Google Maps og XOS 6 er forbeholdt en ny generation af biler.

(mere…)
Suzuki skærer prisen på firehjulstræk: Få e Vitara 4WD fra 246.990 kroner

Skal du have ekstra vejgreb i vinterperioden, skærer Suzuki nu merprisen for firehjulstræk væk på elbilen e Vitara.

(mere…)
Ny elektrisk hatchback klar med 390 km rækkevidde og lynopladning

Kinesiske Leapmotor klar med ny kompakt elbil til det danske marked i 2027.

(mere…)
Disse biler købte danskerne i september 2026

Tesla var tilbage i front på det danske bilmarked i september med både Model Y og Model 3.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram